Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
efter modtog jeg en meget hoslig Billct, hvori Frtie
Poloniiis, beklagcnde sin Mands Fraværelse, ud-
bad sig mit Selskab ved en ganske liden, kun as
mine egne Gaver bestaaende Standen Bertiset af
Glæde iilte jeg til den bestemte Time derhttt. Dett
samme Tjener lukkede mig ind, den samme Sals-
ddr aabnede sig for mig. Jeg traadte iitd og —
O Hatstieredel ingen Lignelser, ingen Ord formaae
at beskrive min Bestyrtelfe» Cit forheii useet, me-
get fei- og fyldig, overmaade ziirlig pynter, ikke
ung, tuen endnu smuk Dame kom mig itnode og
modtog mig soiti Frtteit i lHuset, beklagede at hen-
des Mand endnu ikke var kommet hjem, nævnede,
at kun hendes Berii havde havt den Ære at see
ittig o. s. v., hvorved et Los begyndte at opgaae
for mig, der betog mig Sytt og Hdrclsc. Otn
Theebordet sad endnu et Par Damer og Herrer, og
—- o Hiinmell — i ett Krog af Stuen sad ved et
lille Bord mellem nogle større Bortt end dein jeg ved
mit forste Besog havde seet, min Tilbedede i en
simpel barnlig Dragt, med Bøger ved Siden, skri-
vende — som det lod til — en Stiil-· eller Skri-
vcovelse, ganske stille, nbentetrket, uden at nogen
vardigede hende mindste Opmærksomhed. Ved den
forste Pause, som snart indfandt sig iTheebords-
Conversationen, reiste jeg mig, og gik hen at tale
til hende-. men hiin sorundte mig neppe et Øiekast,
og svarede kun i afmaalte enkelte Ord. Fruen as
Huset kaldte mig ogsaa strar tilbage og sagde: «De
er alt for god, det er ikke Brug her i Huset at
Bernene tage Deel i Samtalen." — Botnenel —
udraabte jeg: dertil regner De dog ikke Deres Fro-
keit Datter? — «Jo det gjar jeg tilvissei det er
kun en lille Pige, som endnu ikke har beghitdt at
gaae til Præsten."
Een af de fremmede Damer begyndte nu: «Hvor
gammel er vel nit Lydia? Skal hun ikke staae til
Constrmation til Paaske«3« — «Jo, hiin skulde vel,
hun bliver rigtignok sntten Aar til Februar, men
jo lakngere de kunne være Bout, jo bedre, synes
mig, det ek." —— Theen med Tilbehor blev nu baa-
ren om, medens Herrerne gik op og ned i Salen.
Lydia nærmede sig, tog Presenteerbakken, og bar
den omkring. Baade Damer og Herrer behand-
lede hende med dett største Noiiihalance. — ’«Lille
Lydial bring mig en Skammel", raabte en Dame.
«·K«om hid til mig, min Tos!" sagde den anden.
Herrerne sagde Dit til hende, og een af dem for-
dristede sig endogsaa — lioistsiliite dictu —- til at
kysse hendes Rofeutind. — Jeg forbigaaer med
Taushed det avrige af denne marterfulde Aften, det
usigelig kjedsonunelige Aftenbord, hvorpaa mine —
af mit ganske Hjerte til Bloksbjerg viiskede — For-
eeringee paraderede, og hvor min Sundhed blev
drukket, uden at Nogen tænkte paa at byde min
Elskede en Draabe for at deeltage i Toasieti og
derved krydre mig det bedste Bæger. Htiii sad ved
Bordendeti mellem sine to ældste Brodre,. eller ret-
tete sagt, hnii sad der ikke, men opvartede red
Bordet tilligemed Tjenereit, og intet Menneske vi-
ste hende derved mere Opmærksomhed end ham.
