Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den Betnarknlngt "Han tabte sit Lommetarklade",
hvoraf jeg da fortnodede at dette Syn knn var
aabenbaret for mine Oine. Senere saae jeg dem
begge prydede med den kongelige Gave som blev
Buntzen og Malling til Deel for deres fortrinlige
Aandsgavers herlige Udvikling; — men, min Drøm
iler nn ogsaa sin Udvikling imodes Jeg saae nn
atter Flere beskjæftigede tned at aabne ikke alene
Absalons, men ogsaa Holbergs Grav. «Hvad skal
dette blive til?" — tankte jeg —- og see, kjare
Fætter! nu var Blændværket fuldkomment: her laae
un, i de gamle Kister, ikke Abfalott og Holberg,
men de tvende Ynglinge (som jeg dog aldrig har
seet iVirkelighed) smilende og hensovede; de gyldne
Uhre vare der ogsaa, men straalede med en under-
lig Glands; jeg traadte nærmere, og see, Tidsmaa-
lerue vare forvandlede til tvende funklende Kredse-,
Sindbilleder paa Evigheden, Slanger fotn bedei
deres egne Halte. Om hver af dem laste jeg sotn
Judstrift: «Den velanvendte Tid stjanker Evig-
hed." —- Denne, otn Du vil, poetiske Fittiott ry-
stede mig saa meget, at jeg vaagnede-. Dit maa
da ikke troe at jeg jnst i de hadrede Ynglinge seer
Absalon eller Holberg gjengiven os, nten skjønt er
det alligevel at staae, i Livets lyse Morgett, ved
saa haderlig en Leilighed saa haderligett bemærket
Det store Maal, de have for Øie, vilvel nok vogte
dem for at svimle.
N. N.
Netnestm
—.-—
N-
J de meteorologiske Phantomener, hvis Grunde
ere os næsten ganske ubekjendte, anvendes Begre-
bet hver Dag og hver Time. Skipperen, som sor-
medelst en ngnnstig Vittd har maattet blive i Hav-
nen, fortvivler ikke derfor, men er overbeviist om
at den gnttsiige Vittd maa indtetesse saa meget sna-
rere, som den ngnnstige har varet længe. Har
tnan lange havt godt Veir, saa er dette allerede til-
strækkelig Grund til at vente daarligt Veir, og om-
vendt. Hvor meget denne Mening staaer i Forbin-
delse med den otn Lykkens og lllykkens Afvexlinger,
viser det gamle franske Pers:
Orm-til il fnit besu,
Prenels tott nttintesauZ
S’il skille ot plant-
kais os ane tn een-e-
ligesotn ogsaa det horatstsket
contrahe ventet nitninnt socunelo
Turkzisis velaz
og samme Digtere ligeledes meteorologiske Billede,
som dog kun fignrligt er at overfore paa Netnesis:
. - . - . soriunttjuc sutntnos
Fttlgurn tnontes.
Overalt er den hele Ove, hvori disse to Steder for
rekomme (ll, 10), ganske grundet paa Begrebet af
Nemesis.
Da der i alt gives noget Tilfreldigt, saa an-
vende vi ogsaa Begrebet af Menneste meer eller
mindre paa alt. Derfor er der i det daglige Liv
ikke nogen altniudeligere Slutning end denne: Det
vil snart blive anderledes, thi nu har det lange vre-
ret saa eller saa. Selv i Ting, hvis Grunde ere
os bekjendte, slutte dog de, som ikke kjende dem,
efter Nemesis og komme derved til det samme Re-
sultat. Saaledes horer man sige: Vi faae vist
snart en Maanesormorkelsc, thi det er lattge siden,
vi havde nogen. Ja selv Astronomerne betjcne sig
af den samme Art Slutning, naar de efter en lang
Fraværelse af Kometer soge Himlen saa meget nøiere
igjennem, i den nu saa meget timeligere Forvent-
ning at finde een.
Foruden denne dirette Nemests gives der
endnts en eomplieeret, som ikke yttrer sig i denne
eller hiin bestemte Sphære af Phænomener, men
i Summen af dem alle. Saaledes leerer Erfarin-
ger os, at et Menneskes Lykke kan indenfor en vis
bestemt Kreds af Phanvmener vare bestandig og
regelmæssig; men faa træffer Netnesis ham i en an-
den Sphære af Begivenheder, som f. Er. naar
dett som har vedoarende Lykke i Erhvervelsen af
Rigdom, lider paa sin Helbred, o. s. v. En saa-
dan Bestandighed i denne eller hiin Art af Lykke
er ligesotn en Paroli i Livet, hvorpaa enhver
gjerne gjøre en Judsats. Derfra kommer Menin-
gen om Penges magnetiske Kraft, at nemlig den
mindre Qvantitet tiltrække-3 af dett storre, at intet
er til større Bespat«else end det at vare rig, intet
til større Bekostning end det at vare fattig. Den
Lykke, en Mand har i at behage det smukke Kjen,
stiger i en næsten geometrisk Progresston: jo mere
han er i Orde for at have Lykke i Kjærlighede-Even-
tyk, desto mere kan han stole paa tilkommende Lykke
i det samme. Men da en saadan bestemt Lykke
sædvanlig er forbunden med en afgjort lllykke i en
andett Sphære af Phanomener (man erindre det
gamle Ordsprog: de Ulykkelige i Spil blive tykke-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
