Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HISTORIEN OiM EN MODER.
401
»Jo!« sagde Tornebusken, »men jeg siger dig ikke, hvilken
Vej han tog, uden at du først vil varme mig op ved dit
Hjerte; jeg fryser ihjel, jeg bliver til bare Is.«
Og hun trykkede Tornebusken til sit Bryst, saa fast, for
at den ret kunde opvarmes, og Tornene gik lige ind i hendes
Kød, og hendes Blod flød i store Draaber, men
Tornebusken skød friske grønne Blade, og der kom Blomster paa i
den kolde Vinternat, saa varmt var der ved en bedrøvet
Moders Hjerte; og Tornebusken sagde hende Vejen, som hun
skulde gaa.
Da koin hun til en stor Sø, hvor der hverken var Skib
eller Baad. Søen var ikke frossen nok til, at den kunde bære
hende, og heller ikke aaben og lav nok til, at hun kunde vade
igennem, og over den maatte hun, vilde hun finde sit Barn;
saa lagde hun sig ned for at drikke Søen ud, og det var jo
umuligt for et Menneske; men den bedrøvede Moder tænkte,
at der dog kunde ske et Mirakel. —
»Nej, det gaar aldrig!« sagde Søen, »lad os to hellere se
at blive enige! jeg holder af at samle paa Perler, og dine
Øjne ere de to klareste, jeg har set; vil du græde dem ud til
mig, saa skal jeg bære dig over til det store Drivhus, hvor
Døden bor og passer Blomster og Træer; hver af dem er et
Menneskeliv!«
»Oh, hvad giver jeg ikke for at komme til mit Barn!«
sagde den forgrædte Moder, og hun græd endnu mere, og
hendes Øjne sank ned paa Havsens Bund og bleve to
kostbare Perler, men Søen løftede hende, som om hun sad i en
Gynge, og hun fløj i en Svingning til Kysten paa den anden
Side, hvor der stod et milebredt, underligt Hus; man vidste
ikke, om det var et Bjerg med Skov og Huler, eller om det
var tømret op, men den stakkels Moder kunde ikke se det,
hun havde jo grædt sine Øjne ud.
»Hvor skal jeg finde Døden, som gik med mit lille Barn?«
sagde hun.
»Her er han ikke kommen endnu!« sagde den gamle
Gravkone, som gik og skulde passe paa Dødens store Drivhus.
»Hvor har du kunnet finde herhen, og hvem har hjulpet dig?«
H.C.Andersen: Eventyr og Historier. 26
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