Det;allerbestjtidei·ligste var, at hiin selv aldeles ikke
syntes at fole de Ydmygelsrr, soin gjeunctnborcde
tnii Hjerte. Den hele felgende Nat lukkede jeg
— Jeg troede at drointne· —«
ikke et Øie. Mit skjønne Ideal var tilintet-
gjort. Dett unge Moder, der fortrnllede mig var
bleven til en jtinonisk Figiir as eti Piat der, med
Vold og 5ptagt skulde passere for et B-ar,ii. Gan-
sce— aabrtihspjertigy soiu det sotnnier sig en Mand as
LCre, tilstaaer jeg mine Følelser. Jeg kunde ikke
komme til mig selv af Forundring over denne nhe
Kjobetthavuske Mode, at lade Dottre nco uftrtnere-
de, indtil de have opnaaet deti Alder-, da deres
Moder og Bedsteuivdre ofte vare Htisiriicr og Modre
hvilket deres Udseende ogsaa tidt katt forfore Frem-,
mede til at ansee detn for. Hvor bliver itti sagde
jeg til mig selv, det yndige Skuespil af disse halv
tidsvrungue Roser, denne opoorende Ungdom der
paa Poergangett fra darit til Berett, begynder sit
Liv i Verden med at indvie det i Herrens Tempel
og modtager Religionens Lærdotntne i et af jordiske
Sorger og Lidenskaber ulierott Hjerte? — Feij vil
ikke trcette Dem med mine Betragtninger-, jeg kunde
skrive en heel Bog om det uriineligc ja umoralske
tdenne Mode, ineti jeg vil holde mig til min eaen
slaue Historie, og blot sige Dem, at efter nogle
Dages viiulige Stemning maatte dog hiin Aften-3
igaehagelige Indtryk vige for Tankett ptia Lydias
Skjønhed og Yndigljed. Den Glæde jeg dog folte
over at vide hende frie og ugift, og altsaa turde
haabe at see denne Madouna som min rgeit unge
Kone,.forvandlede pludselig ntin svterineriske Silde-
delse til en lidenskabeligt Fi’jerlighed, saatneaet mere
sont den Fornedrelsestilsiaud hvori jeg havde seet
hende, indgav mig en brcendettde Længsel efter at
omgive hende med IEre og udvortes Glands. Jeg
besluttede at anholde vin hende hos hendes Fortvi-
dre, dog meente jeg i alle Tilfælde forst at burde
henvende mig til hende selv. Jeg erindredc mig
den kolde Modtagelse, jeg hiiti Aften havde niodt
hos hende, og besluttede derfor skriftlig at under-
rette hende om mine Hensigter- Jeg berørte knu
kortelig min Feiltagels«e, og strtelite«i al Fald at
tindvige Vidtloftighed som jeg troede Overstadig-
Mrd mit Brev i Lommen astagde jeg utt et
Par Beiog hos Friie Polonius« uden dog no-
gensinde at kunne stride Leilighed til at afaive det.
Første Juledag var jeg endelig saa lnkkeligLat møde
hende i den samme Gang, hvor jeg først havde
seet hende. Jeg tog Mod til mig, og levet-rose
hende Breve-t, sotii hitti modtog uden at sige ct
eneste Ord. Ntt forløb en lang lige uden at jeg
herte det mindste fra det Poloniste Hiiiis. Hellig-
dagene med deres Ferier berevede mig Haabet om
at mit-de hende paa hendes Skoleveie, og hjemme
var jeg tjed af at see hende sidde uden Masle og
Bevægelsen Endelig horte jeg at Herr Polouiuk
.var kommen tilbage, og vilde just gaae til ham
samme Formiddag, sont det for omtalte Avertisse·—
ment i den mig iiforglemmelige 2ldresseavis sorte
mig med slyveiide Fart til Fodpostcomptoiret« hvor
jeg modtog et Brev fra Herr Polouiiis, hvori hait
t d·e haardeste Udtryk bebreider mig i haitH Fravæ-
relse ac havef indsneget mig i hans Huus for at
sotfvre hans Kone og et uskyldigt Barii, der endnu ikke
·- erconsirtneretz beder mig aidrig atsottte min Fod inden
haiis Dere, og for at afbryde al Forbindelse med mig,
opsiger tntg dtii Capital, han har staaende i mitGods.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
