- Project Runeberg -  Julegodter for Børn /
29

(1892) [MARC] - Tema: Christmas, Children's books
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

— pang. Og nu stod Mirka ubevægelig,
som om han havde været af træ fra
legetøisbutiken, med frempoten løftet, — han turde
ikke lade den falde, og jeg fik male hans
lurvede person, som han gik og stod her
i verden.

Det var i november; isen laa blank
og sterk paa den nordre havn. Jeg tog mine
skøiter, og da jeg havde spændt dem paa,
saa jeg, at Mirka var med. Kom du bare!
tænkte jeg; hvorfor skulde jeg jage dig
hjem igjen? Men nu blæste det en
hvinende storm fra vest. Jag spændte mine
frakkeskjøder ud som seil, og det gik, kan I
tro! I mindre end 20 minuter blæste jeg
næsten en halv mil henimod Wrakholmen.
Mirka fulgte efter paa den blanke is, men
der skulde I have seet kolbøtter! Blæsten
trillede ham rundt som en bal; snart var
han paa fødderne, snart gik seiladsen paa
ryggen, med benene i veiret. Nei, tænkte
jeg, du kommer nok aldrig hjem igjen,
stakkars krok! Og saa stoppede jeg ham
paa tilbageveien ned i den store
frakkelommen. Men nu var der hul i foret,
Mirka gjorde hullet større, gled ned i foret
og laa der og dunkede mod mit venstre
ben, hvergang jeg løftede foden. Det var
den møisommeligste skøitetur, jeg
nogensinde har været med paa. Forsøg at
krydse mod storm med et saadant
dunkende paahæng! Jeg troede, den stakkars
smaa skulde blive ti! bankekjød. Vi
behøvede tre timer til hjemturen, Mirka og
jeg, og var jeg sulten, saa var Mirka ikke
mindre, da vi endelig fik mad.

Gardist numer 3. Han var saa
merkværdig og vidtberømt, at børnene paa den
tid kunde baade vers og historier om ham:

»Pukki [[** av noen grunn er anførselstegnet speilvendt her]] han var en egte spanjol,
Vau vau, vauvau, vauvauedi vau,
Og han var saa sort, at ingen det tror,
Vau vau, vauvauedi vau.»


Og saa beskreves i en lang vise, med
hundesprog imellem, hans levnetsløb lige
til hans berømte og sørgelige ende.

En sjøkaptein hentede ham som hvalp
hjem til Helsingfors fra Barcelona, og da
bar han det velklingende navn Gitano,
som betyder en spansk tater. Men da jeg fik
ham, gav jeg ham det mindre vakre navn
Pukki, ikke fordi han lignede en buk — tvert
imod, han var en egte pudel af fornem
herkomst —, men fordi det lød mere hjemlig
og hyggelig. Sort var han som en
morian, ikke et hvidt haar fandtes i hans
myge uld, og blandt alle kloge pudler
var han en af de klogeste. Jeg skal blandt
hundrede historier om hans klogskab bare
omtale en eller to.

Pukki pleiede at følge mig præcis
klokken 2 til hotel Petersburg, hvor jeg
dengang spiste middag. Der fik han sin
middag, han ogsaa, for ti øre om dagen.
Den bestod for det meste af suppekjød. En
dag sagde jeg til opvarteren: «Giv nu Pukki
saa meget, han orker at spise; jeg skal
betale!» — Jo, Pukki fik den ene toppede
tallerken efter den anden, jeg tror, det var
syv, og altsammen gik ned; men da den
ottende tallerken kom, kunde Pukki ikke
mere; han lagde snuden paa tallerkenen
og sukkede saa dybt, som om han havde
lidt den haardeste overlast. Opvarteren
vilde tage tallerkenen bort, men det blev
der intet af, Pukki glefsede efter hans
arm, og den kjære, velsignede tallerken
forlod han ikke, før jeg gik fra hotellet.

Som sagt, han havde nu faaet den
vane at gaa til sin middag præcis
klokken 2. Ingen kunde punktligere passe
paa klokkeslettet; jeg havde kunnet stille
mit ur efter ham.

Det hændte, at jeg glemte tiden,
mens jeg sad og læste og skrev. Paa
slaget 2 kom Pukki og lagde sin snude
paa mit knæ, som om han vilde sige:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:44:19 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/julegodter/0033.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free