Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mig — thi snakke lidt maa man dog), Erlauben
Ste: Wie viel bezahlt man dem Knifcher?-— sar-
verfoenden tasoer paa sig) O ja! - Icg mat nu ittc
gider gjentage et Sporgsmaal længe efter). Kalm man —-
Han, Was b’liebt·3 —- Jeg, Ja) rneine . . . .
Han, O jal — Nu ere vi komne til Charlon
ccklbokg. — En Madams (stiger af Vognen og træder
llen til dual- Achl verzeihen Sie mein Herr! tneiu
Sohn ist ein weuig taub, darum kanu er ja jar
nichts hdren. — Jeg bukkede. Der-ned var den
converfationsrige Reise til Ende. Men hjemadl
s- Jeg kommer lobende henimod en Vogn, sotn
netop manglede to Personer. Jeg fatter mig op.
Ved den Slags Vogne jeg her traf paa, er den
Indretning: Man sidder som paa to Sophaer
langs i Vogneit vis-ei-vis. Jeg sad ligeoverfor
en hai temmelig gammel og yderst fentitnental paa-
klædt Jomfrue lsaae det ud til at vare). Hun op-
livede allerede det forsamlede Selskab meget ved sin
muntre aandsfnlde Talelhstenhed, havde faaet smaa
Charader i Gang og sad med stor Selvtilfredshed
og gottede stg over Selskabets Anstrengelse med at
faae de indputtrde Nodder knalkcde. — Httn laste
dem altid alle felv. Samtalen faldt ntt mere ge-
nerelt. —- Cn tyk Mand paastod blandt andet hoit
med eu agte PreueferxStemme, at man i de aller-
steste Tilfælde kunde slutte sig til Mennestcto Indre .
af hans Manerer og Vaner-. Jomfruen fandt denne -
Betnarknitig starpiindig og billigede den, efter at
have meget kjælent anmodet mig om at tage tnigl
iagt for at trykke hendes heire Kna, paa hvilket hun !
ihvistede hun) bar en Fontenelle. — Jeg syntes ved
denne Leilighed ogsaa at fpore Lyst til at give en
liden Skilling med i Lauget, om den faa var al-
drig faa lille. Jeg stadfæstede Mandens Paastand,
sigende med megen Dybstndighed, om han vel havde
lagt Mærke til den fynderlige Omstændighed: at
Mennesker, der dccd stg i llndrrlnbett, ufeilbarli-
gen skulde besindes at vare klogtigt lyse Hovedtr?
— Manden gav sig strax, uden at genere sig det
allermindste, ifærd med lluderlerben, hvor foerrt det
end holdt, thi den var ikke indrettet til andet end
til at hænge ned uden paa, hcnover Hagen, og
sagde: Ja da haben Sie vdllig Retht, janz Rcchtl
—- Den gamle Jotnfriie forlangte at vide hvad det
var han «beystimmte." — Og neppe havde han gjen-
taget min Yttring, far hun sad der som fadt med
fammenbidte Læber-. Selflabet fik Bemarkningen
efterhaanden meddeelt, og da jeg forlod Vognen,
veed jeg vist —- otn min Paastand ellers holder
Skik —- at der vandrede 5 klogtige lyse Hovedet
ind ad Brandenbnrger··Thor.
Fruentimmerne i Berlin synes at vare et
elendigt stygt Folkefard· J Skuespilhuset f. Cr.
tarller jeg hver Aften: 1, 2, Z, 4, 5, ti, 7, 8,
l), to — endntr ikke ct taaleligt Ansigt ·- 11, 12,
13 — der sidder da eet —- ja faauterni Øinene-,
men alt for tnkkc Kinderl —- Ntt kan jeg godt see
hele Logeradrn rundt, det bliver derved. —- Nei,
Kjøbenhavn har Pigeri og Konerl Nei —- Nattr-
ren i Berlin duer ikke; Kunsten prifcr jeg. —-
Barneopdragelfe staaer paa et hvit Trin her. Det er
vel ogsaa en Virkning af Kunstfaudfetn Hver
Onsdag og Løverdag kommet en Flok deilig fuiinste
Drenge med sorte Kapper over deres lurvede Troier,
og med trekantede Hatte paa, fom naar de blive
satte paa Enden, ere høiere end Drengene. Toget
holder i Nærheden af mit Logie udenfor en Bræn-
deviiusmands Dor. En Choral istemmev, som er
indovet ligesom halv fiirstemmig. To Drenge tre
det ifar, som hvine, faa det klinger igjen i Vin-
duerne. De to Gamle vrale svart i med, og det
gaaer nu grumt til. Ja endog en Slags Mot-
tetto horte jeg forgangenl Saadan en Sang kunde
selv ikke vare Fandets anstotndig, det jeg troer.
Naar de faa ere farvige« faa styrte de af hen mod
Doren, faae hver sit friste kunde Brod, rive det
sommetider fra hinanden ned ideit med deiligt gront
Skimmel belagte Rendcsteen, og fare faa afsted hen
i Austalteu, hvor Berlinerxllngdommen aandelig og
legemlig udvikle-. Det maa være derfra at den
Tone gaaer ud, hvori de Preusfere, jeg seer paa
Restaurationeu, tale, svare, fee paa Fremmede
o.s.v. Cliers maa jeg sige, det er det allerfletm
ste man katt gjort, naar man er artig mod Berli-
nerne· Det lee de ad, tage imod det som en Tri-
but, og vise ikke det mindste Artige igjen. —-
NZ. Jeg siger, saaledes finder jeg dem, jeg stoder
paa; men at leve i 14 Dage i en By og ikke stode
paa eet Menneste-, fvm man kan frakjende Stor-
fnudethed — Skuespillerne undtager jeg aldeles —
det cr dog ogsaa fnltl — Rigcig nok fandt, at jeg
som ikke kan omgaaes med nogeii undtagen gode
Folk, foin jeg lider godt og kjender godt, jeg duer
ikke til at bedomme Folk. Mett jeg kan ikke lide
Preusserne, forsaavidt jeg nu kjender dem, det
maa jeg stge Jer, for at give Jer en Idee om,
hvor fortrinligt mit Ophold maae have varet i an-
dre Hensertider, stden jeg saa godt har kunnet taale
Savnet af god Omgang, thi Riuhiing, Weiß,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
