Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Da vi ryddede Skoven - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Klokken tre om Morgenen, medens det
endnu var fuldstændig mørkt, blev min varme
Pels trukket til Side, og da jeg lukkede Øjnene
op, blændedes de paa en højst ubehagelig
Maade af det røde Skjær af en Lygte.
»Staa op, staa op!« sagde en Stemme ind
i Øret paa mig, men jeg lukkede skyndsomt
Øjnene, trak atter Pelsen hen over mig og faldt
i Søvn igjen. »Staa op, staa op!« raabte min
Oppasser endnu højere end før og ruskede mig
ubarmhjærtigt i Skulderen. »Fodfolket er ved
at stille!« I samme Nu var jeg vaagen; det gav
et Sæt i mig, og jeg fór op fra min Seng. I
en Fart vaskede jeg mig i en Spand iskoldt
Vand, skyllede et Glas The ned og krøb ud af
Teltet. Udenfor var der mørkt, taaget og koldt.
Baalene, der brændte hist og her i Lejren, lyste
ud gjennem det kulsorte Mørke og kastede deres
røde flammende Skjær hen over de slumrende
Soldaterskikkelser, som laa udstrakte paa Jorden
rundt omkring dem. I Nærheden af mig hørte
jeg Folkenes rolige, regelmæssige Snorken, men
henne fra Fodfolkets Allarmplads lød der dæmpet
Tale, ilsomme Skridt og Klirren af Bajonetter.
Røgen og Taagen lagde sig for Brystet af mig,
og jeg frøs, saa mine Tænder klaprede mod
hinanden.
Saa mørkt var det, at jeg knap kunde se
en Haand for mig, men takket være Hestenes
Prusten og Stampen og de tændte Lunter, der
lyste som røde Prikker i Mørket, fandt jeg dog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
