Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Efterslrift til Læst-ren.
Da, som Du seer, lea er tit Dato ilte dod,
kan der af Fata foresiaae mig flere-
th kunde loeuger hen, hvis Du Dig derom brod,
Maaskee fortælle Dig lidt mere-
Men efter dette sidste, haarde Stød
Maa jeg mig som en Stund anslaaet-.
Theatret.
Kjærlighedo Drømn1e. De ntiotcenksomme
Ægtefolk. To Ord.
Det forste af disse Stykket-, allerede bekjendt fra
Somtnerstuespillene, er en Vandeville af en ganske
anden Art end de originalt, som hidtil ere blevne
opfortez thi det Comiste er heri aldeles underord-
net det Sentimentale. At imidlertid ogsaa denne
Art af Vandeviller kan passe for vort Publitum,
derpaa har nærværende Sthkte afgivet et Beviis.
Det Bifald, det har fundet, skyldes vel fornem-
melig Mad. Wexschall, som i denne Rolle, efter
Kjenderes Dom, meget stal overgaae Mle Lueie
paa Tlitiirtrc du Vandet-Ule: i Paris; og dog fo-
rekommer det mig, som om Pubiitum itte rigtig
skjenner paa det som især er at rose i Mad. wers
sehalls Udførelse af Rollen. I Sovngjerngersee«
nen, som jo rigtig nok er Culminationspunttet i
Styktet« vinder hun stedse et glimrende Bifald, og
med Ret; men i første Att, hvor hun med storre
Kunst lægger ligesaa megen Følelse for Dagen, sy-
nes Tilstuerne langt mindre grebne, og hvorfor?
fordi det stedse er Efseeten som henriver Massen af
Tilskuerne, ikte Tilberedelserne til Esieeten, og dog
ere disse det Finere og det Kunstigere. En Skue-
spillerinde, som stod langt Under Mad. Wersehall,
vilde udentvivl kunne lares til at spille Søvngjæn-
gerseenen saaledes, at hun i det mindste tom hende
temmelig ner; men i den kunstmeessige Udvikling
af det som foregaaer og motiverer Somnambtiisx
men, hertil er det at det sande Talent udfordres,
heri hjelper intetSurrogat for den virkelige Kunst;
thi sem sagt, det Esieetfulde er det Lettesie i Kun-
sten, men at forberede og indlede det, er det Van-
steligste. Imidlertid er det vel i sin Orden, at just
det Grovere i Kunsten erholder den meest larmende
Anertsendelse« medens det Finere derimod stille ny-
des og paaskiennes. Disse Blades Kritik, hvis
Hensigt er at troede som Magter imellem Scenen
og Publitum, men ingenlunde at danne en Oppo«—
sition mod nogen af Delene, er saaledes langt fra
at forlange nogen Forandring i den Maade, hvor-
paa Publiktttn tilkjendegiver sit Bifald, men den
anseer det for sin Pligt at supplere hvad som mange
lee i den lydelige Dom, og saaledes henlede Op-
mærksomheden paa det, som Applausen itte har ud-
tneerket. Hertil hører da itte blot Hr. Winolow
iuniors ypperlige Fremstilling af den letsindige El-
ster, som han giver med en beundringsværdig Fiittx
hed og Elstveerdighed; itte blot deu utnistjeudelige
Følelse og den bestedtte Tilbageholdenhed, hvormed
Hr. Baner assisterer Svongjangeriuden; men iseer
Mad. Wexschalls høist kunsirige Spil l hele den
første Att, saavel i hendes Samtale med Faderen,
som sidett i hendes Samtale med Elskeren, og en-
delig mod Slutningen, hvor hun understriver Con-
ttaeten. Den Kjærlighed, som hun vil indslutte i
sig selv, men som, lig en tilbageholdt Flamme,
bryder ud, selv igjennem alle hendes Forsikkringer
om Had og Afsty; det dpbe Sværmeri, der, lige-
som imod hendes Villie, ledsager ethvert af hendes
Ord, enhver af hendes Bevægelser, selv de nok saa
ubetydelige, og som hun især fortræffelig udtrykker
i Romaneen i ZM Stene (paa Melodie af Ro-
maneen i Skatten) og i Duetten med Elskere-i i
l sds Seene: «Men Guttav er, maa De betænke"
lcet Rummet som fra begge Sider udfores med hoi
: Grad as Udtrpl), som og i hendes Par-tie i Firm-
lten, s- alt dette gjok hendes paafølgende Som-tam-
buiisme saa naturlig, at den aldeles intet paafal-
dende har for os; thi allerede i hendes vaagne Tit-
stand see vi hende sosrme som en natlig Drømmer-
ste, hos hvem den virkelige Søvn kun er en til-
faldig Forhvielse af den foregaaende Tilstand. Man
beundre derfor itte blot hendes Spil, hvor hun
gaaer isovue, men langt mere Fremstiltelsen af hen-
des vaagne Tilstand, thi denne er det især, som
fortjener Paastjonnelse, heri er det fornemmelig at
hun viser sig som ett saud Kunstnerinde, der for-
staaer at opfatte og gjengive det Poetiste i sine
Roller·
Hvad jeg ved en anden Leilighed har sagt, at
Musiken i en Vaudcville er at betragte som Blom-
ster paa Dialogen, dette var mere abstraheret af
de franske Vandeviller, end af mine egne, i hvilke
Musiken i det Hele snarere er anbragt tilForsljonr
nelse og Udvikling af Situationerne. Vort Yndli-
tum synes at have mere Smag soe denne Art af
Musikanvendelse, end for den anden, og mine ori-
ginalt Baudeviller have derfor meer og meer nat-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
