Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jeg havde ellers sjelden hast
den svarte vintermorgenstund;
jeg borede mig dybt og fast
i sengens dyne-bløde bund.
En vintermorgen var der dog,
da jeg blev snart af søvnen mæt, —
og mine lukte øienlaag
var kun et forhæng, lyst og let.
Det var paa julekveldens dag;
jeg følte det i første pust
— om ei med rette mening just —:
paa jorden er der velbehag.
Igjennem dørens trange gløt
kom lampelys derindefra,
og julekagen dufted sødt, —
den var fra Kristiania.
Jeg hørte lange, jevne skridt,
som endnu klinger i mit sind,
og saa blev døren aabnet lidt, —
det var min far, som gløtted ind.
«Klæd paa dig, Nordahl, i en fart!
spring hen til onkel, du, og si,
jeg skal i banken klokken ni,
saa han maa endelig komme snart.»
Et stille sneveir; ingen lyd;
jeg fór afsted i lygteskin;
det var, som om de dryssed fryd,
de hvide fnug, paa panden min.
Jeg syntes synd i alle dem,
som laa i husene og sov,
fordi de ikke havde lov
at gaa med mig og onkel hjem.
Hvor havde de det koldt og dødt;
hos os med røget nagelkjød
og hollandsk ost og vørterbrød
vi feired, at min far var født.
Han gik omkring et lidet bord,
hvor alle hans presenter laa;
han smilte lykkelig, og stor
var glæden; — gaverne var smaa.
Og mine søstre kyssed han,
fordi de heklede saa smukt,
men pungen, den blev aldrig brugt;
han glemte, han var eiermand.
Han gik i slobrok op og ned
og tog os ind der, en for en;
jeg aldrig siden fandt et sted,
saa lunt og trygt og frit for men. —
* * *
Min far har endt sin stille gang, —
snart er det tre og tyve aar;
jeg sidder selv med barn paa fang
og har saa smaat faat graasprængt haar.
Men naar jeg ser paa mine smaa
og føler mig vemodig stemt,
da er det godt at tænke paa:
min far, ham, har jeg aldrig glemt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
