Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sat l Forvaring o. s. v., saae jeg paa min Kjære-
ste, hun saae paa mig. Jeg var overbeviist om
at hun vilde ligesom jeg vare betænkt paa et Mid-
del for mig til at undgaae saavel Andeel i Katnx
pen, som det at lade tnig indespærre som miste-n-
kelig Person, og begyndte derfor at tale om, hvor-
vidt det skulde vaere tnnligt at hun kunde i nogle
Dage for det sveste beholde mig hos sig. Herska-
btt var i Vreslau, hun stod ene for hele Huset;
jeg kunde ganske fortrinligt veere hos hende iSkjnl
i en 14 Dages Tidz det vilde heller ingen Skade
vare sor os, som unge nylig Forlovede, at leere
hinanden noiere at kjende i daglig Omgang, og hvad
mere jeg kunde anfore for min Mening. Jeg saae
mig med det samme allerede om efter Leiligheden,
da hnn til min slvrsie Forundring begyndte: Du
vil blide her? Dtt vil undskaae Dig for at tage
Deel i Kampen for Fodelandet? — Jeg erklærede
mig slrar imod dette Udtryk, men hnn blev ved:
Saa er det mit Fødeland, mit, og dett skal aldrig
blive min, som skjuler sig, naar Mod og Mattdsx
hjerte kttnde frelse det. —- Hold Mttndenk sagde
hun ithi jeg vilde indvende adskilligt): Du siger, at
Dit ikke skylder Prettssen Dit Liv og Dit Blod.
Velan, mig skylder Du een Ting, det er: at be-
vise mig hvor oprigtigt Dtt elsker mig. Komme
de Franske atter ind i Berlin, saa bliver jeg aldrig
Din. Her kan saa ingen taalelig Pige nære sig.
Jeg veed nok hvor nerr de vare ved at saae Klaer
i mig, da de vare her sidst. Mitte to Sosire skilte
de rigtig begge to ved deres Kjærester. Min Mo-
der tog sin Dod af Sorg over deres Skjændsel.
Dit har her intet Fødeland, siger Dn? Du har jo
tusinde Gange sagt til mig: Her var Dit Alt-
Har nn, Jacobi Du maa ikke troe at jeg gjerne
jager Dig i Doden, men Franskmandene have for-
siprret mine Foretldres Lykke her paa Jorden, jeg
hader dem, og alle skikkelige Piger gyse ved at
tanke paa dem. For mig skal Dtt gaae med i
Kampen i Morgen. Mit Sadskendebarn hos Apo.-
thekerens roser sig af at en Clsasser for hendes
Skyld blev Preueser og gik med, endog mod sine
Landsmænd. Han bærer nu et Kors paa sit Bryst,
og er Qltapper og i god Vei for sit Mods Skyld.
Du skal ikke gjore mindre for mig, om Dit vil
tanke paa at giftes med mig. Gaae, og faae Ge-
verr og Sabel paa. Kom saa i Aften igjen, saa
blive vi sammen hele Rattett til Kl. 3, da alt skal
rvkke ud. Er jeg ikke værd at vove et Liv sor,
Jacob? Det er jo for mig, for mig. Paa mig
skal Du ene og alene tanke. SlaaeJFransktnernt
dene tilbage, saa frelse J Berlin og Berlinv Pi-
ger. Dtt frelser Dinl — Du gravet? sagde hnn,
og holdt op i sin Tale. — Jacobi Dit graderl
—- Og det er ganske sandt, jeg graed. De skulde
seet det Syn, hvor den deilige Pige stod der og
talte for mig. — Jeg grnd bare over den Fore-
stilling, at Franskmandene skulde faae fat i dette
velsignede Barnl — Hisn forstod at give Een Cou-
rage, det er vist! Havde hver semte Soldat iPreuse
sen havt en saadan Pige til at satte Mod i sig, saa
havde Jena nu sikkert sit Seiersmonument, som
saamange andre Valpladse fra den Krig as. Jeg
var fra det Oieblik ikke andet end Sossis Kjæreste.
Jeg tænkte paa intet andet i hele Verden, end paa
at slaae Franskmandenc fordærvet, saa de maatte
lade BerlinersPigerne være den Gang. Jeg taug,
og tog min Hat- Jacobi sagde hun: og ikke eet
Ord svarer Du mig? —- Jeg tog hende om Livet,
og trhkte hende tat op til mig. — Dtt skal ikke troe
jeg ck bange fok Tone-» Som, seng jeg: det er
mig knn om en gyldig Raison at gjore, og den har
Dtt givet mig. Jeg gaaer til Toihnset og faaer
Gevnr og Sabel, Krudt og Kuglen Jngen Pige
skal rose sig as at have en kjarkkm Kjæreste end Du.
Men lad saa siden heller ingen Karl kunne rose sig
as en troere Pige end jegl Naar jeg ntt kommer
hjem lemltrsiet, hvad saa? —- Nu grard hnn, holdt
mig fra sig- betragtede mig saa venligt, trykkede
mig heftigt i sine Arme, som om jeg aldrig mere
skulde faaet Lov til at slippe ud igjen: Jacobi —
Det var gyseligt as Dig at komme med det nu. —
Lemltrsket — dog det er mig det samme, bare ikke
dadl — Slaaes J ikke, saa — nei Franskman-
denel Franskmandenel — Gaae Jacobi Her kan
Du ikke blivel Jeg kan ikke taale at see Dig mere,
dersom Du ikke skulde have varet med, og Fransk-
mandene bleve slaaede tilbage; og tage de Berlin
igjen, og Du ligger skjult her hos mig, saa vil jeg
bestandig taenke: Er han vaerd at holde Tro og Lo-
ve, han som ikke vovede sig for sin Kjæreste? —-
Gaae, Jacobi — Saa smuk som Du er, saa vil
Dit blive sipg fra ntt af i mine Øine, om Dit
ikke tnareherer med, men kjonnere, dersom Du
slaaer Franstmnndene, om Du saa ogsaa kom-
mer noget lemlaesiet hjem, men det gjor Du ikkel
— Du maa bare passe at de ikke komme Dig
ind paa Livet: det, siger mitt Farbroder, er det
vigtigste i Bataillen. — Jacobi gaaet Jeg kan
ikke taale at tanke derpaa. Men blive maa Dtt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
