Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
komne Værker, og ofte i lange Artikler, uader-
digen ogsaa ere literaire; og de andre, der som lo
globe egentligen ittun ere literaire, kunne dog, som
flere Gatige er bemærket, ikke andet end paa det
noieste veere sorbundne med de politiste Anskuel-
ser. Fortideit Hierarchiets og llltra—«Aristorrateriies
eller Labourdonuaye’s Organer, sanit de Blade der
skulle forsvare alle Minisiernes Handlinger, ere de
nttrrkeligste politiske Dagsblade: joiiisual des disbats,
der udtrykker deii royalistiske Opposition, der under
Chateaubriand stedse meer har nærmet sig de Liberale,
og altid i literair Henseende har været ausret for det
bedste ; eoukrjcrllisaugais, der uden at være revolntiw
nair forsvarer det democracske Princip, og le Con-
stitutioniiel». der har henimod 20,ooo Abonneuter, og
uden Sammenligning er det meest udbredte, mest
dog i det Hele maa sattes efter eoiusrier, baade med
Henan til dets Consequens og til Hovedintrndenes
Charakteer, hvoriblandt gamle Bonapartisciske Cen-
sorer, som Etienne, der nn af al Magt forsoare
Pressefrihedeit. J Literatureit ere disse, hvortil
ogsaa horer Joiih, imod enhver Forandring i det
taires, uagtet de ofte fremsætte Principer der so-
ues meget forskjellige fra hans. Saaledes beraabe
de stg i Striden imod Jesuiterne meget paa den
gallieanske Kirkes Friheder og paa Conciliet as 1682.
Meer eller mindre iniod alle disse freiuseetter le
globe sine literaire og politiske Principer, hvor-
til sornemmeligen hore Vegrebertte om Frihed, soin
deti stræber at ostltise og at anvende i alle forekom-
mende Tilfælde-. Dette er saameget desvigtigere, som
rigtige Begreber om Frihed endnu ikkun ere lidet
udbredte, og, som en Folge heraf, endnu ikke no-
gen tilstrækkelig offentlig Mening formaaer at af-
slaae eller at straffe ethvert Angreb paa samme.
Det er bekjendt, at Fraitskintrtidetie sætte langt
hviere Priis paa Lighed end paa Frihed, og at et
lidet Indgreb i hiiii opvækker langt storise llvillie
end ei sandt anauuieZ og uagtet denne Sstrtebeti
efter Lighed er grundet paa noget Rigtigt og Godt,
er deti dog ofte anvendt saa urigtigt og blandet
med saa urene Folelser, at den har kunnet være ei
s Fredag den 20
Redskab tll at undertrhkke Friheden. Baade Mis-
undelse og Forfængelighed kunne sinde et Slags
Tilfredsstillelse deri, at alle ere lige under eet Aag,
da derimod den sande Frihed er uadskillelig fra store
saavel materielle som intellectuelle Uligheder. Men
de forskjellige Klasser der saaledes danne sig, ikke
mindre i den intellectuelle Verden end i den poli-
tiske, ville under den sande Frihed ikke strængt ad-
skille sig i Corporationer eller Caster, men staae i
den noieste Forbindelse og gjensidig velgiorende
Vexelvirkning. Jo mere almindelige Kundskaber
ere udbredte, io flere ville ogsaa kunde modtage
den hoiere Dannelse, og ved Frihed vil Enhver
komme paa sin Plads, nemlig den, der sætter det
rigtige Forhold imelletn hans Indsigter og hans
Virkekreds. Den sande Frihed tilintetgjør Virk-
ningerne af dens Misbrug. Saaledes er Udbre-
delsen af mange slette og foragtelige Skrifter ofte
blot at ansee som en Reaetion, eller som en Falge
af en vis Voldsomhed; og det ene Slags Fam-
tisme fremkalder som oftest det modsatte, og selv i
» Frankrig vilde det, i det Øieblik Hierarehiets Ind-
gaiule System, og deres Philosophie er ganske Vol- «
flydelse ophorte, saalidet ansees som et Slags Ære
eller Fortjeneste, at hylde det forrige Aarhundredes
Frivolitet, at der maaskee vilde høre et særdeles Mod
til offentligeti at erklære sig som Foragter af Religion.
Saaledes vil den Begjerlighed efter Kundska-
ber, som er den nærværende Tid særegen, finde
Tilfredsstillelse i det Vedre af de mangfoldige Skrif-
ter, der dagligen komme for Lyset. Disse bestaae
saavel i Udgaver af næsten alle Nationers nogen-
lunde bekjendte Skribenter, som i mangfoldige nye
Skrifter og Oversættelser.
Theatret.
Reperroirer af tit- April.
«« ’ « « Braitn 3( Compagnie og:
airsdaz deii 17 April Syv mmmm PGen-
Ouedag den 18 seiret egdovxlobrch
T »d d »ernait .
om og m 19 Erik deit Syvende (forste
Gan ).
Det sigste Middel, og: Syv
militair-o Piger.
—
Løverdag deri 21
Forlendes, ifolge Kongelig alternaadigst Tilladelse-
—-
med Posten overalt i Danmark og Hertugdotnmernr.
—
Dmc Uslspmd· MWUUUU le MTMMS oa Fred-to, og tin-ringes Siibskrilstuternr tier istadeu for 1 Rbdlr. LML S- vil T-
itisnrt—ilitet«. «
isiiidstrnc omi samtlige snoiiroinsotoirsn
I lProviitdseriie ei- Miil-ti 1 Modtr- 3 Net- sl? is- Selv avartalitrr.
Subskrivtion uiodtnges hos lldgioerem og i Pro-
. · . s -
Fratrrrdelie frit Snlsskritstiouru nieldrts mine-een 14 Dage fier det ny stkksls VETWULMU
Bldssktl M Illdkltkkrlie i Btudrt lsedes afleoetrde tyve ltdguierrn , boeiide ved Oatuntelstraud Ne. 13d, anden Sal.
Trykt hos Direeteur I. Hostrup Schul
S-
Kongelig og universttetssBogtrnkkm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
