Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En anden Art as Viden,
Som as mit Selv ei vidste, men lun at ydre Ting,
Iordlev dog hele Tiden-
Og holdt min Tante fangen, som i en magiss Ring.
Selv i Dodent vnderlige
Deommeeige
Mister Tanten dog ei reent sit Sving.
I hvad jeg vil detette,
Jeg veed just ei med Vished, om i den dybe Strom
Mig rigtig handle dette,
Hvad eller, om i Deden jeg havde slig en Dram-
Men jeg saae til alle Sider
Rereiderz
Gaiatea smiilte blid og sm.
De sig omkring mig treenge.
J Spidsen ivaver Thetis alt paa saa let en Fod.
Det vared itte lange,
For hun med venlig Hilsen tat ved min Side stod-
vatt med hvide Muolingstoller
Og Coraiiee
Purpursarvede som Hjertediod.
Da monne saa hun tale,
Men- hver og een med Knafald sig deied dvdt sor mig-
invad har Da at desaiet
Vi kjende Dig, o Hersker- og alle lode Digt
Du hvem jeg og Peieut frygted,
Aldrig Adam
Om min Heltessn stal tabe sig.
Vil Du tiltalte tage,
Da skal vi Dig sorlvste med strengeieg og Sang.
Men ianges Du tildage
Til Jordens gronne Strandbred, og er Dig Tiden lang,
I min egen Vogn Du triner,
To Deiphines
Tratle Dig igjennem Skum og Tang.– —
Da tanlte jeg saalunde,
Alt tale var umuligt, thi lukket var min Mund):
Hvad var det dog som lunde
Veoage mig at sege min Dsd paa Havets Vugge
Havde nogen evig smerte
snuust mit Hjertet
Var jeg ilte modig- sri og sundt
Hvad var det da sor Brille-? —-
Jeg vende vil tilbage til Lys og Last igjen.
Det lette Hle mig triiler
Jgjennem Dødens Rige til Livets Strandbred hen-
Nerent Døttre hen ad Bølge
Vognen stige,
Og med Sang og Daadt omringe den. —-
Ovad nu jeg vil smile-,
Deroen jeg veed med Iithed« jeg har det iite drvmts
Nei , virkeligt er dette-
Og intet Taagebilled som viste sig paa stramtt
Som jeg vaagner op, jeg sporer
To Doctorerz
Hver as dem var saare vidt der-int-
De holdt mig hver i Haanden,
Og satte mig paa Pulsen- og sagde: »Det er Slami
Han har opgivet Aanden,
Han ligget har sor lange, ser op de sisled ham.
Lad os med Flanei itide
Stærkt ham gnide-
Thi hans Hud er meget told og tiam." —
Men hvad mig hastigt rorte,
Det var at see min Skjelme, som ved mit reie stod.
Dus Læben til mig sorte,
Hun vadede mit Ansigt i sine Tanters Flod«
Og hun lnuged mig med Smerte
Til sit hjerte-
Bed dets Varme tsede hun mit Blod.
I Graad og dvde Salte,
J hjertelige Klager han sandt den sidste Frast.
»Hvor kunde jeg dog lukte
— Saa talte hun — mit Hjerte ior Dig, som var min Dvsti
Kan i Deden Da sorladei
Ei mig hadet
Vee migi lil, Du herer ei min Nosti·’ s-
Den Ømhed og den Mage
Gaa mig igjen Bevidsthed, og jeg desindte mig-
Mit Liv var vendt tildagez
Hest sprang jeg op sra Leiet, og lille gav et Skrig-
Jeg min Arm om hende lagde,
Mens jeg sagde-
«’See, jeg lever, lever end sor Digl·’ —
Forbittret i det samme-
Hnn veeg mit ernme Favntag, og mig at slippe dsdr
Og i sin Vredes Fiamme
Hun raabte: »pa« hvad seer jegi Du var ei rigtig dsd i» —
»Jeg var skindsd, andet itiez
Dine Blikke
Vakte mig igjen med Livets Gled." —
Nu Rvggen hun mig vendte,
Og styrted ud as Doren, mene jeg sordallset stod.
Da foer jeg ud, at hente
Den Fingrigez sorgfavesi hun ivandt paa hurtig Fod.
Langsomt gii jeg op ad Gaden;
Langt fra Staden
Troer jeg satte mig ved Agent stod.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
