Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sammengriben som aldrig savnedes, lod det mig
ganske glemme Anforeren. Men dog kunde jeg ikke
bare mig for at tænke: O! hille en Ulykke, Jer skulde
Schall vare i Spidsen forl —- Hoc, kjtrre Lud-
vig, vort Orchester er dog ellers et stolt Orchesterl
Vistnok er jo dette stærkere, sommetider træder og-
saa dets større Kraft tned stor Virkning fretn, tuen
det maa jeg ntt sige reent ud, det er min Tro
at matt maaskee ikke treeffer et Orchester af lige
Storeelse, Mage til vort (Mz. under Srhalls
Anfsrsel). Det kan jeg gjerne vare befoiet til at
sige, naar jeg af alle underrettede Folk horer her
at BerlinersOrchesteret ercellerer mellem alle i hele
Verden. Nu —- det er ogsaa pragtigt, uten au-
fort af Skhalll —- Dod og Piagel hvad saa Ber-
linerne vilde faae Oinene i Veiret; og Rasernel —
Dog de staae saamæn svnrt nok opad! — Drivek-
tureu til Nurtnarrhall er prcegtig, ildfuld og ori-
ginal, men saa kom der en Rossinibremse med eet
om Okene, og det gjorde saa ondtl —- Hvad De-
eorationerne angaaer, vil jeg kun ntevue een: Et
Landskab: Omtrrnt cn sire Miils Vei borte saae
matt en svar Judso, venlig belyst af Middagsm-
len. Ontkring denne So pragtfulde indiansce
Landhuse, Templer, Gravmacler, Træer —- secr Dit,
ingen Bogetraer eller sparecraer eller Noddebuste’
saae tnau i dette indianste Landskab, ikke eet! ——·
" havde glemt min Anviiouing: Poste rcstantc? —
seert nokl men lutter saadanne Træer, sont Øiet
maatte dvale med Opmærksomhed ved, fordi det,
otn det endog ei vidste at give dem Navtt, dog
umulig kunde miskjende at de horte hjemme
her. Den hele Natttr var indianskl Planter, So-
oerter, Dvrs Og saa —- eu Oe ude i Soenl —
nu derom suakkeo vi vidtlostigere ved. —- Jeg mar- ;
"Verdett! — Dit har gjort mig megen Sorgl .-
ker paa mig selv Forsmagcn af den Mvcrstab det
skal veere mig, naar jeg kommer hjem, at snakke
mig ud over alt —- alt hvad jeg her seer og uh-
der stmn som ett Fisk! thi hvem har jeg her at
snakke tned·3 —- uei denne Pine at see saadanne
Sager og maatte kvale sin Gladee Raseriel —
Nttit —- jeg skal snakke! — Jeg skal holde mig
skadeslosl Og ville J ikke hore paa mig, — smile
J nederdraegtig lumsk ad min Enthttstasnttts, saa
veed jeg nok hvad jeg gjor. ML paa Theatret skal
ingen faae etOrd af mig —- iugen! s- tneu hjemme i
272 — O hvad vil ikke Adelgadetr blive for en
Gade! — Jeg seer detl Man vil strømme der-
uedl Man vil boe der for Nemhedens Skuld -—
tfxsunslrieu vil stige i Prisett — Kunster og Haand-·
varier ville komme op igjen. Ett hviere Grad as
Liv vil bevæge sig især henimod Prindsenogade og
—dog —- hvorheti river mig mit prophetiske Blik? —
Seer Du — det er mt bare ved Tanken om den
daarligste Over jeg saae heri — Ol — men det
er min nydelsesrige Tilstand i det Hele, der gjor
mig saa sornoiet ved at taenke mig Atter-Nydel-
sett med Jer. — Og nu Reisen videre — Dresdett
—- Wiettl Nu Naturens hvad vil den ikke stuidde
af sig! — Ja vist og sandt er det — havde jeg
dog bare faaet Een med mig. — Dog maaskee
snakkede jeg saa min glade Stemning bort strax,
og beholdt ikke Livelighed nok tilbage for Jer siden.
— Dett anden Opek jeg saae, var LVestalltttti
Deri indtog en hoi Plads hos mig mellem mine
Ytrdlingeryngesthkker. Handlingen stnttk, adel,
fornuftig, og Musiken fortryllende. Det er Spott-
tinis bedste, sige ogsair Alle. Deri traadte Wild
som Gjæst op. Jeg fik ham da omsider at horr;
det er den gehaltrigesie Tenorist jeg endnu har
hortx der er Kraft, Klokkrklarhed og Reenhed, jeg
kunde forstaae hvert Ord i hans Reeitativer.
Gode Kouel —- at sige nu tiltale Laserett,
Ludvig . eller Ludvig ", hende — vendende sig
specialiter til Forhoiningen ved Vinduet.
Synes Dtt det er Ret? — Dit skulde uu pro-
bere hvordan min Sindostetuning er. Kunde Du
ikke da skrevet under Adresse til Stitmer, otn Du
Troer Dit jeg vil gaae mere her i Dyrehaven og
tænke paa Dig? —- eller drive om i det farhsiske
Sehtveilz og see efter Hilset No. 272 i Adelgaden
hoit oppe fra en Klippespidse, utt paa næste Solt-
dag? og staae der med lang Hals og tauke paa
Dig? — Nt—i ingenlundel —- ikke mere i denne
Du skal aldrig faae mig at see mere, troer jeg,
hvis jeg ikke saaer Brev ntt snart. Aldrig mere.
Jeg har hver Morgen en Berlitter Sloprok og
grønne Safftaus Tosier paa, reen hvid Skjorte, og
lugter af lcsptsit tlc l)0rtugal, saa det er falt,
men Du faaer mig aldrig at see i denne min Her-
lighed. Jeg stper ind ad llngartt til, leier mig
paa nogen Tid ind hos en Eretuitinde i eti beha-
gelig Skovegn, driver Iagt, Fisleri og Fugle-
fangst, forbedrer hendes Aands indvortes Eultur
og søger patt flere Maader at glemme at der en-
gang har været et Fruentimmer No. 272, fotu sik
mig narret til at reise ttd langt ind i Tvdstlatid,
for at hun imidlertid hjemme kunde staae mig af
Tankerne med stor Ligegyldighed. Mit, saa strab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
