Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mark paa sine Støvler, ved at løbe fra Huus til
Hults efter Piecen. Imidlertid bar man ikke troe,
at disse Folk ere saa slette Regnemesterr. Hellcr
ikke rr det for at spare til deres Forneielser, at
de saa haardnakket oargre dem ved at kjøbe nogen
Bog, thi hvis Bogen ikke gjorde dem Fornoielse,
vilde de ikke gjøre dem saa megen Uleilighed for at
faae fat paa den. Lige aalidt er det fordi man sted-
vanlig benytter Bøger ligesotn man i Frankrig be-
nytter Tandstikkere, nemlig knn ertt Gang, hvorpaa
matt kaster dekn bort, thi de samsne Mennesker give
dog Pettge nd til mange lige saa flygtige Glæder,
sotn dem, Boger kunne forskaffe. Rei, det er fordi
de af en Slags Respekt for Penge og Ningeagc
for Boger ansee drt for shndigc at tage hitte sor-
fangelig, ved at satte dem i disse-, ligesom mange
foler et Slags religias Skrnpel ved at lege med
Brod, gjore Kriglet· deraf, o.s.v.
Apropos af Bogtr, da afgioe disse tillige en
npperlig Basis for Inddelingen af Fruentimmer.
Disse knnnc nemlig inddeles i dem sotn smore Bo-
ger til Under Læsningen, og dem som behandle dem
p«ropert. Eeti af mine Venner anseer dette Cent-
rsnnt for saa vigtigt, at han endog har grundet
srt ægteskabelige Valg derpaa. Hvergang han folte
Godhed for en Pige, laante han hende, for hem-
melig at sætte hende paa Prøve, est moersom Bog,
som« hatt var vis paa at hiin vilde læst-. Hiitt kjøbte
dertll et eget Cremptar som maatte være ldst ind-
hastet i et hvidt eller rosenrodt Omflag. Naar
hatt nu fik Bogen tilbage, fandt han den altid til-
smnrt, snart med simpelt sort Snavs, snart med
Farver, hvis Oprindelse var vanskelig at forklare,
snart med Fidcepletter. De sidste ansaae han for
det værste Kjendetegn paa Pigens Dannelse, ja
for et nmiskjendligt Beviis paa at hun selv ikke
kunde vare nden Pletter. Han gjemmer endnu en
Mængde saadanne Bøger i et eget dertil indrettet
Skab, som hatt to Gange om ·Aaret lader vaske
indvendig med lig-ti du Cologne; og han forsikkrer,
at disse tnaenlerede Sager ere ham ligesaa nyttige
som en Stambog, da han ved enhver af dem
strax erindrer Navnet og hele Charaeteren af den
Person sotn har havt den i sine Hænder-. Ende-
lig lod Himlen ham finde en Pige som teoerede
ham den laante Bog tilbage, ligesaa proper sdtn
hntt havde modtaget den. Hmr friede til hende, ere
holdt hendes Haattd, og lever siden den Tid i det
lykkeligste LEgteskab med hende.
Forrefien kunne Frnentimmer ogsaa delesi
dem som gaae med hoic Hatte paa Komedien, og
demtsom ikke gjore det. De Forske, især naar de
ere t Parqnenet, ere nfeilbarligen noget tvqnctte3
thi de vide ret vel, at de, der sidde bag ved dem,
ikke knnne see det mindste as Theatret, og folgelig
ere nodte til at faste deres Blik paa Hatten, hvor-
fra det tet synker ned til Personen sotn bærer den.
En anden Sag er det, naar den som bærer en
saadatt Hat, er Modehandlerinde, thi da har hntt
· sjelden til Hensigt at faae Blikket til at synke, men
stræber tvertimod efter at holde det i dets oprinde-
· lige Hoide. Det er nemlig ikke her som i Paris
, og i London, hvor Theatret-os Fafader ere optagne
af allrstags Bontiker. I vort Theater har en Mo-
dehandlerinde ingen anden Udvei end at tage sine
Varer pati sig, for saaledes at bringe dem tilskue.
Fruentimmer kan ogsaa inddech i· dem som
saae Forstand, saasnart de faae en Kjærlighed-knyt-
scorie, og dem som faae en .5tjeerlighedrt-.Historie,
saasnart de faae Forstand. Dettttc Jnddeling er
forresten ikke meget værd, thi begge Dele lobe om-
trent nd paa eet. De katt ogsaa inddeles i dem,
som ere mascnlini, og dem som ere fcminini gik-·
ncris· Men en vasentligere Jnddeling er solgende:
Fruentimmer som have Veninder, og Fruentim-
mer som ikke have Veninder. Naar jeg skulde oeelge
mig ett Kone, da maatte det være af den sidste
Klasse, thi disse have langt mere Forstand end de
forste; det er nemlig bekjendt at forstandige Foren-
timmer sjelden finde Behag i andre Frue-itimmers
Selskab; og den som har meer end een Veninde i
det hoieste, er ufeilbar-lig en Saas. Jsar maa dcn
Mand, som er om over sin Koties Rygte, vælge
sig et Fruentimmer, som ikke har intimc Veninder,
og folgelig ikke er udsat for Bagtalelse.
Forsattere inddeles bedst i de prodnrerende og
de consnmerende. De forste frembringe en for-
høiet Vatsdi af Papiret, nemlig ved de Figurer,
som de paatrykke det; de sidste derimod forringe
dets Værdi ved samme Operation, og sorte-ere des-
nden deres Penne ved at tygge dem op Under Ar-
beidet. Videnskabsmænd kan inddeer i Lærde og
Fornuftige; Digtere i dem sotn have Genie, og
dem som have leert noget. Men jeg er endnu ikke
kommen til de bedste af mine Jnddelingcrz maa-
stee vil den fint-ende Post tillade mig at rykke ud
med dem en anden Gang.
B. c.
Theatret
Nyheder.
Herr Contertmester Knoopv Conrert paa det Kon-
ZeligxsdTheater oit sinde Sted forstkommende Onsdag
en s.
Repertoiret af 1817e Mai-
Mandag den 21 Mai Tantredo·
Tirsdag den 22 — Erik den Syvende.
Fredag den 25 — Der farlige Naboskab-, og:
Et Eventyr i Rosenbot·g
Have (forste Gang).
De to Grenaderer·, og: Et
Evetttyri Rosenborg Have-
Leverdag den 26
Jorsendes, ifolge Kongelig allernaadigsi Tilladelse,
tned Hosten overalt i Danmark og Hertugdommtrne·
Trykt hos Dtreetear J. Hostrnp Schan, Kongelig og univetsitett-ngtrvkker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
