Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dig, Skaverne - ahi jeg gider ikke ramse op hvad
jeg ikke vilde gaae nok engang efterl
Fransk Comedie saae jeg i Mandags paa Char-
lottenborg: Kokken og Secretair-en; det blev godt
spillet. Det var et vakkert Selstab, unegtelig i
mange Henseender stikkende Skuespillerselssabet her.
— Sammenspil, Simplieitet, Naturlighed, alt
hvad godt er, kunde jeg ret vel, selv i min Sprog-
ukyndighed, blive klog paa. Paa Kdnigssttidterx
Theater har jeg seet et Schav- Spektakel- San-
bert Kirker-Melodrama, kaldet: Ein Uhr. Det
nedrigste Ruslomsnusk, som man kan tænke sig-
- Her viste sig en Komiker, Schmelka, han er
Berlinernes Yndling.
Ak Herre Gudl Altsaa indtil Dato — to
Dage for min Reise —- har jeg endnu ikke seet det
allermindste af Skuespilkunst, sont har ret fornøiet
mig. Ruthling, Weiß, ere gode Skuespillere,
Devrients Levninger ere vardt at tage med, en
Hr. Frugtr, ung Helt — aa jai Men —- en Ry-
ge, en Frpdendahl, Lindgreen, er her i Sandhed
ikke, NB. at domme efter det Dusist Skuespil, jeg
omtrent endnu har seet. —- Cn Nielsen sandelig
ikke heller —- langt fral Og skal jeg dømme fra
hvad jeg har seet, og som man kalder einztgs
charmant, wunderschsnl te.! re.l saa kan jeg
ikke slutte mig til, at de Sager-, som formedelst
Sygdom ikke kunne give-, i nogen hai Grad vil
interessere mig’). Komikerne har jeg dog seet.
Uden Anmasselse kan jeg bestemt sige: Dem viger
ingen af vore Pladsen for. Al Respekt for Ope-
raen —- men Resteul —- Dog alt kan ikke vare til
haieste Fuldendthed herligt. Kongen ynder meest
Operaen. Og nu —- - nu saaer jeg dog snart
holde op. —- L. staaer i dette Øieblik og seer paa
mit Skriveri, seer ned i Sophaen paa det Feer-
dige, gyser og siger: »Og det er eet Vred? Jh
Du store Gudl" — —- —-
Berlinekne ere hainaesede Folk, man seer strax
Leveridderen i den usleste meest tyndbenede Speb
hakerdreng eller Posamentler-Dito. Jeg kjender
nu temmelig godt disse Folk; i 14 Dage har jeg
allerede, fra i Dag af, studeret dem, seet dem i
alle Stillinger og Situationer. Man kan i ingen
miskjende den Ration, som overvandt den store
Kjermpe, Roland, for nogen Tid siden, ligesom
og at der ikke lever det allermindste i noget Indi-
O) Derfor-i Forfs havde lktt wclfc vilde hans Dom udentvivl
veere blevet- noget gunstigere.
Red. Anm.
vide Erindring, der tyder paa Tanken om mat-.
Ih, vor Herre bevareel —- Hvor de komme frem-
ere de hoimeelede, vil absolut fare Ordet. Paa
Gaden seer man iligemaade lutter Tegn tll, at Ber-
lin er VerdenseBetvingernes Hjem. —- Kommer
en Fremmed f. Er. en ung Berliner Skoledreng
i Beiett: han render paa hatn - og siger maaskee
i det hoieste: «sagt nichts!" — Men jeg har mine
store Leier med denne Natiott. En lille Napoleon
af stobt Jern, som jeg har faaet for 12 Gr. (en
Brystnaal), med den driller jeg ret Verlinerne.
J hvidt stikker denne lille Sorte — Afbildningen
af den Mand, der jog dem allesammen saa mangen
Gang, kraugede dem, som man trænger en Strøm-
pe, heelt og holdne omkring i deres egne Varer-—-
som sagt, i Hvidt stikker den af, og hvor de gloel
Men saa underlig er dog Vanenv Magt, de give
paa Manden med de korslagte Arme , men tie, el-
lee smaahviste mellem sig selv. Vist og sandt er
det, at Berlinerste forekomtne mig som et brutalt
Folk, og snydeeste. —- Kommer man l Theatret
paa Kattt af Een, og vil frem, om man siger nok
saa hoslith «Crlauben Sie?" —- klemtner sig nok
saa artig og forsigtig frem; — Han viger lidt el-
ler intet. Sin Bagdeel fatter han rask og freidig
frem , og tager den fvrst til sig naar man giver
ham et net lille ligefrem Pus, hvoraf han kan
drage den Slutning at han kan faae mere. J
Theatret er han sad: Han dasker i stn Nave ved
Endestederne, thi her have Rummerne deres visse
Stationer, hvori Skuespilleren lægger Hovedet ned
paa den Medspillendeo Bryst, eller paa sit eget, om
han er alene. I disse Stationer, ikke egentlig ind-
rettede saaledes af Componisten, men valgte til at
vare Punkter i hvilke Kjenderen lader sin lange in-
deklemte Beundrings Storm bryde lov, arbeider
nu den unge Berliner med ufortraden Kjækhed-
og siger derhos: ·«Ach, dao ist wunderschdn, o Jottl".
— At jeg ikke eengang horte eet Bisaldsraab eller
Tegn dertil ved det nasten frappanteste ved Operaen
— Gropiusses Arbeider — det er vel i sin Orden.
—- Et deiligt Folk er Berlinernel s- J Sondage
tjorte jeg ud til Charlottenborg, og var selv tret-
tende paa en Vogn med een Hest for —- ja selv
trettende, og Hesten var endda neer ved at styrte,
da Farten begyndte. Fra Begyndelsen til Enden
—- jeg sad ved Siden af en Farversvend (kunde
jeg see paa de blaae Striber ihans Nerver) — faldt
der ikke paa hele Vognen mere end denne falgende
snmle Conversats. Jeg (efter lange at have piint
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
