Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indsigt vare sikker, naar den stotteri stg paa Be-i
grebet af slemt-stet, ikke paa det subjective eller ov-
jeetive Moinenr alleue, thi ellers bliver vor Ind-
sigt selv enten subjectiv eller objeetiv, og det ene
er saa ufuldkomment svin det andet. Subjettiv er
vor Indsigt, tiaar vi forudsee Tilfældet as vore Anel-
ser, Drotnine o. s. v.; objeetiv derimod, naar vi
bygge den paa Bestandigheden af den oieblikkelige
Regel i Tilfældet; naar man f. Er. fæster Lid til
det almindelige Ordsprog, at ett Ulykke ikke kom-
mer allene, men har andre iFolge, eller naar
den, som laeuge har været heldig, allerede derfor
stoler paa sin Lykkerl Vedbliveti. Da denne sidstel
Overbeviisning let gaaer over til Hovinod, saa var
det især her, at Nemestv, ifolge de Gamles Fore-’
stilling, skulde hcevitelide aabenbare sig; men hvis
Digtningen var conseqvent, saa btirde hun lige-
ledes paa den anden Side have det nedslagne Mod,
ved at lade Ulykken gaae over til Lykke-
J Forbindelse hertned staaer en sor alle Men- s
derved kunde hatt let bevirke dens Overgang tll
Ulykke I).
Med samme Ret lader dette sig anvende paa
Ulykken. Bevidstheden af Ulykken fuldender forst
denne, og derved bliver altsaa dett modsatte Nemex
sis saa meget mere at haabe. Deri tydelige Bevidst-
hed af Ulykken ineddeler allerede en Trost, som er
at betragte sont en god Rentests. At denne Be-
vidsthed, udtrykt i Toner og Ord, endnu mere let-
ter Ulykken, er almindelig anerkjendt, deels der-
ved, at Taarer-, Klager og Skrig ansees som
Smerten-«- Palliativer ihvilket man jo ogsaa har
forklaret meditinsi); deels ved den Trost sotu man
finder i at spille med sine egne Smerter, ja endog
i deres mustkalste Forstjonnelse (eu Ting, sont og-
saa kan forklares psyehologist); og her-hen hvre lige-
ledes alle vore Sorge- Crremouiet, Ligbegjangelser,
Udpyuten af Grave og Kirkegaarde o. s. v.; deels
ved den Erfaring, at de som tale meest om deres
Ulykker, i Sandhed ikke er de nlykkeligste, en Om-
nester almindelig Tro, som endogsaa de, der kalde strendighed, soln ogsaa ktM forklakcs deraf, at saa-
dka Opmka Mppc kmmc tadc vcccc at hylde, ueni- danne ulykkelige Snaksvmme lettere end de Tause
lig at den Lykkelige maa vogte sig for at rose sig
af sin Lykke, eller endog blot at tale oin den.l
Denne Tro har eii dyb og fornuftig Grund. Ilt
have Bevidsthed af sin Lykke, er nemlig selv den
høieste Lykke og ligesotn Enlminatiouspuuktet af al
Lyksalighed. Da følgelig denne hoieste Lykke ikke
kan overtræffer-, as nogen anden , saa bliver deri netop
derved farlig for Lykkeli, thi hvor dennes Maal er
fuldt, er Nemests dobbelt at befrygte. Erfaringen z
viser at de lykkeligste Mennesker ikke vide at paa-
stjontte deres Lykke, og just derved vedligeholde de
den, thi kom de til klar Bevidsthed over den, saa
vilde deit snart gaae tabt. Derfor kalder man dem
ogsaa Fortnnas Sliodebotstt, og siger, at tuait
maa komme sovende til Lykken. Alt dette lader stg
nu vel ogsait udlede as moralske Grunde, som f.
Er. naar utan siger-, at Bevidsthedeit af Lykken
viser os denne i et mindre glimrende Lys-, gjor os
kjede af den o. s. v., men allerede den blotte Be-
tragtning af Tilfældet og Nemesis leder til det samme
Resultat. Men er allerede den tause Bevidsthed
af Lykkeit farlig for Lykken, saa maa det veere endnu
farligere at udtrykke den i Ord, efter-som Ordet
tjener til at bringe sin Gjenstand nærmere til Be-
vidstheden. Demte Frygt for at mrvne sin Lykke
er saaledes grundet i Tilfældet-3 Natur. Det er af
denne Aarsag at Cieero (or·crt. 1sr» logi- din-
uiL Cap. MW ille ril rose Pentpeiiis’ Lykke, thi
opvække Deeltagelse og Hjelp Men det solger al-
lerede umiddelbart af Begrebet om Tilfælde og Ne-
mesis.
lSlutttk i neeste Rum-udy-
En besynderlig lieerair Hevn-
I en ny Vandeville af Tl)c«-tnlon, La min-o nir
» hal, et la lille ei la ruuisou, forekommer paa Per-
sonlisteltt Le clicvaiicis Kilder-g, porsoimttgc muct,
og i Stykket selv saaer man at vide at denne tause
Ridder er en Dansk. En ung Elegant« ved Ravtt
Alfred, give Cour til en Grevinde, ihvis unge
Datter han er forelsket, uden at Moderen bemær-
ker det. Grevinden, soin endnu gjor store Pretem
sioner paa at veere ung, kan ikke lide at utait skjæn-
ker hendes Datters megen Opmærksomhed-. Medens
hun altsaa selv soger Baller og Selskabet-, lader hun
sin Datter blive hjemme-, under Paaskud, ai denne
endnu er et Barn. Alfred skal uujust ledsage Grev-
inden til et stort Bal. Men for at kunne hemme-
lig liste sig fra Ballet hjem til Datteren, bringer
hail rtt ung Mand med sig, og presenterer ham for
Grevinden under Navn af sin Vest; paa denne
Maade kait han altfaa stdeii bortfjetue sig, uden
at begaae den llboflighed at lade Grevinden være
sj See deri allerede tit-eite1titsauduug aj Penl iiiellin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
