Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ikke, naar Du vil have tnig til Din Kone. —-
Gaael
Jeg gik ogsaa om lidt. Jeg meldte mig, fik
Sabel og Mondering, Risiel, Krudt og Kuglen
da jeg var en ovet Stykke. — Jeg blev optagett
i Jagekaompagnier. Forrestett var der ikkc Een
der sagde et venligt Ord til mig, fordi jeg som en
Fremmed gik med i Krig for Preussens Sag.
Jeg var en Sachstr s- sagde jeg-, — det lod sttt
ikke til at jeg var velkommen. Men jeg tænkte
kun vaa at holdt Franskmandent ude af Berlin
for Sofsis Skyld; alt andet var mig Nul og Ju-
tet. Vi sik Ordre til at samles Kl. tre otn Mor-
genen tidlig, naar Allarmtrommen gik. Jeg sagde
min Vert Farvel, og kom Kl. otte til Soka Hiln
var ikke paa sit Kammer, da jeg kom. Jeg saae
efter om Laasen paa mit Gtvetr duede. Jeg ret-
tede paa Stenen. Fire nhe havde jeg i min iPa-
trontaste. Jeg talte Knglernr. Patrotter havde
vi ikke faaet. Kuglerne vare alle for stort-. Jeg
gav mig moisomtneligen til at skjare dem mindre
til, og rinder denne Bestjastigelse, havde jeg ikke
lagt Mærke til Sofsi. Hun var kommen ind, stod
bag ved Stolen, og da jeg siden kastede mit Oie
i Speilet ligeoverfor, blev jeg hendes Haand vaer,
som hun holdt over mit Hoved ligesom om hun
velsignede mig.
Saa rolig, som Du er Jacob, sagde hunl
Gttd frie og bevare migl Du sidder der og passer
Kuglettte l Risfelen, ligesom det var en Jagt Dit
skulde ud paa! Hertegitd den afskyelige Krigl —
Hvad vilde Du ogsaa her i Berlin i denne Tidl
— Nu græd hun og jeg maatte sætte Mod i hende-
Ligtsom hun havde faaet al min Rædsel overvun-
den bare ved Forestillingen om, at Franskmandene
vilde gjort Pigerne Fortred om de kom ind i Ber-
lin, saaledes maatte jeg nu paa samme Maade op-
muntre hende. Klokken var bleven 11, Spise og
Drikke blev der ikke tænkt paa. Paa Ingenting
blev der tænkt — andet end: om vi saaledes skulde
sidde hos hinanden Aftenen efter. — Jeg veed nok
dette: Som Sossi der sad paa mit Skjod, og
havde sine Arme om min Hals, maatte jeg hvert
Øieblik med Magt tænke mig Franskmandcnc storme
ind l Berlin og fare om mellctn de unge raske Pi-
ger, som Hoge i en Dueslokz ellers kunde jeg ikle
med Ro betragte min Risfel, der laae paa Bor-
det og mindede mig om, hvad der forestod nogle
faa Timer efter. Jeg har tit og mangen Gang
siden spurgt hende, hvad hun den Nat tænkte paa.
Hun siger, det kom hende for, som om vi vare
endnis inderligere Kjærester, der aldrig mere kunde
skilles ad. Og at hun dog een eneste Gang havde
havt isinde at sorestaae mig, om det ikke dog maa-
skee kunde vare bedre at jeg blev fra Franskman-
dene i Morgen. Men saa havde hun skammer sig
og tænkt mig komme tilbage-, mig som en Sachser«
fremmed mellem Berlino Forsvarere3 tænkt sig,
hvorledes alle nu vilde sige til hendek nu har Dit
en Preueser, en kjæk Mand til Kjæreste, og at nu
ingen skulde kunne rose sig af en bedre Kjæreste i
hele Verden end hun; saa var hun bleven rolig.
Hvad vi den Aften talte om, veed jeg ikke. Men
da vi havde lange siddet sammen, og det dagedes,
stode vi ov. Hun saae ud af QvistkammerJVinr
duct, som vendte ud mod den Side ad hvilken vi
skulde marchere. Sofsi sagde: Naar Du nu er
borte, saa bliver jeg staaende tilbage. Jmens havde
jeg taget min Rissel, hængte min Sabel om mig,
og sagde til hende, idet hun saae ud over Qmegr
nen: Soffil hor nu — nu slaaer Klokkest treqvark
teer. Var nu rolig og hor mig. Vi ville skilles
ad for Allarmtrommrn gaaer. Vi have intet mere
at sige hinanden nu. Skal jeg være rolig, saa
giv mig nu et Kno, og fra det Øieblik af skal min
Mund være lukket indtil vi enten sees igjen i Af-
ten, eller aldrig mere. Saaledes tog vi Afsked
med hinanden. — Hrtn lod rigtignok som om hun
aldrig vilde lade det sidste Kys saae Ende. Men
hun sagde ikke et Ord. Jeg ikke heller. Vi vid-
ste nok hvad vi tankte. Jeg gik.
Om Forholdet imellem selskabelig og
intelleetuel Culrur.
lll.
Hvor en fornuftig Virksomhed har en eensidig
Udvikling, hvilket ikke skal forstaaes som om denne
foretoges med for stor Interesse eller Kraft, men
saaledes, at den udover en Tvang imod de andre,
ved enten at tilbageholde dem eller at give dem en
urigtig Retning, ville de under-trykke Virksomhe-
der uastadeligen stræbe efter at indtage deres ret:
massige Plads; og selv otn de da synes at lede til
en modsat Eensidighed, ville de dog saavel vcd de-
res egen Natur, ved Erkjendelsen af den gjensidige
Afhængighed og de forenede Interesser, der sær-
skildte slavcs, sotn ved dt andres Gjendirkniug« i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
