Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Cett as Personerne i denne Roman, idet han vil
rose LEgtestandens Lykke, siger: Detvil være, fem
om Dit hver Dag fik gnnl Suppe med Red-
der paa. Ærinertte, der —- sont bekjendt — ere
meget vide i dctt chinesisce Dragt, spille den fam-
me Rolle som vore Lommer. Kjærlighedsbreve i
Vers og i Prosa glide sorstjaalne fra dett Ene-3
IErtne ind i den Andens. Digtertte bære deres
Papir og deres Pensler i 2Ermerne.«
Deri lærde Oversætter af De to Cousiiter har
i en Fortale til Værket givet en almindelig Udsigt
over de thinesiske Romaners Beskaffenhed. Hatt
mener, at Romanen overhovedet cr et Kjendetegn
paa en stor Tunge-Udvikling i det Samfund, hvor
dett opstaaer; thi saalange Rationerne ere i deres
Barndottt, lade de sig nøie tned Fabler, Eventyr
og Heltedigtez Romanen derimod opstaaer sorst i
Selskabets Alderdomsperiode, naar Svtektelsett i dett
religiese Tro henvender Opmærksomheden paa denne
Verdetts Begivenheder; og ifald, som man har sagt,
det er de sordeervede Folkeslag, som behove Roma-
ner, saa er det fordi ingen andre have dette An-
leeg til at reflectere over det indvortes Livs Optrin,
over Videnskabernes Spil, over Folelsernes Una-
lhse, over Collisionett af de forskjellige Interesser
og Beskjeftigelser. Man maa derfor antage, at
Chineserne staae paa ct langt høiere selskabeligt ild-
viklingstrin, end de andre asiatisce Folkeslag, thi
disse lade sig endnu bestandig henrive af Lysten til
det Overnaturligt-, og have ofte forvansiet de ver-
veerdigste Traditioner, idet de selv i deres Historie
have været Romandigtere, medens man derimod
kan sige otn Chineserne, at de endog ideres Roma-
ner have vedblevet at vare Historicskrivere. I Thi-
nesernes Romaner (og det samme gjælder om deres
Skuespil) bor man altsaa ikke soge den samnteMoerx
skab sotn iTnfind og een Nat eller i de indiske Dig-
te. Maaskee ere disse Skrifter mere underholdende
for Vor-tl, men voxne Mennesker ville sikkert sinde
storre Interesse i de thinesiske Romaner. J disse
er det den Berdet1, hvori oi levr, sont er Seenen;
ikke Havets Afgrunde, eventyrligt Bjerge eller et
indbildt og ubestemt Rttltt. Man seer her ingen
Prindser stride med Kjtemper, ingen Prindsesser
bortsores af gode og onde Genier, ingen Talismax
net-, ingen Forvandlinger. Prrsonerne ere Men-
nesket-, handlende ganske naturlig indenfor den Kreds
som deres Lidenskaber og Interesser-, deres Kjær-
lighed eller 2Ergjerrighed, deres llegennytte eller
Begjærlighed foreskriver dem, Godtroenhed strider
med Kabale, skiltelige Mennesker med slette. Paa
Ravnene ncer, kunde disse Opfindelser passere for
at tilhere os, og intet kan ligne Paris og Wesit
minster meer end Rankin og Canton. Men om
ogsaa den almindelige Basis for Handlingen er
den samme hist som her, saa ere Detaillerne grund-
forskjellige, og intet er derfor mere skikket til at
lære os at kjende Chiueserncs borgerlige Stikke,
Steder og Levemaade end netop disse Romaner.
Hvormeget er der ikke fablet om China2 og hvor-
lidet er dette Lattd hidtil kjendt af Enropeeernes
Missionairertte have havt hyppig Leilighed til at stir-
dere Chinesrrtte, men dog kun i deres politifte Liv,
knn i deres fælleer Foreninger og Anstrængelser-,
kun der hvor de handle i Masse-; derimod have
de meget sjelden gjennemtrængt det mere Indvortes
og Jsolerede, og taget Deel i deres Familie-An-
liggender. Desuden er det knn den ene Halvdeel
af Nativnen sont de have erholdt nogeit Kundskab
til; hvo vred, om ei den anden Halvdeel er dett
interessanteste, ligesom dest er den vanskeligste at
ltrre at kjende? — Og hvad de andre Curopeeere
angaaer, fottt have været i Pekin med engelske og
hollandske Atnbassader, saa forklarer drtt Modta-
gelse, de der have fundet, tilstrtelkelig, hvorfor de
kun have feiet saare faa tthe Beunerkninger til dem
som Jesniterne allerede havde gjort. Ett eneste,
saavidt jeg veed —- siger Herr Retnitsat —- har
vterct saa oprigtig at tilstaae Aarsagett hertil; det
er ett Engelltrnder, hvem man skylder denne ttaive
Tilstaaeise, og tnan katt troe hatn paa hans Ord,
naar han siger: «Bi bleve modtagne sont Brtlete,
behandlede sotn Arrestanter, og bortsendte som Th-
ve.« Men netop disse tre Slags Personer ere dem
sotn man allermindst pleier at tage i sin Fortrolig-
hed, og indvie i sine Tanker og Hemmeligheder.
Saaledes have disse Reisende da ikke kunnet have
Leilighed til at gsoise synderlig mange Betttnrkstitt-
ger. Men endskjøndt de intet have seet, saa have
de dog ikke undlade at have meget at fortalte-.
Efter deres Hjemkomst til Europa gav Stedets As-
staud og deres Egenskiib af Reisetide, deres Don-i-
delsesevne sritSpil, medens Missiouairernes Skrifter
aabnede dem en uudtømmelig Kilde af siionsontme
Betragtninger og allerede færdige Betneerkninger.
Det er saaledes ikke sornnderligt, at de ofte have
taget feil i deres Bedemmelse as et Folk sont de
neppe havde seet, og ofte have grebet i Luften,
naar de vurderede to hundrede Millioner Mennesker
efter sem til ser Medltmtntr as Cerettiotiie-9)ditiis’re-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
