Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den sidste Aften da jeg besøgte ham, og da hatt
havde modtaget ntig med den llndstyldning, at han
ikke kunde reise sig op fra sin Stol, og at han
overhovedet var saa svag, at han ikke kunde tale,
reeiterede for mig Svanesangen til Grækerne, og
læste Slutningen af Adam og Eva. Ont Danmark
talede han meget og med Varnte3 og ont sine littex
raire Forhold i og uden for sit Fædrelattd ndett
Bitterhed. Tieck nævnede hatt sont sin Vert, og
omtalede hatn med Agtelse, skjøndt uden blind For-
gudelse. Hals syntes dengattg vel ikke endnu fast
i sit Forfat, at ville vende hjetn til Danmark, men
jeg katt forsikkre, at de Forhold, sotn han berorte
sont Hindringer for sin Tilbagekomst, langtfra ikke
vare litteraire. Gravens Fred, hvortil han faa
snart skulde indgaae, syntes allerede da at have
dorikhsset alt Had af hans Hjerte, thi hait horte
gjerne, at flere as hans Unge Modsiandeke vare
modnede for alvorligere Sysler til Videnskabelighe-
dens Ære-, og forsonende bad hatt mig ont at hilse
een af hans litteraire Fiender med det Udtryk:
"han var mig dog altid kjær."
Dentie Beretning har jeg troet at være deu
Asdodes Hader og mit Venskab for hans Sønner
skyldig, og jeg tor haabe, at den ikke vil være hans
mattge efterlevende Venner nkjeerkommen, ja ei en-
gang dem af hans Modstander-e, der ved hans Grav
formaae at glemme deres Lidenskabelighed-
Kjøbenhavn i Jannar 1827.
N. David.
Da ovenstaaende Brev er foranlediget ved en Ilrtikel
i Kjobenhavnoposten Nr: Z, faa tillader jeg mig at til-
foie folgende Spargstnaale til dette Blad-3 Redaetion:
Kan et Tidsskrist« der gjor Fordring paa at vare natio-
nalt, være bekjendt at ereerpere alt det Vrovl, som skam-
mede Blade optage, for at kaste Skygge paa een af vor
Rations sorste Digtet-ei Er en anonhttt Smorer i en
tydsk Jonrnal en Auloritet imod Baggesenk Og sommer
det sig for et dansk Blad at gjore en saadan Antoritet
gjældende? Om man ogsaa troer, at vor nationale Fa-
lelse er nok saa ringe, er det derfor passende at sige os
det i vore aabne Ott, idet man tillader sig at byde oo,
hvad intet Folk paa Jorden vilde taale: ukvndige Frem-
medes ineompetente Bedainmelser as det, som det ene
tilkommer os at dedomme, ligesom ene vi ere istand der-
tilt Hvorledes tor Deres Wasqnilmager- Jnhnntanuo,
kalde Baggefene Fansr en Pasquilt Af hvilke Proentisser
slutter han , at den har opvakt hele det fornuftige Tydsk-
lands Harme? Er det fordi Correspondenten iBltirrer
für litrerarisehe Uncerhalrnng ikke bifalder dens Retning
mod Tieck? Er da hele det fornuftige Tydskland concen-
treret i denne ene Correspondent, som ingen kjender, og
sont selv ikke kjender Baggesens Fatni? Naar Herr Ja-
humanns tnisltilliger Sætningenr tie moriuis nil nisi
bene, hvorfor vil han da selv stolte sig paa den for at
rose de tolv Paragrapher og Peer Wegeners Kritiker?
Og endelig, hvorledes stemmer alt dette overeens med
Deres egen Beretning i Kjobenhnvnoposten Nr. 2, om
den sidste Strid angaaende Vaggesetit Nætter Deres
Consequens ikke leenger end fra Nr- 2 til Nr. 4, siden
Deres Jnhumanus allerede i Nr. 4 sshvorpaa den styvetrde
Post Nr.7 har« givet et lille Svar) begynder sin thniste
ijsseky om ikke mod Solen, saa dog (det vil han selv
tilstaae) mod Maanen i vor Litteratur3
Kedaetenretto Antneerkning.
Theatret.
Macbetl) paa den danske Scene-
m.
Foersonts Bearbeidelse as Macbeth har de samme
Fortrin og de samme Feil, som hans varige Over-
feettelser af shakespeareske Tragedier. De vidne alle
om en poetisk Aand, der har forstaaet at sætte sig
ind i Shakespeares Jdeegang, men Sproget og
Versisicationen ere behandlede med en utilgivelig
Skjodesloshed. Ligesom hatts Vers ikke ere andet
end slet Prosa, saaledes bliver nndertiden hans
Prosa, liden at han selv mærker det, til slette Vers.
Saaledes begynder f. Ex. Macbeths Brev, sont
Ladh Macbeth oplarser i lsis Akts lide Seene, og
soin stal forestille Prosa-, med tre ubevidste jatnbix
sie Vers, sont dog i alle Maader ere ligesaa gode
som de bevidste. De lyde:
«De modte mig paa Seiretis Dag, og jeg
«Har seet af den opfyld·te Spaadom, at de
«Besidde meer end Dodeligeo Kundskab."
Det er stor Stade, at Foersosn ikke har over-sat
hele Shakespeare i Prosa; han vilde da have be-
veeget sig med langt større Frihed, og Digterett vilde
have vundet derved. Hvo veed om sligt ikke og-
saa vilde have vteret til Gavtt for Fremstillingen?
thi man er saa tilboielig til at troe, at enhver
versificeretTragedie stal evig gaae paa Cothnrnen,
og i en kjedsonnnelig Jdealiseren as alt, selv as
det lotn ikke er Gjenstand for Jdealet, fiertte sig
fra al Natur og Sandhed-. Men intet kan være
mere stridende mod Shakespeares Aand, end denne-
Bestreebelse· Paa hiin Feil nter er forresten Foer-.
somo Indretning af Macbeth for dett danske Seene
foretaget med Indsigt og Smag- 2llt det Væsent-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
