Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
riet, og 60 til 80 Porterhaise-Btrrere, de eneste
Chinesere sotn det havde været dem tilladt at om-
gaaes.
lHerr Remiisat, som har gjennenilaisi adskil-
lige af dette Folks Romaner-, og som nicd det for-
ste agter at udgive De to Cousiner i Original-
sproget, med forklarende Antnaerkninger, siger, at
man lidt efter lidt saaer denne Lecture særdeles kjær,
formedelst det Liv og den Natur, hvormed Chatol–
teer og Situationer ere stildrede, saa at man vir-
kelig, under Læstiittgeti, foler sig indlemmet i thi-
uesisle Familier, i hvis Glæder og Sorger inatt ta-
ger levende Deel. Men et kjedsommeligt Element
indeholde dog disse Romaner tillige, nemlig de
lange poetiske Ratnrbeskrioelser, istrr af saadanne
Gjenstande, som Poesien med alle sine Billeder og
hele sin Ordsirvtn ei er istand til at besttsive — eit
Feil hvoraf ogsaa Enropasernes Romaner kun alt
for hyppig laborere lx). En anden ligesaa kjedsoiti-
melig Skik er at srette i Begyndelsen og ved En-
den af hvert Kapitel et Vers af eeti eller anden
gammel Digtet-, saiiit en iortsattrt Udsigt over de
forbigangne og tilkommende Begivenheder, assattet
i metaphoriske, gaadefitlde Udtryk, og forenet tiied
moralske Betragtninger i Distirher.
Disse brillante Steder, hvor man beskriver
blot for at beskrive, ere sitst ikke meget godt att-
bragte i en rhinesisk Roman, hvis Stiil i det Hele
taget holder sig ved Jordm, estersoiii Stoffet sjel-
den tilsteder en høiere Fliigt af Forfatter-rii. Per-
sonerne som sigurere i en saadan Roman, ere ueni-
lig sjelden af deri høieste Klasse, sjeldeii Koiiger
eller Fyrster; heller ikke ere de valgte i den laveste
Klasse; de hore sædvanlig til Middelstanden, de ere
snart Øvrighedspersotier, Statholdcre, Gotivernem
rec, Statsraadcr o.s.o., snart sinivle Lærde eller
Kunstnere. Heltett i en beroint ehinesisk Roman i
hundrede Bind er en rig ?lpotheker, som ved sin
Formiie er kommen ind i Embedstlassem Sol-o-
gct, som disse Personer tale, er passende til deres
Stand. Men de Lærde derimod tale bestandig i en
O) Vel kan ogsaa Poesien bestrive eller endog male, tiirii det
louiitirr ller-, sont latt, att paa Maaden. Drii l·aii ikke saa
let udmale en rolig Tilstand ioiit det, livotsi der er Tilblivttt
eller Ordet-ott. See Leeiiiigs titte Saiitinentigniiig (i naiio Lar-
eeeti) iiteltriii Isse-mere Vrskisioctie af tiltalte-S Steen-t- eg Strid-
stoe ei Llleinno Sljotilsed, af hvilke han finder den fortie for-
trwneltg, fordi drit vist-r- livorledrts Seevteret lidt efter tidt
er blevet tit , deit sidste der-med , med al den-3 var-sige Stivn-
lted, stiaitdelig« fordi deit indlader sig paa noget stillestaaende
og iisot·atidrrligt, sem neppe dinlrrlutistety end sige Wetilcss
er istand til at skildre.
mere ndsogt Still; og naar de begynde at conver-
sere indbyrdes, saa bliver deres Tale saa blom-
strende og saa rig paa Metaphorer og poetiske ild-
tri)t, at man oste har Vanskelighed med at forstaae
dem; thi det er ligesom de gjensidigen havde isinde
at fremsætte Gaader for hverandre.
Omendskjondt vi — siger Herr Rsmnsat —
ere langt fra at besidde alle de Romaner, sont ere
beromce i China, saa kjende vi dog allerede saa
mange, at vi kunne forskaffe os en Oversigt af de
forskjellige Arter af disse Varkisr· Nogle as detit
ere historiske Romaner. Virkelige Begivenheder ud-
gjore deres Stof. Fyrster, Ovrighedtdpersonetz Ge-
neraler, soin oirkelizz have levet, indfores dei«i med
deres virkelige Navne, deres-bekjeiidte Chararterer
og alt hvad inati har kunnet erfare om deres ild-
vortes. Men man tillægger dem Taler, som de al-
drig have holdt, Handlinger-, sont de aldrig have
udfort, og Motiver, hvorpaa de aldrig have tænkt-
Andre Romaner ere derimod moralfke3 deres Stof
er opfundet i den Hensigt at give en Slildriiizt af
det chinesiske Familieliv« af interessante Jiitrigner,
af forskjellige Charakterer.
De fleste rhinesiske Romaner ere as et betv-
deligt Omfang, omrtidskjondt der ogsaa gives adskil-
lige korte, svareitde til vore saakaldte Nooellei«.
Nogle af dem ere nasltti heelt igjennem dialogere-
de, saa at tnan gjerne kunde tage hele Kapitler af
dem for smaa Dramer; og over enhver Oieplit staaer
iited tnegensOmhn ikke blot dett Talendes Navn,
men ogsaa hans hele borgerlige eller literaire Ti-
tel; f. Cr. »Lieeiitiaten Toitng sagde . . . Dtseter
Liao svarede . . . Praftscten Ssenia gjentog . . . "
o. t. v.
Kittt i faa Romaner indblandes overnaturlige
Varmet. Mere alitiiiideligt er det at indfore en
hetnntelighedsfuld Persoit, ooer hvis Natur og Be-
stemmelse Forfatterett intdlader at give nogen Op-
lysning, men som kaster over hele Fortællingen
dette ubestemte Halvduurle, sotn er saa almindeligt
i visse tit-ere Digtninger. Disse Personer ere ser
det incscc Astrologer eller Phtisiottoinisiei«. Man
liiiide sammenligne dem med hitte Ubekjendte, som
vi see fortare sig i Anger over sorliigangne Forbry-
delser, sont vi neppe vove at ane, eller med hitte
Eremiter eller hoie Fruentimmer, hvis Ansigt skin-
les as nogle graae Lokker, og hvis tveti·idige og be-
stiiiderlige vaorsel lade or; var-o i Uvished om hvor-
vidt de virkelig ere i Besiddelse as viot·e hemmelige
Videnskaber, eller kitn tigesreni have mistet deres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
