Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
For Frost og Kald ei Ellen gyste-
Hun græd ved Lindoro stille Grav.
En Taare faldt —- og Vinterluften
Den styrkned’ til en Perle klar;
Der laae den end i Morgendnften,
Sneehavet glindsende den bar.
En Engel vandrede herneden,
Han saae dens ætherrene Glands-
Og gav den til Medlidenheden,
Til Prhd i hendes Stjerne-Krands-
Efter Thema- Modkr.
—F—
E p i l 0 gs
fretnsagt efter Aftenunderholdningen i Studenter-
foreningen, den Ude Jantsar. V)
..–—
Jeg er Epilogus, og gid jeg var det ikket
Thi De lan troe, det er en slem Omstændighed,
At stille sig tilsttte, naar man veed,
Man Gjenstand er for smukke Damers Blikke.
Man bliver let undseelig, rodmer, stammer,
Og drister-, at man skjulte-3 i en Krog,
Ja glemmer mangen Gang fin Epilog,
Og bukker midt deri, og gaaer, hvis man er klog,
Man gaaer — som Gjenstand for Medlidenhed og Jammkr.
Maaskee De tænker, jeg er ei saa bange-
At jeg har noget mere Mod
End Mange,
Fordi jeg nylig nok saa dristig stod,
Oprantsende Prologelt paa min Fod.
O! De er alt for godi
Tillad at jeg maa Dem forklare Tingen.
Jeg tom saa dristig, med mig selv tilfreds-
Fordi jeg vented, her i denne Kreds
At træffe lutter Mænd. J Sandhed, ingen
Kan blive fierrterr stapperet,
Og lettere fra Sands og Samling gaae,
Evd jeg blev imponeret-
Da blandt Studenterne jeg Damer saae.
Imidlertid, det gjaldt at holde Stand,
Jeg fatted mig saa godt som jeg formaaede,
Og haaber at jeg viste mig som Mand-
Men siden, da jeg nu fik Tid til, baade
At reflectere over Dem og mig,
Og over Forholdet som danner sig
Imellem Taleren og hans Tilhører-inder,
Saa folte jeg, og meer og mere finder,
At det er voveligt for mig, som og for Flere-
At declamere.
O) Dettnfelitejnntderholdnittm svtn ved sin fniagfnlde Indret-
ning i Sandhed luttrede tit sit Ram-, blev given til Under-fint-
tecse for de ulykkelige Elskere i itggero Sogn i Jylland.
At tilstaae Dem min Skræk, mig Pligten bad-
Selv har jeg voldt mig den: Jeg burde vide-
At hvor det gjælder om at troste dent sont lide,
At lindre Vredees Rod-
Der er med Ret det hnlde Kjøn tilstede-
Som Himlen skabte til vor Trast og Glade.
De seer, min Epilog er af en egen Sort-
Men derfor skal den ogsaa vare kort,
Og ikke sige meer end dette,
Som De i Nodofald kunde gjcetter
At Deres Gunst vort Samfund smigre vil;
At i vort Minde lyser som en Stjerne
Hver af de Dage som Dem farer til
Studenternes Kaserne.
I. L. H.
Til Kjøbenhavtts flyvende Post.
De saakaldte Bidrag til Baggesens Ehnracieki-
stik, der blive laante eller maaskee rettere tilbage-
tagne af fremmede Blade, bidrage overhovedet kust
meget lidt til at oplyse vor afdode Landstnands
Stemning i hans sidste Dage. Da De, min Herre,
— jeg bruger denne Benævnelse, fordi jeg efter
Deres mandige Opforfel i denne Sag maa ansee
Dettt for at veerc mnsoulitti goctet—is, — synes at
have paataget Dem det Hverd, at for-svare den Af-
dodes Digter- og Mennestehoeder imod hans Efter-
mæle-3 chrivere, saa vil De maaskee paa Deres
Flngt over Kjøbenhavn medtage følgende Noticer,
Baggesen betrrrsfcttde, og bringe dem drrhett, hvor
de maatte finde et aabent Hjerte eller Øre.
Under tnit Ophold i Carlsbad i Slutningen
athtli f. A. traf jeg Begge-sext, fom var kommen
derhett fra polilz« Hans legemlige Svaghed, saa
fornroligende den end ved mit forsie Besøg fore-
kom mig, syntes mig, (Brevskrioeren i «Bleltter
sitr litteraristlje linterhaltnng" tilgive det) ikke at
have have nogett Indflydelse paa hans Aand. Hans
Aands Livlighed gjorde endog, at jeg ved mine
gjentagne Besøg ansaae Klagerne over hans legem-
lige Svaghed fvr overdrevne-, og ved min Afsked
med ham troede jeg ikke, at bnrdc befrygte hans
nærforestaaende Dod. Hatts nantascede Aandssihrke
gjorde mig endog faa tryg, at jeg beroligede hans
Søn og hans Venner-, der, skrækkede af hans Bre-
ve, ved min Tilbagekomst forlangte Oplysninger-,
hatn betrassende, af mig. Som Beviis paa, at
jeg havde Grttnd til at troe hatn mindre f1,)g, end
hqcx troede det selv, anforte jeg dengang, at han,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
