Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
173
fortørnes og straffe mig, fordi jeg, som ellers
aldrig tænkte paa ham, af Fejghed kom til
ham. Saa trak jeg i Klokken, og jeg fo’r
sammen ved dens dumpe, klangløse Lyd.
Naturligvis — sagde jeg til mig selv og jeg
tror, jeg smilede — naturligvis er der bundet
noget om den, for at den ikke skal
forstyrre ham.
Der lød sagte Trin indenfor, og en fremmed
Person, en stor, myndigt udseende Dame,
aabnede Døren. Hun sagde — vist uden at
jeg havde spurgt, men hun forstod sagtens
let mit Ærinde—: »Hr. Mørch har det meget
daarligt.« Gud være lovet, han levede altsaa.
Det var Difteritis, forklarede Damen videre,
og han var bleven syg i Forgaars Aftes —
Dagen før havde jeg været hos ham. Lægen
troede dog ikke, der var alvorlig Fare paa
Færde.
Damen saa ud, som om hun mente, at
jeg nu burde gaa.
Jeg spurgte, skønt jeg indsaa det Haabløse
i det: »Kunde jeg ikke komme ind til ham?«
»Nej, Frøken, det er aldeles umuligt.
Lægen har forbudt ethvert Besøg. Desuden
er det jo smitsomt.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
