Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dentlig Lyst til at nnderholdes as Salt og give sig
af med Alt, hvad der er saltet, og Andre derimod
aldrig, hvormeget de end bestrabe sig derfor, be-
fatte sig hermed; selv iblandt Phrenologer findes
Exempler paa disse Sidste. Det er ikke ulyst til
al Fode, Underholdning eller Besljeeftigelse overho-
vedet, som er Skyld heri, thi mange besidde en
overordentlig LEdelkyst og en forfærdelig Gescjrestig-
hed, og dog ikke hiin Evne, og omvendt; ikke hel-
ler er llformuenhed til at smage i det Hele Aarsag
hertil, thi flere yttre denne tydelig ved at skjælne
bittert fra snnrt Ol f. Cr. o. s. v., og kunne dog
ikke med Vished sige, hvad der er saltet. Saale-
des kjendte Forf. en Mand, der forresten var Viin-
khper og bekjendt for en fiici Smag, hvad Viin
anbelanger, der meget ofte spiste sprængte 2Ender,
og antog dem for at vare salte, og omvendt. Denne
Evne synes derfor at vcere een as de andre uafhæn-
gig. Dette stadfæste Been os om, hvoraf Nogle
alt i det sdsp eller ad- Aar yttre en overordentlig
Lyst til Saltmad, Andre derimod ikke; deri bestyr-
kes vi as forskjellige Dyr og Fiske: nogle leve i salt
Vand, andre i ferskt Vand, nogle drikke altsaa al-
tid salt Vand, andre drikke bestandigen ferskt Vand,
ja der gives Fersivandsanl og Sallvands-2lal, og
de forsie leve aldrig i satte Seer og omvendt. Faa-
rene flikke altid de salte Stedet-, Bien derimod
Sovhedens sodtsmilende Blomsterbaeger, Hunden af-
flikker den faltholdige urin, Katten derimod ikke
o. . v.
s Da Evnen saaledes hos Dyret er een af de
nodvendigste, kan den ikke afhange af tilfældige Om-
stændigheder, men er en særegcti og tnedfodt·
Gall lagde Mærke til, at denne Cvtie altid
stod i Forbindelse med en tyk Knude foran i Patt-
den. Han blev først gjort opmærksom derpaa, da
han end i sit 7« Aar betragtede Sokrates Hoved i
en Gibsasstobers Bod; hati vidste allerede dengang,
at af alle Atheniensere, der tilsammen vare store
Saltlibhabere, har ingen i hoiere Grad drevet For-—
kjærlighedcti efter det attiste Salt videre end Jor-
dens ypperste Vise. Siden lagde han, medens hatt
studerede i Halle, Mærke til, at Halloertte almin-
deligect have en stor Bnlei i Panden; de engelske
Phrenologer og Spnrtzheim have vel troet, at dette
kom af hyppige i deres Ødelæggelsesdrift begrundede
Slagsmaal, men Gall, som havde bemærket denne
samme Forhoinittg paii alle Saltvctnds-Fisies Ho-
vedtr, og paa en Jsltrndcrs, der medens hans
(Galls) Ophold i Kjobenhavn solgte det bedste sal-
tede istandsle Lammetjod, dvmte mi strax-, at der
aldrig har været og at der aldrig vil gives nogen
Saltmadsspifer, som jo ikke har denne Forhoining
i Panden.
Dette Organ er meget vigtigt for Hosnarre,
Fiskeblodere, Skribenter, Skuespiller-o der besatte
sig med TanngaltrTillavniilg, Siidenedlveggere
o. s. v.
I Kjøbenhavn kom en Mattd til Gall, og bad
ham, liden at ville nnvtte sig, at give ham nogen
Oplystting om Organlaeren; han var dertil villig;
,-
ved at komme paa Saltsandsett, anmwrlede Gall-
at han lavde den i eti hoi Grad, og vist holdt
meget af) at spise saltMad, — den Fremmede til-
stod, at det virkelige-i var saa; da Gall ved noiere
at see til bemærkede, at han var begavet med et
stort Saltorgan, reiste Manden sig hurtig og ud-
raabte, at — han var Fiskebloder. Dog, vedblev
Gall, vilde De have udmærket dem mere som Rei-
sende. Manden faldt hain nu om Halsen og sagde
—- at hatt var en Fiskeblvder fra Luneborg
Jslaenderne have som bekjendt spids fremka-
gende Hovedet-; som bekjendt spise de meget Salt.
Tvdskerne sige: der Kerl ist nitht aus den Kops ge-
fallen, og ville dermed betyde, det er ingen flau
Karl, hvormed de noksom give tilkjende, at ogsaa
den almindelige Talebrug stadfæster Sammenligningen
imellem den fremragende Pandebtile og Saltet.
Secrates var en Elsker as Salt, og havde dette
Organ; hos Skuespiller Knudsen fandtes det lige-
ledes5 Smorsalter Jochumsen paa Langeland har
en Bule som en knyttet Nerve, den dittige Voltaire
havde ligeledes en saadan, omendskjondt meget min-
dre. Anders Fisker, Soren Faarehnrde, Stine Hol-
laenderske, Ponl Vrager o. s. v. o. s. v. have alle
dette Organ. Gall fremsætter en heel Liste paa
herved mærkværdige Momd, som alle stadsaste det
Samme.
V. L.
Theatret.
Nyheder.
Rolig er antaget til Opfarelse: "Syv militair-o Piges-,
Vandeville« oversat og lndrettet for den danske Skue-
plads, af I. L. Heiberg.«’ — Dette Stykke kan ven-
tes givet med det Første.
Repertoiret as 16ds Marte.
Mandag den 19 Marts Hamlet.
Ttksdcg den 20 — Ftokjocna.
Tcrsdag den 22 — Fernando Tone-.
Fredag den 23 — Herr Bcirchardt
Familie-
Domherr—en i Milano.
og hano
Loverdag den 24 —
Spørgsmaal.
I Anledning af Erklceringen i Kjobenbavnsposteit Nr. 20,
at Zi. Z.’v Bidrag modtages og meddeles fra lamme
Haand, beder underregmde det Spørgsmaal desl-uret-
om de ogsaa meddeles at samme Hovedk Thi i saa Fast-
er N. Z. unægtelig een af vore markeligste Skribenter,
en sand Protens i Literaturen.
4
Trykt hos Direekenr I. Hostrnp Schnltz,
Kongelig og UniversitetssBogtrykkrr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
