Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Allerfoerreste ere de, som have bragt Reflerioneit
til sit Maal, saaledes nemlig, at de nu staae over
den, istedenfor at de forheii halv vare indhyllede i
den. Disse Mennesker have gjenvundet det umid-
delbare Livs Ro og Lykke, men som et Resultat af
den foregaaende dialettiske Strid, ikke soin noget
llntiddelbart og lludviklct, der omtaager deres Be-
vidsthed. De, som hore til denne Klasse, maae der-
for henfdres under det speculative Moment, for
saa vidt som dette Ord lader sig anvende paa Li-
vet; thi det er ikke Meningen, at de ere specula-
tive Philosopher, rftersotii de i Almindelighed ikke
behøve at vare Philosopher. Der er ikke paa Phi-
losophiens-, men paa Livets Vei, ved Tiden og Er-
faringen, at de ere bragte til det endelige Resul-
tat. De ere derfor sædvanlig i en ældre Alder, og
erholde hyppig —- og med en Slags Ret ·— Nav-
net af praktiske Philosopher; hvad de forrestcit kunne
være i Philosophien, det skylde de ikke deres natur-
lige, daglige Liv, og dec vedkonllner altsaa ikke
denne Undersøgelse-
Anvendelsen af disse Betragtninger paa de af
den engelske Opinmfpiser anførte Facta, er let at
gjore. De spirituofe Dritke have især derfor saii
meget Tillokkende, fordi de deels forhøie det att-
sluende Livs Umiddelbarhed, deels fare dem, som
allerede ere udenfor det, tilbage til denne Tilstand.
Allerede heraf lader det sig forklare, hvorfor de,
som ganske og aldeles hengive sig til Drikfoeldighed,
ikke ere af den forste, men as den anden Klasse
Mennesker-; thi de Joviale, som jo ifølge deres Na-
tur ere i Besiddelse af det umiddelbare Liv, sole
ingen overordentlig Tratig til at forhøie dette; de
vise sig derfor ogsaa her som Epitnreeere i deres Be-
tydning as Ordet: de vide, at ingen Nydelse ved-
bliver at være Nydelse, uden for saa vidt den ind-
strankes. Ye derimod, som det reflecterende Liv
har gjort til Grublere eller til Tvivlere, eller med
eet Qrd ulykkelige, foge ved Beruselse og Bedevelse
at sætte sig under dett reflecterende Tilstand, sotn
de ei have Kraft til at sætte sig over. Opium er
nu derimod grundforskjellig fra de spirituvse Drikke,
fordi det, istedenfor at drive den, som nyder det,
tilbage til det Umiddelbai«e under Reflexionen, in-
eiterer ham til at stige over denne, og saaledes
meddeler en Kraft, der nærmer til det specula-
tive Mometit. Men saavist som der hverken i Li-
vet eller i Philosophien gives nogen Gjenvei til
det Speenlative, ligesaa vist er det ogsaa at en
Opinmstraltation endnu bliver meget langt til-
bage for den naturlige, og i det høieste giver en
Anelse ont det speculative Standpunkt, men ingen
sand Besiddelse af dets Lykke. Det seer man og-
saa af den eonfnse, for Bevidstheden-3 Klarhed blot-
tedc, Bestridelse, soin den engelske Forf. giver af
sin salige Tilstand, medens derimod hans Tilbage-
fald til det reflecterende Livs lllnkke hævner sig paa
ham med en frogtelig Klarhed. Brugen as Opium
og lignende Midler kan derfor udenfor Lægekunsten
aldrig være andet end utilladelig og syndig, ja end-
og et meer eller mindre attenteret Selvmord. Vel
kunde Sokrates med Sandhed sige, at ogsaa Phi-
sosophien var et vedvarende Selvmord, fordi den
stræber at befrie det Aandelige fra det Legemlige;
og det samme gjælder om Livet selv, da alt Le-
vende bcerer Spireii til sitr Dod i sig, og det ikke
blot som en udvortes Magt, der faaer Bugt med ·
det, men som noget det selv bevirker ved sttt aan-
delige Kraft; men alt dette er Naturens alminde-
lige og nodvendige Undergang i det Aandelige-, ikke
en teinporair Tilsidesrettelse, frembragt ved tilfæl-
dige, legemlige Midler.
Dem af mine Læsere, sotn ikke interessere sig
for Betragtninger af denne Art, har jeg allerede
gjort min Undskyldning, og bedet dem springe det
sidste Stykke over. Andre vil det derimod udentvivl
interessere at see Philosophiett anvendt paa en saa
praktisk Hverdagsgjetistaiid, som denne. Jeg slut-
ter med at bede disse om at optage alle i dette Uge-
skrift forekommende philosophiske Yttringer, ihvad
de saa forresten have til Gjenstattd, som Dele af
et sanunenhoengende Heelt, hvoraf deri ene Deel
vil strasbe ai kaste Lns paii den anden, og lede lidt
efter lidt til en klar Totalausknelse.
Ebkcstisnshlcvnsposths NYDWBU
Da jeg, hvad jeg allerede har forsikkret, er et tjensts
agtigt og godt Gemyt, saa kunde jeg ikke afflaae Chri-
stianshavnsposten, sont jeg niddte paa Veien idag, den
Begjæring at tage hans Nyboder med mig, for saa me-
get hurtigere at udbrede dem, ister da han korte mit Hjerte
ved at stge mig, at Christiaiishavn var et stakkels Skum-
pelseud, som de avrige Poster sjelden eller aldrig toge
Notire af. Jeg tager mig da herved den Frihed at ryste
den mig anbetroede NyhedSPole ud, idet jeg tillige paa
hans og egne Vegne forpligter os til at komnte igjen,
ifald det maatte onfkee af Laltrne.
Den flydende posi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
