Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
seender skadeligt for Sandheden; unvdvendige Si-
dekabinetter — alt maa vaere sorholdsmeessig fuldt-
op og rigeligt. Tre til sire Tobaksdaaser, og aab-
ne, en uhyre Kassekop, halv fuld as Sukker, me-
gen Flade, Kaffett aldrig stærk nok, en Mængde
Flasker af allestags Indhold, omendskjøndt han kun
nyder lidet af dem. I al Hast en Mundfuld eller to
af den ene, et hurtigt Drag as den anden, forenet
med et Udtryk af barnlig Glæde, af synligt Velbe-
hag; derpaa lader han det staae. Men endskjøndt
det ikke mere berøres, maa det dog blive staaende
i Nærheden, i det mindste for den Nydelses Skyld,
som Anskuelsen deraf forskaffer. Alt Rasslneert og
Blvdagtigt er bortfjerner fra Bordet; Retterlte maae
vare stærke og kraftige, Brødet stort, gammelt og
haardt. To og tredive saadanne udmærkede Tven-
der, som Baggelens, og med hvilke han endog paa-
staaer at være fodt, ere istand til at male Alting
smaat og fiint. Selv den bedste Restanration til-
fredsstiller haln kun for en kort Tid; hvad som end-
nu igaar var tillokkende, behager idag ikke mere.
Hvortil endelig en egen Formelighed og lang Til-
beredelse ved Maaltideth Den korteste Vei, nemlig
fra Ksrutkett til Munden, gaaer Sardellen, sva-
vende i Luften melletn Fingrene, og — hvad som
er det bedste derved — uden synderlig Tidsspilde.
Slige Uregelmrrssighedor, ja endog Bizarrex
rier, tor Verden gjerne see og erfare; de nedveen
dige ingenlunde dett Mand, som de angaae; tvert-
imod eharacterisere de ham for enhver Forstandig
som en rask og beheendig Mand, der har prøvet
Meget, veed at foie sig i enhver Stilling i Livet,
at overspringe indsneerpende tomme Former, at be-
herske Tilfældet og det Ydre.
Jkke desntindres falcr Baggesen kun alt for godt
det Forladte og Trosteslose i sin hunglige Stilling.
Gjerne lod han sig indletnme i en Familiekreds,
saae gjerne, at han blev pleiet og beklaget, at hatrs
Stne blev holdt beqvem og elegant, og at han en-
gang imellem blev lidt kjedet for af Damer. Un-
der saa mange Storme og Illusioner i Livet har
han dog ikke tabt sin Sands for det Huuslige, sin
Tiltro til Menneskene. Hastig, opsarende, med et
Temperameltt, hvori det Sanguiniske sremherster
ved Siden as det Choleriske, gaaer han, underti-
den endog imod sin bedre Overbeviisning, i et Øie-
blik let over til Yderligheder-, men har ogsaa alle-
rede i næste Øieblik sorglemt det som irriterede ham,
og er nu den første til at række en forsonende Han-id,
venlig og med en Taare iØiet. Man maatte kunne
leve behageligt med ham i huuslige Forhold ; men
den lange Vane behersker ham, han føler, at det
Formelle i en Familiekreds, det Regelmeesfige i
Onrgivelserne, vilde endog paa hans eget Værelse
nedtrykke ham, og han lader det saaledes beroe ved
Hustru Afvexling, Forandring, stedse en ny Ret-
ning i hans Virksomhed, er blevet ham til den an-
den Natur. Han forsøger sig i alt, glæder sig over
det Virkende, det Tilblivende, det evig paany op-
vakte Liv. Een Idee fortrænger den anden, een
Frembringelse den anden; alt hentyder paa en usæd-
vanlig Bevægelighed, paa en neesten grandseiøo
Livskrast.
Men vedholdende er han i sin Hengivenhed
sor den, som han efter længere Omgang har faaet
kjær; neppe bliver han nu dennes Svagheder vaer-,
eller gjor sig den Umage at opsøge dem. En saa-
dan overgiver han sig nu ganske, og indrommcr
ham en stor Magt over sig. For det meste duede-
rer han ved sit første Bekjendtskab enhver meget for
høit; opfatter udelukkende hans lyse Side; laaner
ham (sont næsten alt hvad der møder han1) sit eget
Ideal; bliver, som en Felge heraf, bedragen, og
springer nu ved mindste Foranledniiig over til den
modsatte Anskuelse as Personen. Men ogsaa dette
er kun en Gjæring i hans heftige Blod. Tilsidesat
af den som nylig beilede til hans Gunst, ja endog
krænket af den, han med Tiltro havde nærmet sig,
kommer han deti Tilbagevendende i Forkjobet, og
rækker ham Haanden til Forsoning.
Kaste vi, som billigt, et Blik tilbage paa vor
Digtere i saa høi Grad irritable, sanguinisteTemx
perament, som allerede i det Ansorte tydelig nok
rober sig ved den uophørlige Bevægelse i Extremer;
optage vi tillige i vor Betragtning den Hyldest«
som allevegne fra er kommen den Frelnttlede imøde-,
og som tilsidst er bleven ham tilVatte; see vi endnu
hen paa hans egen Følelse as Kraft, paa hans egen
Bevidsthed af det indre Værd, sotn gjerne tilkjend-
tts hans Varkerz og tage vi endelig et deeltagende
Hettsyn paa det Forladte i hans Livsforhold, paa
hans dybt krænkede physiske Liv og dettes Tilbage-
oirkning paa det aandeligt-, paa hans hoie Alder,
en Periode, der allerede i og for sig selv begynder
at blive fattig paa muntrere Anskuelser, medens
den hos ham endnu er forenet med en stor, langt
over det Sædvanlige gaaende Bevægelighed i Aart-
den; — saa ere de fremstikkende Svagheder i en
saadan Mands Charakteer saa meget begribeligere,
og boe i den endelige Dont over ham opfattes langt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
