Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hinanden, som vi forestiller os dem som staaende i
kausalitetsforhold til hinanden*). Med andre ord: alt, hvad vi forestiller
os som samtidigt, maa vi sætte i indbyrdes vexelvirkning, og
alt, hvad vi forestiller os som paahinanden følgende, maa vi
sætte i kausalforhold. Men deraf følger ingenlunde, at vi ikke
skulde kunne forestille os flere samtidige fænomener eller gaa
længer tilbage i forestillingsrækkens kausalled, end vi i et
hvilketsomhelst øjeblik gjør. Hvorlangt vi end derfor gaar med
vor forestilling, bliver verden dog aldrig noget helt, fordi vi
ved at forestille videre bestandig kan gjøre den større. Men
som sagt: hvis vi — hvad vi uvilkaarlig gjør, forinden kritiken
har oplyst os — anser fænomenerne for objektive, i og for
sig existerende gjenstande, saa nødes vi til at anse verden for
et givet hele; og deraf følger da, at vi enten gjennem et
ensidigt ræsonnement frembringer en falsk kosmologi eller ogsaa
— hvis vi bliver opmærksom paa, at det modsatte af, hvad
en saadan kosmologi indeholder, har ligemeget for sig —
kommer til det resultat, at dette verdenshele ikke er tilgjængeligt
for vor erkjendelse.
Til Ideen om et verdenshele svarer altsaa intet
forestillingsobjekt, og forsaavidt denne ide anvendes paa forestillingerne,
saa er denne anvendelse falsk. Ideen om verden som et hele
er imidlertid nødvendig for erfaringens mulighed; thi at vi
overhovedet kan forestille os gjenstande som værende i et
bestemt tidspunkt — og kunde vi ikke det, saa gaves der jo
ingen erfaring — skyldes, som vi tidligere har seet
kausalitetsbegrebets anvendelse paa fænomenerne, hvorved disse bliver
afhængige eller betingede af de foregaaende fænomener. Skal
erfaringen være mulig, saa maa vi opfatte fænomenerne som
betingede, og da nu begrebet: et betinget ikke kan tænkes
uden ideen om det ubetingede, saa er altsaa denne ide en
conditio sine qua non for erfaringens mulighed.
Til ideen om verdensaltet svarer som sagt ikke nogen
*) At alle fenomener er sammensatte, vil kun sige, at vi maa forestille os
fænomenerne som delelige, og da nu enhver del af et fænomen selv er et
fænomen, maa altsaa ogsaa den forestilles som delelig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
