- Project Runeberg -  Kjøbenhavns flyvende Post / 1827 /
314

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

at lare Dem, min Ven, saa snart,· som
grieeligt. gDe synes mig sor meget at helde til den
Meening, ak Digteren boe være Folkesanger, det
er at sige sattelig og behagelig sor Mængden Som
poetisk Muurmester — ja! men som poetisk »Archix
tekt — ved alt hvad der er helligt! intet mindrel
For saa vidt han giot Viiser, og fortæller snoriige
Eventyr, og strider loyerlige Riinibreve — ja! —
men sor saa vidt han gior Oder eller Epopeer (de,
vel at mærke, egentlige Digte) neik ·- Men skulde
min sor mig ellers saa partiske Ven maaskee i stt
Hierte ikke tilkiende mig nogen anden lpzlads end
den nederste i de sande Digtekes Kreds? Troer han
mig maaskee blot en ypperlig poetisk Muurmester,
det er at sige, istand til at bygge neite og magelige
Vaaningshuse, Duesiag·« Bairerovne og H;itr-
dchuso (Fortællinger, Viiser, piiimbreve og Opt-
grainmeri men aldeles ustikket til den hviere Byg-
ningskunsk, der udfordrer en Kunstbygger, as Thea-
tree og Templcr og Triumsbiiedri Og» betyder hans
nretseerdige Anfald paa de Cptste Digtere maastee
hverken meer eller mindre end·eii fint venskabelig
Borigieuneit sra et Trac, hvis Friigt han troes
mig lige saa forbuden som Otonnebeerrene Verden-
Tiden vil leere det-, thi jeg haaber at Han et halvt
Aarhundrede vil overlevetnig. . .

Men det er Tid at jeg ender, eller i det mind-
ske asbrhder denne uendelige Veed. om maaskee aa-
genting, sor at sige noget as det, jeg egentlig vildo

w————————

eli e General Walterstorsf. Jeg befale-
g:::ia:sisaag vidt inderligt Venskab» er i Stand til at
gidre Boiiner til Vin-, at eiiltioere denne sieldne
Mands Bekiendtskab, as hundrede Aarsager. Deels
er jeg vis paa, at De vil elske hainz deels at hati
vil elske Deiti, naar De blive noiere bekieudte,
deels veed jeg ingen Maade, at erstatte mig no-
genlunde hans savuede Omgang-. end ved at nyde
den i Deres Legem og Deres Saal, det er at sige
i min yngre, elstvnrdigere Toillingbroders Persoii.
Gaae strar til ham, kieere Ven, og sorelees hain as
mit Brev, hvad De troer, at kunne interessere
ham, hvis De ikke siiider anden Leilighed·til at
anspinde en sortroligere Samtaler Gaae til haiu
med Deres hele Munterhed, og« siig, at De er Bag-
gesen —- sor ham behøver De·ikke at skamme Dem
ved at tages for mig —- og vil De bruge List, sor
aldeles at skusie ham, saa tag blot et par Vaiidx
stovler paa, sor at skjule Deres nrttere Been; vaag
Natteii forud, sor at have Øinene lidt mindre le-
vende og aandesulde, og bland· hyppig Adoerbierne
overhovedet og i Grunden t Deres Snakkestiili
Hav en Snuusdaase med —- udcn Snuiis —- de-
stobedre! og led bestandig om Deres Loinmetorkliedcl
Gior hyppige tldsald paa Svinehelteu, Aiigiist, jeg
engang tog for en Menneskehelt, og glem t det
mindste Deres Handsker naar De gaaer bort. Men
glem sor alting ikke at strække Armene med en Be-
vagelse« som om De vilde svomine, uiiod hans yderst
elstoakdige Saa Christian. Det kan vare nok til

Begyndelse.

Det sornoier mig, at De har seet den· Maiid, i
jeg elsker høiest i Dannemark, den elskværdige, den

Sig ham sor Resten, at De (jeg) i Grunden
har varet syg siden, og overhovedet i en Helvedes
Kattepiiie; og at De var tilsidst sprungen i Sei-
nen cudeufor Svoininegroendsen) hvis hans Vexel
paa min Pension ikke var kommet i Fortvivlelsens
sidste Øieblik. Sig at De (jeg) i Gladens Enthu-
siasmiis skred ham —- men sorsk i Deeember (da
jeg ikke var bleven aoerteret om det tilsendte) et
rasende taknemineligt Brev til — rasende, sordi
intet Sprog kunde udtrykke min Følelse. Jeg gad
det Giiillaumo at besokge til Waiy; men — al-
drig giver jeg Breve ineere til den forresten tienste
særdige og virksomme Guillaiimo — der naturlig-
viis giver dem til Tieneren —- der naturligviis ett.
Sig ham, at De, uagtet De i dette Øieblik i Gruiic
den har den Ære at tale uied ham, overhovedet
arbeider paa et dobbelt Brev til ham sra Paris
og Mai-ly, hvori han sormodentlig vil sinde siilde
kommen Undskyldning sor min tilsyneladende Skid-
desloshed. Ssig ham, at jeg, sont han seer, gad
Brugen af min hoire Haand igien; og at den id
let torde komme, da han overhovedet vil stude, at
jeg i Grunden tilskeider ham alt sor ofte. Sig
ham, at man savner os Begge hos den gode, gamle
Geheimeraad, os alle fire — og hils ved denne
Leilighed den gode, stille, beskedne, agtværdige Herr
Boneseu og giv Christian et Ki)s. Sig ham, at
jeg aldrig taler med Marquisiude Condorcet, uden
at htiit beklager hans Forsvinden i det Øieblik han
blev hende kioer, og sig ham, at jeg, da Han sor-
lod Paris, ikke sandt det llmagen værd at reise til
Bijen meer end eengang om Maaneden.

Naar De saaledes, elskværdige Merkuri har
sorrettet Deres Sostas Ære-ide, sætter De Dem,
trods Deres Vinger, heri sor Deres Bord et pae
Timer, sor at tiltnelde mig punktligen alt; og naar
det er gjort, kait De sideit prygle mig arme Dia-
vel, hvis Skikkelse De har paataget Dem, Huden
siild saa oste De forlanger, hvis det nogensinde
skulde salde mig itid, at De ikke er jeg, og det i
Grunden er Dem selv, De prygler.

Endnu een eller to Cominisstoner, min him-
tnelske Doubleti Udpiin as Brunimer hvor meget
han vil give mig sor Arket
— — Hils endelig hiertclig i solgende Orden sol-
gende: Waltersiorsf — Schimmelmanu —- Strøm
— Horneniatins lHuus — Ørsted —- Kiernlss —-
Wedlerne, hvis De kjender Dem —- Manthey —
Nyeriips — Prani — Winslotv —- og hiertelig
hvem der ellers iom miieligt) — endog med Vrede
— erindrer mig.

Jeg otnsavner Dem, elskværdige ", as min
ganske Sial og Hierte, med alle de Følelser De
kan ønske at bestaele Deres bedste Venk Maane vo-
res Meddelelse sra un as veere nasbrndti Maatte
jeg snart erholde Svar paa dette thaotiske Brevi
maatte vi sees igien i Kiobenhavii og reise tilbage
sammen mod Sydeui Det er de oellystigste Øn-
sker, som for nærværende Tid spiite i mit Bryst
med alle Foraarets Liveligheder. Foraarets Gud

velsigne Demi Merkur, din Sosia«
dannes-en-
(d. 5« Mai-rii, min Fannvs Geburtsdag)-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:41:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kfp/1827/0314.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free