Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1827.
Ns 56.
Kjøbenhavns
flydende
Fredagen den 13d« Juli.
t
mcnchct ak I. o. choccg.
Brudstykker
«f
en danfk Reisendeo Breve til Hjemmet.
Tredie Brev.
Tak sc .
ll.
Da jeg kom paa Allarmpladfen, var der sire Ber-
linere der. De saae, det var Sathseren der kom.
De talte ikke til mig, jeg ikke til dem. Deres li-
gegyldige Væsen bred jeg mig lidet om. Thi om
hele Preuefen havde spottet paa mig og belonnet
min Beslutning at kjæmpe med for dets Sag, med
Haan og Mistanke-, og stjaldet mig hundrede
Gange for en sachsisc Overlober, jeg havde kun
Sossi at stride for. For hendes Skyld var jeg ene
og alene oæbnet til at gaae i Krig. Franskman-
drne holdt jeg af sotn Soldater og Sachsens Ven-
uer, men at de vare slemtne efter Fruentitnmer,
naar de kom ind i en erobret By, det var unæg-
teligt. Jeg gik blot med for at holde dem fra
Sofst Tanken om hende gav mig ligesaameget
Mod, sotn deri bedste Preusser, det foltc jeg, og
andet fslte jeg ikke til. Jeg talte ilke eet Ord
til noget Menneske. Da vi ordnede-, vidste jeg
min Plads, den sogle jeg; der var en Ajsledstagen
udgioen af Ferdinand printzlau.
og Hylen, saa det var falt. Jeg faae bare henad
hvor Sofsi boede, og talte ikke eet Ord. Een spurgte
mig studs, om jeg havde lagt Mærke til at Kug-
lerne, vi havde faaet iafte3, vare for store? Jeg
tog en fem Stykker op, viste hans at de vare staarne
til, og indlod mig forresten ikke i Snak.
Vi marcherede af. Vi Jagere bleve vid-lille-
ligen posterede i en Slags Veder-Kjæde, da olneekx
mede os Groß Giirscheti. Strax faldt der noget
for, saa jeg stk ikke megen Tid til at tænke-. Der
kom 8 franske ridende Jagere og vilde igjennem.
Jeg tantm kommer han ind i Berlin og faaer
fat i Sefsi, saa — Jeg holdt paa ham, saa ondt
det gjorde mig, at jeg skulde skyde en Franskmand,
men jeg traf ham godt, ladede rolig igjen, og var
betids nok færdig til at standse nok Een. Men en
halv Time efter lagde jeg Mærke til at jeg stod ene.
Kjadcn var trukket længere frem. Jeg skyndte mig
afsted, kom ind i en fremstormende JnfanteriexLik
nie, og stormede med. Jtnod et Batterie gik det.
Jeg stde min Riffel af mod en Aktillerist« traf en
Offlcier, og nu var der ikke Tid til at lade igjen-
Jeg vendte ligesom de Andre Kolben til, og det gik
sleaskkeligti Jeg tænkte bestandig blot paa at stoppe
Franslinandene, og derfor var hver Fremryklende
min Fiende. Gud maa vide hvorledes jeg bar mig
ad, men en stærk Prygl var jeg-, hvor jeg slog med
min tunge Rissel, der faldt stedse noget, enten en
Mand eller en Hest-. Men saa maae de nok hav.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
