Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ket derved fik en hoi Interesse. Men fordi det er
tilladt at holde en Characteer i Skyggen, folger da
deraf, at den skal være ganske overflødig i Stykket,
og det endog naar det er en assiiktende Person-
som opvækker Tilskuernes Forventning, og hvis Nytte
for den poetiske Effect Forsatteren har overseet og
forsømt? Og endelig maa jeg spørge: Naar har
F»« sagt, at Judblandingen af det norske Amme-
sprog var Fjeldeventyrets største Feil? Naar har
han blot sagt, at det var en Feil? Det er mu-
ligt, at Forfatteren i Morgenbladet skriver ypper-
lig Morsk, tneu vist er det, at han ikke forstaaer
at læse Dansk.
Theatret.
—
Jeg er min Broder-. Amor og Psyche.
Eet af de allerbedsie tydske Lysispil er udentvivl
Contessos Jeg er min Broder, som udmærker sig
ved en fiin Jutrigue, god Characteerskildring og en
vittig Dialog. Dette lille Stykke, som blev givet
forsie Gang ved VandevillexSelskabets Slutnings-
forestilling i Sommer, er, ligesom Kieerligheds
Drbntme, blevet det Kongelige Theaters Eiendom,
og har beholdt den samme heldige Besastning, som
det fra sorst af har havt. Ikke ret mange Stykker
udferes med den Precision, det Sammensvil, det
Ensemble, som dette. Enhver af de Spillende er
her paa sin Plads, og bidrager meer eller mindre
til det Heles Fuldkommenhed. Den største Opmærk-
somhed tildraget sig Hr. Kosenkilde i sin lunefulde
Udferelfc af Stykkets i hai Grad komiske Hoved-
charatteerZ især opvækker han hjertelig Latter-, hvor
han mod Slutningen forgjæves besitæber sig for at
forklare, hvo han er, og snart udbryder i de Ord:
"Jeg er selv min Broder ;" hvorved de Andre studse;
snart udraaber: »Ieg er ikke min Broder;" hvor-
til de Andre svare: »Ja det er jo ligefrem." Dett
virkelige Umulighed, som her finder Sted, med Ord
at forklare Jutriguens Sammenhæng for dem som
ikke kjende den, har Forfatteren fortræffelig benyt-
tet. Situationen er paa eengang saa naturlig og
saa latterlig, at den comiske Virkning umulig kan
udeblive. Det har desuden noget særdeles comisk,
at see et Menneske saaledes indviklet i en af ham
selv sammenspuuden Jutrigue, at han tilsidst, naar
denne vorer ham over Hovedet, og bliver stærkere
end hatt selv, henrives af den, mod sin Villie, og
bliver en Boldt for dens ufvrudseete Lunet, saa at
han ikke engang, med al sin Umage, kan faae Lov
til at krybe til Korfet og give sig tabt. Hvad som,
ueest efter Hovedcharacteren, især bidrager til at
give Stykket poetisk Kraft og Holdning, er Frue
Thomsetts Charaeteer, som udfores til hoi Fuldkom-
menhed af Isr. Iorgenfen. I den Stene, hvor
hun tned paatagen Kulde og siin Spot besvarer fin
Mands hæftigt Bebreidrlser, er hun saa henrivende
naturlig, og bærer et faa velgjørende Præg baade
af fiin selstabelig Dannelse og af sand indvortes
Cnltur, at denne Seene, som ellers let kunde blive
enten ubetydelig eller plump, nu er een af de al-
let-behageligste og effertsuldeste l Stykket.
Ægteskabelig Jalousie er i dette Stykke, lige-
som i De mistænksomme Ægtefolk, et Hoved-
moment3 men hvor forskjellig er den ikke skildret?
For det forsie har det noget mindre siddende, at see
et Mandfolk yttre sin Jalousie paa en haandgribe-
lig Maade, end naar det er et Fruentimmer, af
hvem man er vant til at fordre et storre Hensyn
paa det Sommelige. Men hvad som især gjør Ud-
siaget, er at Ægtemanden i Jeg er min Broder
er saa meget ældre end sin Kone, at han endog
kan betragtes som dennes "anden sader," en Ting
som i sig selv har noget latterligt, og giver ham et
halvromisk Anstrog, hvilket den videre Udførelse af
hans Characteer endtnere besiyrker, medens derimod
de Skinfyge i Kotzebues Stykke ere (d.e. skal være)
moralske, ædle og frutintentale Personer-, med hvis
udbasunede Moralitet, JEdelmodighed og Semi-
mentalitet den uopdrague og udelicate Fremfærd con-
trasterer paa en Maade, som gjor Digteren til Nar
for sit eget Værk, thi en vis Grad af Moralitet
forudsætter en vis Grad af Opdragelse og Delica-
tesse-, hans pluntpe og nopdragne, men dydige og
solsomme Mennesker, ere derfor sande Ptodsigelsisr,
følgelig Umuligheder; og den eneste Sandhed de
fornuftigviis kunne indeholde, er Hykleriet af det
Gode. Saaledes har Kotzebne (og efter ham Glan-
rett og de mange andre Fustere, der ei engang be-
sidde Kotzebues umiskjendelige Talent) gjort ueesien
alle sine Stykker umoralske, just derved at han
vilde lægge Moralitet i sine Characterer. Contessa
derimod har i nærværende Lystspil aldeles ikke taget
Hensyn paa det Moralske, men blot fremstillet en
ved sin Hastighed comisk 2Egtentand, og just der-
for er der i dennes hele Fremfærd intet som saarer
vor moralske Felelse. Den ulykkelige Higett efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
