Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
indskreenket Maal med en Eensidighed som grand-
sede til Fanatisme. Deres Maal var at realisere
deres Jdeal as en politisk Constitution, og det Po-
litiske blev saaledes Foreningspnnttet for deres for-
skjellige Slags Virksomheder. Deres hoieste Phi-
losophie var en Samling af Erfaringer over den
Maade, hvorpaa Menneskets Kundskaber og Følel-
ser udvikles, og de viiste hvorledes matt kunde ud-
lede dem alle af Gjenstandenes Indtryk paa vore
Sandser og af de Forandringer der foregaae i Le-
gemet selv, imedens Condillae ved vaothesen as
en Statue sagte at udlede Alt blot af Sandserne.
Cabanis’s· bekjendte Værk: rapport du pltysiquc
et du mat-al de 1’11omuro, der var bestemt til at
vise, hvorledes alt det Moralske iMeuuesket kact
ndledes af det Physiske, blev af Tracp anseet som
den sande Basi«s sor al Philosophie. Tracy har i
et stort Værk, som han kalder Ideologie, fremstilt
alle Delette af Philosophie-t, hvilke efter ham ere:
a) Fremstilling af vore Midler til Kundskab, hvor-
til hore egentlig saakaldet Jdeologie, Grammatik
og Logit, b) Anvendelsen heraf paa Villien og dens
Virkninger, hvortil horer: Oeeonomie, Moral og
Politik, c) Videnskab om de fra os selv forskjel-
lige Gjenstattde, hvilke ere Legemer, Rummet og
Størrelser. Hele Ideologicn anseer han som en
Deel af Zoologien· Dette,. sotn er en conseqvent
Fortsættelse og Udvikling as Lockes og Condillaes
Systemer, var, indtil modsatte Stemmer hævede sig,
naestcn altnindeligen i den franske Literatur anseet
sont et elassisk Værk over Philosophie. Volne1;,
der har gjort sig bervnrt og fortjent ved Reiser
baade i Amerika og i Orienten, som og ved sine
Sprogtutdersogelser, bestreebte sig fornemmeligen for
at udbrede sit Moralsystem, og hatt bar endnu
meer end de andre er næsten fauatisk Had til
Christendommen. I hans liuiues ou medin-
tions stik les krivolntious elcs cmpirus, der ved
dens mangfoldige Oplag sees at være endnu i Dag
een af de meest udbredte Bøger, fremstiller hatt utr-
der Fortn af en Juspiration, der meddeles ham ved
Ruinerne af Palmhra, sin politiske Theorie og Grun-
dene til at antage al Religiotr som et Paafund as
Præster og Bedrageri-. J samme Bog er et kort
ildtog af annis originc ele- lons lee cultus, hvis
Bestemmelse er at bevise at Christus ikke har vee-«
ret til, mett kan ansees sotn et Stjtnbol paa So-
len, og han har tilfeiet en moralsk Catecl)isnnts,
eller Moralens physiske Prineiper, loi naturelle orr
principes physiqnes elc la niorale, og uagtet det
er vanskeligt at sige om denne Deel af hans Bog
har bidraget meer end den foregaae-ude til dens
overordentlige Udbredelse, besidder dog hans Moral-
systetn mangfoldige Tilhængere og ansees som det
eneste, der kast tilfredsstille en oplyst Mand, eller
den som veed at hente sig over Fordomme og Over-
tro. Dette Stjstem er eonsequent udledet af eet
Priueip, der er: egenFordeel, og denne er bestemt
henfvrt til Vedligeholdelsen as den physiske Eristetts.
Forskjellelt imellem moralsk og physisk Gode eller
Onde sætter han deri, at hiint middelbart, dette
umiddelbart virker paa den physiske Existens. Saa-
ledes er Bagtalelse et moralsk Onde fordi det ikkun
middelbart tilføier Legemet Skade.
Foruden disse Mænd, som Represeutanter for
de efter Otevolutionelt i Frankrig herskende Lærdom-
me, kunde man nævne adskillige Andre, saasom Ga-
rat, der i Meninger og Anskuelser i det Hele stean
tuer med disse, endskjoudt han i Oievolutioneu paa
en forunderlig Maade, som Dautous pi-ote«-3ei, var
bleven Justieeminister i Aarene 1792 og 1793« i
hvilkett Tid han, vistnok af Frtjgt for sit Liv, ikke
satte slg imod Septembermordrue og andre Geis-
sotnheder, da hall ellers er en blid og elskværdig
Mand. Hatt har fornenuneligen arbeidet over
Jorerttes Dannelse og den philosophiske Gramma-
tik eller den almindelige Theorie af Brugen as
Tegn. Om denne Gjenstand findes i det Hele in-
teressante Undersøgelser i den eoudillaeske Skole, og
foruden Garat’s og Trach’s, haves herover betyde-
lige Voerker af Maiue de Biratr (om Judsltjdelsen
af Vanen paa vore Tanker og Fdlels«er) og as De-
gerando i en Theorie as Tegnette i Almindelighed.
Begge disse have siden ved fortsat Tanknirtg og
Studium forladt den Skole hvortil de fersl be-
kjendte dem, og den forste har skrevet en interes-
sant men lidet bekjendt Gjendrivelse af Laromigui·3-
re, der med nogle ttvoesettlige Forandringer havde
fremsat den franske Philosophie i en ret behagelig
og populair Form. Den uoie Forbindelse-, hvori
han i de sidste Aar kom med Baggesetr, gav halte-
Ideer et nyt Stod; men Dodett afbrod ham i et
Værk imod det bekjendte as Cabauis.
Organer for Saltsands·
Et Bidrag til Vbrenologietn
Der finder iblandt Menneskene en sior Forskjel i
deu Henseende Sted, at Mange have en overor-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
