- Project Runeberg -  Percival Keene /
104

(1911) [MARC] Author: Frederick Marryat Translator: Holger Sinding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

104
~Er det det hele," svarte jeg hertil, ~saa er jo jeg hare
en gut og ingen mand. Behold mig, til jeg blir større."
~Minsæl, kaptein, det megget god svar’t! Behold ham gut,
kaptein," kom det fra en av folkene.
Ja, behold ham," lød det ogsaa fra en anden nu. ~Ham god
at passe op i kahyt; megget sjangtil have hvit slavegut!"
Kapteinen svarte først ingenting hertil, men lot til at være
sunket hen i dype funderinger. Endelig svarte han:
»Du har seiv frelst dit liv, gut, og kan takke dig seiv og
ikke mig for det. Prossa, la ham føre nedenunder, gi ham der
et nyt sæt klær og slæng den fordømte uniformen hans over
bord, eller jeg kunde komme til at ændre min beslutning," la
han til, henvendt til en av de omstaaende.
Den saaledes tiltalte neger, som seiv bar etslags officers
uniform som andenstyrmand, hvad jeg siden fik vite, tok mig
derpaa nedenunder med sig, ikke uvillig fra min side, det kan
jeg forsikre mine læsere om!
Vel under dæk lot jeg mig falde om paa en skibskiste;
alting gik med engang rundt for mig, og jeg besvimte. Det
voldsomme sindsoprør hadde været for meget for min unge alder.
De bragte mig vand, og jeg kom atter til mig seiv. Herunder
dukket der op hos mig en fornemmelse av, at jeg ved dette
vidnesbyrd om min svakhet maatte ha tapt i negerbesætnin
gens gode omdømme, og jeg hadde nu aandsnærværelse nok til
at be om noget at spise. Dermed førte jeg dem alle bak lyset;
de snakket til hverandre om, at jeg maatte ha opholdt mig to
hele døgn ombord paa den anden skonnert uten at smake mat,
og det siger sig seiv, at jeg ikke kom med nogen benegtelse.
Dermed bragte de mig baade kjøtt, som jeg spiste, og en
grog, som jeg dråk litt av. Saa drog de av mig min uniform
og satte paa mig en storrutet frak og hvite benklær. Vel fær
dig hermed, sa jeg, jeg gjerne vilde faa lægge mig litt, hvorpaa
de forlot mig, forat jeg kunde ta mig en søvn paa samme skibs
kiste, som jeg hadde sittet paa.
Ogsaa lot jeg, som jeg sov, skjønt dette nu vilde været mig
umulig, og av negrenes samtale fandt jeg ut, at jeg ved min
optræden hadde erhvervet mig, ikke bare besætningens velvilje
men ogsaa kapteinens.
Og at jeg hadde reddet mit liv — i det mindste for øie
blikket — derom var jeg heller ikke i tvil; men hvad sikker
het kunde dette senere yde mig i et selskap av herværende slags?
Efter en times tid eller to følte jeg mig atter fuldstændig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:38:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keene11/0114.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free