Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
har en stor, og vist nok den bedste Mark i stun-
stentl Rige aaben for sig; hvorfor vil det da ind-
lade sig paa de faa Enkeltheder, som overstige dets
egne og de fleste Theatres Kræfter? Man maa
-beteenke, at man i den store Opera i Paris kun
giver tre Forestillinger om Ugett, og for det meste
af Operaer, som ere saaledes indstnderede, at de
kunne gaae uden Prover. Man har da Tid og
Kræfter til imidlertid at forberede sig paa noget
Nyt af stort Omfang. Et Stykke som Fernando
Cortez, er matt der et halvt Aars Tid om at ind-
stndere, for siden at kunne give det uafbrudt, flere
Maaneder igjennem, uden alle Prover· Men et
Theater, fotn vort, der er det eneste i Staden, og
derfor bestemt for alle Kunstarter, maa nødvendig
sætte sig selv Grændser, og ikke gribe til de Mid-
ler, hvorved et specielt Theater er istand til at impo-
nere. Langt derefuldere er det at indskrænke sit Re-
pertoire saaledes, at tnan kan fremleegge det for den
hele Verden, og sige: See her, i disse Stykker
tor vort Theater kappes med eder alle.
Contpositionen af Fernattdo Cortez indeholder
meget Stjont5 især ere Chorene og Dandsetnusiten
hoist genialste; ligeledes Amazilys Arie i tsts Akts
4ds Seene, et kraftigt Nnmnter, som er Eherubini
værdigt, og gjerne kunde have havt Plads i hans
Lodoisla. Fortreeffelig er ogsaa den originale Mar-
che i Z, som aabner Am- Atts 672 Scene. En me-
get smuk Idee af Componisten er det ligeledes at
lade den Marthe, som slutter anden Att, hore ved
Begyndelsen af tredie Att, mett i det Fjerne, saa-
ledes, at man ferst kun horer Basferne, medens
de andre Instrumenter siden gribe ind, lidt efter
lidt. Men med alt det er denne Compositsion dog
ikke fri for Trivialiteter, af hvilke jeg vil ntevne
den ellers effectfulde Duel mellem Antazily og Te-
laseo, i 1ste Akts Sit Scene, hvor Eotnponisten har
været saa forelsket i sin forsie temmelig trtvielle
Sats, (paa det Sted, hvor begge Stemmer komme
sammen) at han har repeteret den i det Uendelige,
en Feil, hvortil ogsaa Rossini hyppig forfalder-
Introductionen er ogsaa meget for lang, ligesom
den forste Ilkc i det Hele har langt mindre Inter-
esse end de følgende Dette maa vel vare Aarsa-
gen, hvorfor man, selv i Paris, har dyttet de to
første Atter om, thi oprindelig var dett nuvcerende
forste Att, med nogle Modisirationer, den anden.
Men en Composition, sotn taaler saaledes at sættes
paa Hovedet, er neppe noget fuldendt Kunstværk
Lader det sig gjore med Fernando Cortez, uden Skade
for dette Stykke, saa har l det mindste Etfarenhee
den viist, at det ikke gaaer an med Cosi fan rum-.
Overalt er hele denne spontinifke Musik ikke fri for
en vis tilsigtet Knaldeffert. Allerede Ouverturen er
en Potponrri af de forskjelligste Ingrcdietiser, ·som
man skulde troe, Cotnponistett havde kastet i en
Hat, og trukket ud, som Lodsedler, efter Tilfældets
Raadighed.
Musiken-3 Forlortelse og Indretning for vor
Stene ifynes just ikke altid at vare dets heldigste.
J et Stykke, som dette, kunne Reeitativerne ei uden
q-
stor urimelighed ombyttez med Dialog. lt) Denne
Omstændighed har paa flere Steder havnet sig paa
en besynderlig Maade. Saaledes sinder Øret sig
ikke lidet forundret, ved at hvre det Tonestylle, som
slutter 1ste Alle ktde Seene, ende i Dominanten, og
i følgende Scene, Dnetten mellem Amazily og Te-
lasco begynde med en Trompet-?lceord, som er Slut-
ntngett a·f det foregaaende, her udeladte Reeitativ.
J 2hen Akts ots Sectte har man gjort en alminde-
ltg Vaabendands af en ung Mexieaners Sola-
dands til et Instrument, som i QriginalsTexten af
Stykket hentevnes -ch»:atz-L!i. J det paa Dand-
sen følgende Ehor i G dur har man udeladt Mo-
dulationerne (om jeg mindes ret, iB og Es dur);
og netop disse erindrer jeg som noget af det Effect-
fnldeste iStykket, da jeg saae det iParis, og gjorde
mig bekjendt med Partituren. J Begyndelsen af
anden Alt er Necitativet forvandlet til Melodrama,
hvoraf er opstaaet den llbehagelighed, at de i Re-
citatioet indsluttede Chor ere blevne forvandlede til ·-
Tutti-Repliker, som gjøre en slem Virkning iMu–
silen. De endog i den danske Tertbog bebudede
«Glædesdandse af.Spanierne og Merteanerne,
der l)9itldeligholde» de tvende Verdensheles sor-
ening,« saae vi ikke noget til, ligesom vi ogsaa gik
glip af den dertil componerede characteristisle Dand-
setnttfik. De af Herr Solodandser Funck eompoa
ncrede Dandse i første og anden Att, ere forresten
originalt og smagfulde, og noget af det meest un-
derholdende i Stykket, saa meget mere, sont Dand-
semnsiken i hele dette Stylte er een af Composla
tionens meest glimrende Sider.
K.
O) Ved en»Feiltu else, sotlt bedet und-skyldt, stod der l Nr. 7, un-
der»9lrt·ikleu·T raket·nybeder, at denne Opera skulde gives med
Neettattuer lstedenfor Dialog. Red. Anm-
Nyheder.
under sit Januar er antagen tll Opsorelse: Hyrdes
drengen, original del i een Alt, af en Unonym. (E8
ii«z’ttk1kte)rsinkle, Sidestytke til Oehlenschlelgers Sommer-
ty e ·
Følgende sire Aftenunderholdningee kunne endnu betr-
tes i denne»Saisogk Jlr· zrza den atte Februar; Her-
Spranofortesptller Ludere den 25d-. I Mutte Herr Ztnck
og Madame Wexschall
Repertoiret af 2dM Februar-
Mandag den 5 Februar Det farlige Naboskab ogr
Henrtk den sees Ungdom
Tirsdag den 6 Fernando Cortez.
Torsdag den 8 Tryllesioitem
Fredag den 9 Tont(fses·ie·Gang)og:Schrt-eie-
»zerfamtltett (paa Tydfs).
Ringen Ro. 2.
Lovrrdag den 10
Tokedag den 15 CBagges . .
sene Fodlelsdag) Ertk Etegod og; Baggesens
Mtnde, en dramatisk Epi-
log af Herr Pastor Boye.
Herr Yttrchhatsde og hans
smilte, nyt originalt Syst-
ptl l ZAtter af en Auontjnt·
Tirsdag den 27 —-
—-
Trvkt hoe Direrteue I. Hosttsup Schultz, Kongelig og universttettsllzogtrvbkee.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
