Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
„Han ved ikke om det og skal ikke faa
vide det heller; kom nu, guldet mit, og
tænk ikke paa det mere!“
Aa, som jeg elskede tante Magda, aa saa
usigelig, saa usigelig! Hele eftermiddagen sad
jeg tæt ved siden af hende og vilde ikke gaa
fra hende et øieblik. — Jeg har endnu efter alle
de mange aars forløb gjemt paa et brev, som
jeg netop i de dage skrev hjem til mor. Her
er det:
„Kjære mor og far!
Jeg lever vel, baade Karsten og jeg, og
er friske og ønsker at høre det samme fra
eder igjen. Men jeg har lyst at færdes ude i
fjøset og stalden; tante Kristine er i saa maade
ikke altid fornøiet med mig. Værst var det,
da jeg dræbte en sau med en potet. Tante
Kristine var fælt vond; men tante Magda var snild
og sagde ingenting; og onkel ved aldrig noget;
for han sidder paa studerkammeret og læser.
Her er stille og roligt og aldrig noget leven;
men hvis jeg nu ikke snart faar komme hjem,
saa dør jeg vist af længsel.
Deres elskede datter.“
Det var aftenen, før vi skulde reise, jeg
skulde op paa kontoret og bede onkel komme
ned og spise aften. Trappen var ganske mørk;
men det var maaneskin ude, som lyste ind
igjennem gangvinduet; jeg stormede op af
trappen i et eneste løb, da jeg med én gang
fór forfærdet tilbage. Derborte ved dragkisten
stod en høi, smal skikkelse ganske stille. Jeg
ved ikke, hvorledes jeg kom ned ad trappen
og ind i kjøkkenet igjen.
„Aa, tante Kristine, der staar en mand
oppe paa gangen.“
„Lad ham staa; det er ikke min mand,“
sagde tante Kristine; pigerne begyndte at le og
sagde, at det maatte være moster, jeg havde
seet; hun pleiede at staa ude paa gangen og
lytte efter al ting nedenfra. Det var den
eneste gang i alle mine dage, jeg har seet
moster. Da jeg var kommen i seng om
aftenen, bad jeg til Gud for moster; det husker
jeg godt. Men det var det rare, at jeg bad
til Gud, at moster maatte faa lidt moro. Jeg
syntes, det var saa forfærdelig sørgeligt, at moster
ikke havde andet at fornøie sig med end at
staa paa en mørk gang og lytte.
Dagen efter reiste vi hjem igjen med
dampskib; vi fik en stor pose med figenkage
og rosiner og mandler af tante Kristine, og
da vi sagde farvel, saa klappede hun os og bad
os komme snart igjen; saa tante Kristine var
ikke værst heller.
Karsien og jeg tog bakken vor hjemme i et
eneste løb og op ad trappen; — vi havde ikke tid
at lukke dørene; de stod aabne hele raden
udover, lige ind til mors værelse. Der sad mor
i en lænestol og rakte armene ud imod os.
„Aa, mama — mama — mama!“
Men mor tog og trykkede os ind til sig:
„Aa, de kjære, smaa barna mine!“
Det er ingen ting i verden, som er saa
morsomt som at komme hjem!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
