Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er ugrundet; du vil se, han gjør en liden
bøining paa knæet, og som en stormvind
farer han afsted i en ny retning. Eller
har du seet Kristiania-løberne i hoppet?
Du gaar før løbet op paa toppen og
besigtiger bakken. Foran dig ser du, ja du
vil kanske nærmest kalde det en styrtning;
saa ser du et hop, og saa, — ja vidste du
ikke, der var bakke nedenfor ogsaa, vilde du
tro, det var bare luft; og endelig langt
nede paa sletten hundreder og atter
hundreder af mennesker, hoved ved hoved,
hvis øine alle har ett maal — hoppet, og
saa tilslut en sort slangelinje paa veien
nedover mod Drammensveien og en masse
sorte prikker omkring paa de tilstødende
jorder, — nye hundreder, der skal bivaane
det storartede skuespil. — Og ud for denne
bakke, begloet af disse hundreder, skal
nogen staa; det grøsser i dig; du tror, at
de 70—80 unge mænd, som staar deroppe
og venter paa signal, maa gaa imøde, om
ikke døden, saa et liv som krøbling. —
Lad os se paa ham, som skal afsted først.
Han staar foran merkestangen og forsøger
at lade som ingen ting, ser sig om og
smiler; men sletten under ham og hoppet
ligesom magtstjæler hans øine; — saa
faar den vesle hornblæseren vinket med
flaget; han ser paa ham, om han er
færdig, og blæser signalet for ham ; — et tag
i bukselinningen, et i lueskyggen, tvi!
spytter han i næven, og saa sætter han
fart paa sig med et par lange tag, prøver,
om han har balancen, og saa bærer det
i susende fart nedover bakken. Øinene
hans staar, som rimeligt kan være, lidt
stive i hovedet paa ham; han kommer til
hoppet; til din forbløffelse ikke alene vover
han sig udfor, men han tager endog
tilsprang for at forøge hoppets høide og
længde; det gaar i dig, det maa da bære
galt afsted; et øieblik efter ser du ogsaa
et par ski og en sneklump rulle nedover
bakken nedenfor hoppet; — se, nu faar
da sygebærerne, som staar der nede paa
sletten med sine baarer, arbeide; men —
et sekund efter — hvad ser du! Han, som
du troede maatte ligge der med knuste
arme og ben, den samme er nu paa sine
ski igjen; han sanker op lue og stav, og
under tilskuernes latter lunker han igjen
opover bakken for, naar hans tur atter
kommer, endnu en gang at prøve sin lykke.
Saa kommer den anden; han er forsigtig
og klarer sig. Den tredje ogsaa. — Der
har vi nr. 4; han maa da være for
overmodig; han tager fart, før han gaar ivei,
og oppe i bakken gjør han et lidet
ekstrahop; han kommer nærmere; du ser
en liden graaklædt, tætbygget skikkelse,
der har en mine, som om dette var
hverdagsleg for ham. Vi faar se. — Paa
kanten af hoppet gjør han et kraftigt tilsprang,
som en fugl flyver han gjennem luften,
og under mængdens hurraraab falder han
ned langt nede i bakken og staar svingende
med luen videre saa sikkert som paa en
landevei. «24 meter,» lyder det fra ham,
som staar ved maalekjeden. Havde du
ikke selv seet det, vilde du aldrig have
troet det. — Saa kommer den ene efter den
anden. Kristiania-folk, telemarkinger,
akerssokninger og bærumssokninger; mange maa
bide i græsset; men mange klarer sig ogsaa
med glans og giver nr. 4 lidet efter.
Hvad er det da for egenskaber, de
besidder disse folk, som klarer alle disse
vanskeligheder, som kan staa nedover
skogbevokste fjeldskraaninger ligesaa let,
som du gaar landeveien, og som ustraffet
kan præstere disse luftsprang, som synes
at maatte medføre brukne arme og
forvredne ben? Det er spænstige muskler
og dybe lunger, parret med en kraftig
vilje og en usvigelig aandsnærværelse, alt
erhvervet ved øvelse. Er du ikke skiløber,
saa bliv det straks, hvad enten du er gut
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
