Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168
„De er jo blit revolutionær paa Deres ældre
Dage, Frøken Lövenhjelm!"
„Mit Liv har været en ustanselig Reise i mange
Aar, Kaptein. Jeg har studert Livet og
Forholdene hvor jeg kom, og jeg haaber jeg er blit
klokere ved det. Men nu har vi nok ikke Tid til
at studere Samfundsproblemerne, for det er ikke
gjort i en Haandvending."
Saa vendte hun sig raskt til ham og sa paa
sin korte og umiddelbare Maate:
„De er gift, hører jeg?“
Det kom litt uforvarende paa Kapteinen, saa
han famlet efter Svar.
„Tja — paa en Maate — jeg faar vel si med
salig Kierkegaard: Gift dig eller gift dig ikke, du
vil angre begge Dele," svarte han og smilte.
„Men De har jo Barn?"
„Tre Stykker."
„Og en bra, strævsom Kone?"
„Udmerket. Hun var min Husholderske. Et
Menneske direkte fra Folkedypet, fuldstændig efter
Deres nye Recept, Frøken Lövenhjelm!"
„Min kjære Kaptein, saa har De hat en stor
Opgave i Livet! Først at løfte hende op til Dem
og saa opdrage Deres Barn. De har ikke følt
hvad det vil si at bli ensom." De sidste Ord sa
hun med en underlig stille, tilsløret Stemme.
Han reiste sig op og la begge Hænder paa
Stolryggen. Det var likesom han hadde besluttet
sig for at gi sine Følelser Luft. Hadde hun
anmodet ham om at komme, saa maatte han ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
