Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
169
spille Komedie. Hun skulde faa vite hvordan han
hadde det.
„Det er let nok at docere denne moderne
Teori om at løfte Skatten fra Folkedypet, Frøken
Lövenhjelm. Jeg har prøvet det og kan tale av
Erfaring. Jeg har slitt og sliter mig tildøde for
at kunne løfte og løftes op av Mudderet. Det er
som at traakke i en Myr uten Bund, indtil den
lukker’ sig over en i Haabløshet. De har aldrig
visst hvad en slik Kamp er, følt hvordan det
sukcessivt snører sig sammen og kvæler alt det
gode i et Menneske. Nei, Frøken Lövenhjelm,
jeg forbandet min Skjæbne den Dag De kastet
mig ut paa Tilfældigheternes vilde Hav •— men
jeg forbander tifold den Dag da jeg knyttet min
Skjæbne til en Kvinde fra Folkedypet uten
Kultur og uten Dannelse. Jeg foragtet i min
Ungdom Aristokratiet, Overklassen, med alt dens
Væsen, men den kolde Virkelighet har lært mig noget
andet. Jeg hader og avskyr disse lurvete
Eksistenser fra Folkedypet. Det lugter skidden Sved
av dem. Gud i Himlen vet hvad jeg skulde i det
Skyggeland efter."
Han holdt Hænderne for Øinene og stod stille
en Stund. Hun sat ganske rolig og saa granskende
paa ham.
„Vi maa finde os i Skjæbnen," sa hun
omsider.
„Skjæbnen myrder," svarte han sterkt.
„Skjæbnen lutrer og renser," sa hun rolig.
„Umulig. Skjæbnen har ialfald gjort mig kold.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
