Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mildere end hos de fleste andre. Det er saaledes
intet Under, at Baggesen, der for det meste seer
fremmed Værd i et alt for gunstigt Lys, ogsaa tin-
der slige Omstændigheder overfarer paa sig selv sin
Tilbøielighed til at anslaae for hoit. Med et Slags
Forfængelighed, som Baggeseti selv allerede har ud-
talt saa høit og saa ofte, at endog en Ven af ham
ikke behøver ængstelig at soge efter et andet mil-
dere Udtryk derfor, og hvis Yttring hans aabne
Characteer vist ligesaalidt selv vil lægge Skjul paa,
vilde han kun alt for gjerne indtage don høiest mu-
lige Rang som Philosoph og Digter, dog især sotn
Philosoph, og i Forhold dertil see sig revet og
udmærket i Selskabet. Dette forekommer hani li-
gesom Belanniiigen for hans Livs Anstrængelse,
hvorved det er lukkedes ham, som en Fremmed, at
uationalisere sig paa tydsk Grund-A Naturligviis
bedragen i et saa sanguinist overspændt Haab, syg,
gammel, det fordimklede Blik henvendt paa en
snævrere, af lysere Billeder allerede halv forladt
Livskreds, kunde det ikke feile, at hans indre Virk-
fomhed jo hist og her maatte udfylde Hullerne i
samme med Mismodets mørke Skikkelser-. Men
desværre har han derved meer og meer fjernet sig
fra Tidsalderen og Selskabet, og bragt en næsten
uvilkaarlig Bitterhed ind i sit eget Liv. Kun den
almindelige, overfladisle Beskuer af denne hans
Skyggeside vil falde en eensidig, ukjirrlig Dom over
ham, medens den som tilstrækkelig værdiger hain i
haiis Totalitet, heller vil opfatte hans meget iøinefal-
dende Lyspartier, og gaae Skyggeii stiltiende forbi.
utilfredsstillet gaaer ingen bort fra Baggestn,
naar dennes Aand kun ikke ved Svgdoinsfolelse li-
——————·
d; Med denne Dom contrastrrtr hvad sont rigtignok er mindre
end Intet-, men dog falder i Øinene, eftersom det staaer foran
i Bogeii1 jeg mener Herr Boghandler Gcsschenv imperti-
nente Fortrindring til Adaiit und Eva, hvor liaii beder Lar-
sereii undskylde »Soweloinerue i et par af Dersom-» Ssiild
der virkelig fandtes nogle saadanne, saa havde Herr Gbstheii
rolig kunnet overlade til Læstreii selv at opdage dem , da vist
ingen har ventet at blide gjort opmærksom derpaa as ham.
Meii hvad Herr Gdscheii kalder Solstitiner, er et Par enten
selogjorte eller usædvanligt Ord, en Frihed som Baggesen ofte
har taget sig, ogiaa i Modersmaalet, og livortil hans Mester-
skab i Sproget berettiger dam- fornemmelig i et buinoristisk
Digt-. Det er desuden ikke nitd det tydske Sprog som med
det franske: hiint er riidnn itle uddannet til den Bestemthed
og Fasthed, at man strax kan stemple enhver Afvigelse iucd
Ramm- Sgkcgfeil. Hvorledes skulde det ellers gaae de ind-
fedte tydske Forfatter-» af hvilke der neppe gives lire som følge
de saniine Reglerx Taat cosam ener soas celler efter Kiiians
Overfrettelses ligesaa hos os)· Jstedrnsor at fortælle, livad
hele Tydskland veed, at Baggtsen var Dansk af Fødsel, kunde
Herr Gvsrtieu have været mere belæreiide ved at fortætte,
hvor han selv er fgdr.
Red- Anm-
der for meget i Klarhed og Modtagelighed. Deii
inangesidige Udvikling af hans Jiitelligens lader sig
strax iiiaerte. Endnu i saa høi en Alder, og un-
der faa betydelig Hindriiig af legemlige Lidelser,
bevæger den sig dog saa let, at det aldrig mangler
ham paa Stof til levende og aandrig Underhold-
ning, Med ualuiindeligt Liv og Deeltagelse op-
fatter han Tidens enkelte Phanoiiiener« sammen-
ligner dem, ordner dem, og uddanner dem til Crit-
hed. J flere nyere Sprog forstaaer han at fdre
en Conversation, og kjender desuden de gamle.
En egentlig saakaldet Kjaephest har Baggeseit
ikke; men lig en Adept bevarer han en egen, som
haii paastaaet, as ham opdaget Naturhenimelighed,
hoorover han dog kun udtaler sig duiikelt og af-
brudt. Han har fundet noget Eiendommeligt, no-
get særdeles Betegnciide, et hidtil ubemærket lid-
tryk af Naturen i den indre Tegning af alminde-
lige Stene, og efterliguet samme paa en meget
kuustig Maade, og til en hoi Grad af Jllufivn M);
dog dette er endnii bestaiidig ikke det rette Ord
for Tingen, der først efter hans Død skal blive be-
kjendt. Sikkert. er den ikke ganske ligegyldig, thi
ogsaa i Ratnrkyndighedens Fag var Baggesen alt
lfor- dybt iiidoiet, til ubetinget at overgive sig til
en tom Idee eller et forfængeligt Legetøi. Lige-
saalidt er her at tænke paa nogen sig vigtig gidreiide
Paatagenhed.
Her-siig nivdsoetter hans Folelfe sig alt Klæde-
ligt og Tvetydigt i Ord og Gjerniiig, som noget
der er enhver, og fornemmelig Digteren iivcerdigt,
og ivrer derimod uden al Skiiaiisel, uden alle Hen-
syn. Digteren maa, efter hans Mening, være af
et reent Hjerte-, ellers er han utilgjangelig for
Begeistringen, thi Digtekunsten er af guddommeligt
Udspriiig. —- Med Snildhed kan man ogsaa sige,
at liltrods for enkelte paafaldende Svagheder, som
af og til have revet den sanguiuiske Mand bort
med sig, og foin han, ifølge sin eiendommelige Na-
tur, kiin lidet kan lægge Skjul paa, er Baggeseii
visselig en Mand der fortjener al Agtelse.
s) Allerede i Kjøbenhavn talte han ofte herom, og foretagdr sine
Venner nogle af bain selv forfærdet-fede høist uiesierlige Teg-
ninger af iiiineralskx Gjenstand-. Han syntes virkelig at hav-
tt eget Blik for Naturm, og at besiddt eu Evne til at bo-
inaerke Fiinbeder og Nuancer-, som for det niesle iindg«iae selv
de dtaturluudiges Øie- Deiiiie Evne var i hdi Grad bleven
hans yngste Som, Pallc, tildeel, tlli dette udmærkede-
Barn som dode l Paris, besad allerede i meget tidligt Aiir
ct ganske overordentligt Talent til natnrbliioriske Tegningen
iskol- af Instink-
Kedi Anm-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
