- Project Runeberg -  Kants Fornuftkritik og En Soirée dansante /
23

(1878) Author: Hans Jæger, Gunnar Heiberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

altsaa overhovedet ikke forestille os den som et hele. Og da
fremdeles hele den for os existerende verden kun er vore
forestillinger, saakan altsaa verden ikke være noget hele, da vi i saa
fald jo netop maatte kunne forestille os den som et saadant.
Naar vi derfor før kom til det resultat, at verden maatte existere
som et hele, saa stak dette deri, at vi — hvad vi, før kritiken
har oplyst os, uvilkaarlig gjør — ansaa fænomenerne for i og
for sig, uafhængig af vor forestilling existerende gjenstande.
Hvis nemlig en saadan i og for sig existerende gjenstand
virkelig stod i vexelvirkning med alle andre samtidige i og for
sig existerende gjenstande og altsaa var i og for sig objektivt
betinget af dem, saa var det klart, at alle disse samtidige
gjenstandes existens som et sammenhængende hele var
betingelsen for, at hvert enkelt af dem kunde existere; med andre
ord: da maatte verden existere som et hele i rummet. Var
endvidere disse gjenstande objektivt i og for sig sammensatte,
saa maatte denne sammensætning være fuldstændig. Og havde
fremdeles den tilstand, hvori det hele komplex af samtidige i
og for sig værende gjenstande befandt sig o: den hele
uafhængig af vor forestilling i et givet tidspunkt existerende
verdenstilstand sin aarsag i en forangaaende, ligeledes i og for
sig existerende verdenstilstand, denne atter i en foran den
gaaende osv., saa maatte jo hele denne aarsagsrække objektivt
have existeret, før den givne verdenstilstand kunde indtræde,
d. v. s. verden maatte existere som et hele i tiden. Hvis
altsaa fænomenerne var i og for sig existerende gjenstande, saa
maatte vi antage verden for et givet hele — et hele, som vi
da rigtignok ikke kunde forestille os. Men, som vi før har
seet, fænomenerne er kun vore forestillinger, ikke i og for sig
existerende gjenstande. At alle samtidige fænomener staar i
vexelvirkning med hinanden, vil derfor kun sige, at vi blot
kan forestille os flere fænomener som samtidige, forsaavidt som
vi forestiller os dem som staaende i vexelvirkningsforhold med
hinanden, ligesom det, at alle efter hinanden følgende fænomener
staar i kausalforhold til hinanden, jo blot vil sige, at vi kun
forsaavidt kan forestille os flere fænomener som følgende efter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:25:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kantsfor/0033.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free