Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1827.
RLU
Kjøbenhavns
flydende
Mand-egen den
Ste
Februar-.
—
— j——
stadigrret af Il.·—L. Heiberg—.
sss————f
En engelsk Opiumspisiers Bekjendelser.
llL
Allerede i de faa Rummere af dette llgeblad, som
hidtil ere udfonme, har der været Leilighed til at
gjort opmærksom paa et tredobbelt Standpunkt for
den menneskelige Aand: et umiddelbart eller an-
skuende, et reflecterende eller dialektist, og et specu-
lativt. Denne Idee vil der, som jeg haaber, i
det Følgende lidt efter lidt findes Leilighed til at
udvikle til større og starre Klarhed, thi deels er det
min Hensigt, gjennem nærværende llgeskrift at bi-
drage mit til Philosophiens Populariserittg, og saa-
leves aldrig at tabe nogen Anledning, som maatte
frembyde sig til Opnaaelsen heraf-; deels gaaer hiint
tredobbelte Momcnt ikke blot gjennem den menne-
skelige Aand, tnen gjennetn alt hvad der er Gjen-
stand for Philosophie; ja denne bestaaer ikke i an-
det, end i at fremvise hiin Triplieitet i alt. Da
nu Livet, i alle Bethdninger af dette Ord, altsaa
ogsaa i den populaire, gangbare Betydning af vor
daglige fortsatte Væren i en halv physisk, halv mo-
ralsk Continuitet, er een af Philosophiens Gjen-
stande, saa maae vi ogsaa i det menneskelige Hver-
dagstiv kunne opvise de tre philosophiske Grund-
momenter. Enhver vil, ved i Tanten at gjenkalde
sig sine forskjellige Paarerende, Venner og Bekjend-
te, let sinde, hvorledes der-e- daglige Liv lader sig
—til-given af Ferdinand printzlan.
henfvre under eet af hine Momenter. Nogles Liv
er ganske nmiddelbart, uforbittret af al Reflexion,
derved ogsaa i en vis Betydning barnligt og lykke-
ligt, ja, man kunde tilføiet uskyldigt, ifald de ikke
vare over den Alder, hvori det er tilladt at vare uskyl-
dig. Det er visse Mennesket-, sotn tiltroe sig udeluk-
kende Forstand paa Livets Nydelse; de kalde sig selv,
ved en Misforstaaelse af Ordet, Epieureecre, tilstaae,
at de ere Syndere, men at de med alt det, da ingen
er fuldkommen, nok kunne komme i Himlen; og
hvis ikke, saa vil de ogsaa vide at sinde sig deri;
forrestett have de et godmodigt Prag, ere ogsaa
tjenstagtige, hvor det ikke koster dem nogen Opof-
frelse at være det, og enrfere i daglig Tale under
Benævnelsen af ioviale Mennesker. Langt større
er derimod — eftersom Reflerionen ligger den men-
neskelige Natur saa nær — Antallet af de Menne-
skee, som ved Reflerionen have sat sig ud af den
umiddelbare, i visse Henseender paradisiske Tilstand,
og derved for største Delen ere blevne Grublere og
Dretnmere, Enthusiasier og Tvivlere, eller, hvor
Eharaeteren staaer paa et lavere Trin, vrantne og
mismodige, dosige og ærgerlige; med eet Ord: Men-
nesker, sotn have ladet sig drive ud paa Nederd-
nens Bane, uden at have Mod og Genie til at
vandre den tilende, hvorved de da ere komne l
Splid med sig selv, med Naturen, med Livet og
med Gud. Til disses Klasse hører et langt større
Antal af Mennesier, end til de første-. Men de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
