Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Da vi ryddede Skoven - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i femten Aar...« Videre kom han ikke paa
Grund af Graad. Til Michail Dorofeitschs Ære
skal jeg dog tilføje, at han ikke modtog de to
Rubler, som Velentschuk et Par Maaneder senere
præsenterede ham.
Ved Siden af Velentschuk og i Læ for
Blæsten sad Fyrværkeren Maksimov paa en
omvendt Spand og røg sin Pibe. Hver Tomme
af ham røbede Befalingsmanden, og hans mindste
Blik og Bevægelse viste, at han var Karl for
sin Hat og vidste, hvad han duede til. Da jeg
nærmede mig, drejede han Hovedet om imod
mig, men hans Øjne stirrede vedblivende ind i
Ilden, og først langt senere beærede han mig
med et Blik. Maksimov sad ret godt i det, han
havde endogsaa lagt Penge op, og i Tjenesten
var han saa flink, at han allerede i en ganske
ung Alder havde faaet Duelighedssnoren.
Folkene sagde om ham, at han var umaadelig rig
og skrækkelig lærd og klog. Naa, dum var han
heller ikke, og han var rigtig godt inde i sin
Tjeneste, men han havde den ulykkelige Vane
at udtrykke sig paa saa utydelig og vrøvleagtig
en Maade, at ingen — ja, jeg betvivler endogsaa
han selv — kunde forstaa, hvad han mente.
Men netop denne Utydelighed og Uklarhed
imponerede Folkene; de troede nemlig altid, at
der laa en dybere Betydning i hans Ord, og
naar de nu ikke kunde faa fat i denne, gav de
deres egen Dumhed Skylden derfor og
respekterede ham endnu højere af denne Grund.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
