Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sproget. I enhver Sammensatning kan nu to
Tilfælde vaere tankelige: enten at Biordet er det
første i Samensaeningen, Hovedordet det andet; el-
ler omvendt, Hovedordet det forste, og Biordet det
andet. Disse to Klasser ere skarpt adskilte sra hin-
anden; den ene kan lige saa lidt gaae over i den
anden, sotn For kan blive til Bag, eller Bag til
For. En Overgang vilde kun da vare tankelig,
ifald det i noget Tilfælde var umuligt at bestemme,
hvilket af de tvende Ord der var Hovedordet, og
hvilket der var Biordrt; men dette Tilfælde kan al-
drig indtrasse, thi enhver Samtnensatuing forud-
satter et nvt Begreb, d. e. en Eenhed as det For-
enede, og det maa altid vare tydeligt, fra hvilket
af de tvende Ord Eenheden indgaaer-
Den første af disse Klasser, den hvori Mor-
det er det forste, vil jeg kalde Composition i Or-
dets snævrere Betydning (thi alle Former ere paa
det materialistiske Standpunkt Composttioner i udvidet
Forstand). Den indbefatter altsaa, foruden Gram-
tnatikernes egentlig saa kaldte Composition, endnu
Derivationeu med Forstavelfer. Den anden Klas-
se-
slerion, og denne indbefatter, foruden Gramma-
tikeknee egentlig saakaldte Flerion, tillige Derim-
tionen ved Cftersiavelser. Hver af disse to Klas-
ser vil jeg nu noiere betragte.
Compositlonen, som den ufuldkomnere Form
i Sproget, staaer Materien narmest, og forraader
thdeligen sit Udfpring af denne. Dog gives der
allerede her forskjellige Grader. Jeg vil begynde
med den laveste, og derfra stige op tll de høiere.
Naar vi, paa den materialistiske Maade, ud-
gaae fra Materien selv, som det sandseligste Punkt
i Sproget, saa stode vi forst paa saadanne Sam-
tueusaetninger, som bestaae i den blot mechaniske
Sammenfoining af et Hovedord med et Biord,
endskjøndt Forskjellen mellem begge Orde Vigtighed
endnu ikke er betydelig. Saadanne Sammenfat-
ninger ere Landliv, Viinflaske, frivillig, Blom-
sterkrando, Lykkerldder, som alle ganske mecha-
nisk kunne opløses i deres Bestanddele. Om disse
Sammensætninger, kan man, i det mindste paa
den hvori Hovedvrdet er det første-, kalder jeg.
det materialistiske Standpunkt, neppe sige, at de
danne Former i Sproget, ligesaalidt som at det
nnfodte Barn har Sjæl. De have stg saa lavt
over den raae Materie, at de neppe engang ere
Gjenstand for Gramntatiken, men ene tilfalde Ord-
bogen.
Noget fuldkomnere ere saadanne Compostta,
der ligeledes bestaae af to uforandrede, i Vigtig-
heden ikke meget forskjellige Ord , men forenede ved
en Typuo, et Kjendetegn, hvorved de ere fastere
fammensmeltede end de forrige. Compositioneus Th-
puo er i disse Sammensætninger altid den Casuss
sterion, ved hvilken Meningen, selv uden Sam-
mensætning, maatte udtrykke-. Denne Thpus bli-
ver Biordet tilfoiet (thi det er altid Biordet, sont
bærer Formens Kjendetegn), og kommer altsaa i
Composttionen, hvor Biordet er det forste, til at
staae imellem dette og Hovedordet, saa at den ud-
gjør Grændsen mellem begge. I det danske Sprog
gives tre saadanne Tvpert S, N, og E, som alle
ere genitive Flerioner.
S er den nsuldkomneste, fordi denne Genitiv
endnu er den herskende i Sproget, hvorfor ogsaa
de med denne Typus betegnede Compostta kunne
mechanisk opløses ideree Bestanddele. F. Ex. Lands-
by- Ungdomoarbeide, skadeelos. J det tydske
Sprog er denne Thpus fuldkomnere uddannet, da
den ogsaa bruges ved feminine Ord, hvis Genitiv
ikke ender paa S; f. Cr. Liebeobund« der ikke
kan opløses i Llebeo og Bund, thi Liebeo er ikke
Genrtiv af Lighe.
Artistisk Nyhed.
Nplig er ankommen her til Staden Pr. Dr. Töpfet· fra
Berliu, en af Thdsklando storste Virtuofer paa Guitar.
Han har allerede i Onsdags ladet sig hore for den Kon-
gelige Familie, med stort Bisald, og har nu isinde at
gide en Coueert. Dr. pofer har varet Skuespiller og
Sanger i Wien, men har allerede for flere Aar slden sor-
ladt denne Bane. Een af hans beromkeste Roller var
Kong Frederik den Anden ak Preuostn l dtt af ham selv
skrevne Stykke: Der Tageobrfehl. Heri fremstillede han
hiin Monark til den meest skuffende Lighed med hans de-
kjendte Portrait-
Forlrudes, isolge sang-lig alleruaadigst Tillad-lle,
med Posteu overalt i Danmark og Hertugdourureruh
Dette ugeblad udkommer dver Mandaq og sredaq« og tildringro Substridenterne der lstaden for l Rbder 4 Ak. S· os to
soartaliter. I ·krodlndleene rr Milen 1 Mddlr. 3 Mk
s 2
vindsertte paa samtlige Posteosnptoirer. l
skar d u f Skostzequwmmsr. n D l d a r to s- o ts
· · ka c c ka kl kt tcflckl slkl ti dqwckcll lc c s sk cc klo sck al ccvkl k c-
Drdrag til suprtpkkelfe l Blodet bedet asteoerede doi tldgioekert, O
Srtdstription modtager boe Udgiverem og ivros
doende paa Hloruet af Adtalratgadeit og Fortuustrevdet
Ro. sat-, anden sal-
Trpkt hoe Direeteur I. Hostrup Schultz, songelig og ualversitetossogtrvkkek
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
