Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
stedse mindre Svingninger nærme sig en harmonisk
Forbindelse med det Hele. Saadanne Forhold sin-
des saavel i de forskjellige Dele af den videnskabelige
Udvikling, som intellem den videnskabelige og den
religiose Erkjendelse, hvilke, idet de stræbe efter
Selvstændighed, nødvendigen igjennem Strid maae
nærme sig stedse en fnidkomnereForening. Saaledes
er den religiøse Interesse paa det nøieste forbun-
den med den videnskabelige; ikke blot forsaavidt som
denne udvider og oplvser hiin, men ogsaa idet Re-
ligionen, for at bevare og forøge sin Virksomhed,
maa stræbe at tilegne sig alle de Midler, den frem-
stridende videnskabelige Enltur frembyder. En en-
kelt Fordom kan for cn vis Synskreds være uska-
delig; men da denne maa ndvides eller i det mind-
ste komme i Forbindelse med andre, der til alle
Sider ligesom forplante ethvert Sted eller Frem-
skridt i den intelleetuelle Cnltur, opvækkes tidligt
eller sildigt Strid, der vel paa en Maade kan bi-
lægges, men dog ikke tillader nogen fast og virk-
som Overbeviisning, forend Modsigelsen er hævet,
og Harmonie tilveiebragt saavel i dens Dele, som
imellem de forskjellige Individer, hvis Overbeviis-
ninger staae gjensidigen i den virksomsie Forbin-
delse. I den aandelige Verden fremkommer lige-
saalidt Kraft uden Harmonie imellem alle Evner-,
som der i Staten sindes nogen sand Eenhed og
Styrke, hvor de forskjellige Interesser ikkun ved
Trang kunne holdes i Ligevægt. Saaledes maa
den religiøse Interesse stedse bestreebe sig paa at ud-
rydde de endog for Øieblikket uskadelige Fordom-ne,
og at tilveiebringe den paa begge Sider lige nød-
vendige Harmonie imellem Læreren og den mindre
Dannede, der modtager Sandheden igjennem ham.
Hvorimod den, der stræber at udelukke sig fra den frem-
skridende Cultur, ved at betragte dennes Goder med Li-
gegyldighed, stedse maa synke iAgtelse og Virksomhed,
eller ved mere eonsegvent at kjampe imod disse som et
Onde, nødvendigen tilintetgjøres i en saa ulige Kamp.
Endog de, der heftigst kjæmpe imod Videnskab, be-
herskes ubevidst af samme; thi om end Intet synes
saa fornuftstridigt at det jo kan sinde Forsvarere,
gives der dog store og vigtige Sandheder, der nu
———
ere saa trioielle, at der hører et Slags Mod til
at angribe dem, som f. Er. om Iordens Bevægelse,
uagtet en Verden af Overtro og Fordomme, hvis
Levninger man kan have stor Interesse for at be-
vare, herved, som Gothe udtrvtker sig, er opgaaet
i Nog. —- Det er ved en gjennem Svingninger
fremstridende udvikling at det Vigtige adskilles fra
det Tilfældige og Uoæsentlige, at Meninger, der
før have frembragt Blodsndgydelse, nu belres som
Hjernespind; saa at Tiden maaskee rigtigere kan
ansees som en Kasttskovl, der adskiller Avnerne fra
Kjærcterne, end, efter en stor Mattds Sammenlig-
ning, som en Flod, der begraver det Tunge og med-
fører det Lette. Paa den anden Side er Viden-
skabernes Interesse noie knyttet til Religionens,
saavel i deres Væsen, der stræber efter Eenhed og
Maal, som i deres ydre Forhold og Virksomhed.
Ved at løsrioes fra den Kraft, der magtigst virker
paa Mennesket, vilde de enten ved fuldkomnere
Isolering blive krafteslose, eller den materielle In-
teresse underordnede. Saaledes sik Videnskaberne
f. Er. i Frankrig, under det forrige Aarhundre-
des Kamp mod Overtro og Fordomme, en eensi-
dig og det saakaldte Praktiske underordnet Ret-
ning, men ligesom de før have losrevet sig fra
Kirkens Baand, ville de ogsaa gjore sig uafhængige
af den materielle Interesse, og saaledes, uagtet de
tilsyneladende farlige, men i Grunden aftatrgtige
Forsog paa at udføre virkeligt Despotie, ikke andet
end l det Hele nærme sig en Plads, hvor de sam-
menknytte Religionens egen Interesse med een al-
mindeligt udbredte Afsky for ethvert Indgreb af
samme i den borgerlige eller den videnskabellge
Frihed.
For klart at fatte Videnskabernes Plads og
Bestemmelse, samt at indsee den nodvendige For-
bindelse imellem Oplysning og Frihed, maa man
betragte Folgerne af deres Misbrttg eller Tilsidec
sættelse, og dttt naturlige Forbindelse, der sinder
Sted imelletn Vildfarelse og Tyranui.
Zorseades, lfolge songellg allernaadigst Tilladelse, med Posten overalt i Danmark og Hertugdommeene.
,-
Oette uaeblad udkomer boer mandaa og smaa. og- ind-taget Savskrioentcrue ver istadta ter t Nbdlr. -t Ott- S- oa t.
overtaliten I Vrevcndstrne er Prisen 1 Modtr. 3 Me- 42 s. Soto avartalitee. Gudskrtvrion otodtnceo doi Udstvstttt« sn i
oindserue van samtlige vostcotuvroirtr.
Om-
sratraedetie fm Sntsstkiotianeu metdes udgsorresr « Dage tør det uv Qvartels Vegnndetfe.
Vid-W m Sin-komisk l Blodet bedet afleverede det lidet-stren, boer-de paa Pine-ret af Adnuralgadeu og sortunltreedke
Re. Ud- anden Sat-
Trvkt hos Oirreteue I. Hostrup Schultz, magelig og universitetssBogtrukter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
