Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
274
Minnie blev rød, og jeg trykket hendes haand til mine
læber.
Mit såar blev atter tilset og forbundet, og vel færdig her
med bad jeg om skrivesaker og forfattet min indberetning til
admiralitetet angaaende alle tildragelser, efterat jeg hadde forlatt
Helgoland. Min indberetning om fregattens forlis hadde jeg
avlevert allerede under mit ophold dersteds.
Jeg uttalte i min skrivelse en formodning om, at mit såar
rimeligvis skulde holde mig inde i flere uker endnu, men at
det var min agt at vende hjem igjen til England for at avvente
admiralitetets nærmere ordre, saasnart det overhodet var mig
mulig at forandre opholdssted. Ogsaa min mor og mr. War
den sendte jeg hver sit brev. Med en underretning til den
sidste om, hvad senest var hændt mig, og om den opsættelse
av min hjemreise, som blev nødvendiggjort av min blessure.
Jeg anmodet ham dernæst om en mere indgaaende beretning
angaaende lord de Versely’s død, saavelsom om alle andre op
lysninger, som her turde ha interesse for mig.
Jeg forseglet mine brevskaper og betrodde til mynheer Van
derwelt at faa dem avsendt. Min samvittighet var lettet for
denne byrde nu, og alt bvad jeg fra nu av hadde at beskjæftige
mig med, var at snakke med Minnie og tænke paa hende. At
jeg gjorde hurtige fremskridt i hendes følelser for mig, var jo
ikke at undres saameget paa, saa tidlig som hendes hengiven
het for mig var vakt. Ogsaa hadde hendes far ganske øien
synlig intet imot den voksende fortrolighet mellem os, og kort og
godt: etpar uker efter min ankomst til Hamburg hadde Minnie
samtykket i at bli min, og hendes far hadde lagt hendes hæn
der i mine og skjænket os sin velsignelse.
Dermed kunde jeg fra nu av heller ingen hemmeligheter ha
for nogen av dem, men fortalte dem mit levnetsløp fra ende til
anden. Ogsaa om hemmeligheten ved min herkomst som den
egentlige grund for lord de Versely til, at han hadde tat sig av
m’g- Jeg sprættet op min sælskindspose og viste dem lord de
Versely’s brev til min mor. Fortalte dem derpaa om, hvad det
var, som et helt liv igjennem hadde staat som maalet for min
ærgjerrighet, og om min bitre skuffelse ved at se alle mine
luftslotte ramle i grus ved hs. herlighets død.
„ Kjære Percival," tok gamle Vanderwelt ordet, efterat jeg
hadde endt min fortælling, ~det er en skygge, du der har for
fulgt, seiv om forfølgelsen av den har sat al din handlekraft i
bevægelse, og derved bidradd til din fremgang. Du har jo det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
