Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det er en egen Sag at aftrykke private Brevefra l
asdode veramte Mænd. Det var maaskee ikke urigtigt,
om man eengang for alle kom overeens om· at tilintet-
gjort deres private Correspondanter, sor at ikke en Tods
del deraf skulde komme sor Lyset, og det endog uden Hen-
syn paa hvad Interetsant der forresten kan indeholdes i
ige Breve. Mangen beteint Mand vilde vende sig i sin
rav, dersom han kunde see hvad Misbrug der»dtives
med hans efterladte Papirer, hvorledes man Stor sig
Umage for at sremdrage for Lyset, hvad han selv ar paa
det ivrigsie destradt fig sor at stjulee hvorledes man, i
en misforstaaet god Hensigt, ofte satter Pletter paa hans
Rygte . idet man fremstiller ham sor Pllblikutn i den do-
beste Negligec. Imidlertid kan man paa den anden Side
dog ogsaa anfore, at udmarkede Mands Breve- ihvorvel de
ofte rsbe Svagheder, som en omhyggelig Haand duede
jule, dog tillige indeholde faa meget ·Godt, at man
an sige, den lagende lltt staaer ved Siden as den ska-
bende. Men til saaledes at uddrage det rigtige Resultat-
udsordred Læsere, som ikke ere Brevskrioeten allsor under-
ordnede, men som tvertimod ere istand til at bedaennie
ham, og formaae at satte hans Fortrici og Mangleri
den nødvendige Forbindelse med hinanden; thi,« som en
stor Philosoph har sagte det franske Ordsprog, dul asosi
bares pour son villet cle ebanibi·e, dliver saa meget aa-
vendeligt kun ved den Omstændighed, at Maitgden af
dem, der betragte en udmærket Mand, ere selv ingen-
lunde Helte, men Kammertjenere« Rarveerende Brev in-
deholder et rigt Stof for den Asdsdes baade Venner og
Iiender. Da et Udvalg af Baggeseiit private Breve vil
blive optaget i den nor lldgave as hans Skrifter, og
deridlandt ogsaa dette, som desuden den stiv-det San-
csm A. v. Baggesen, selv har opfordrer mig til forelovig
at offentliggjorez faa har jeg troet at burde gjore Brug
af et saa venskabeligt Tilbud, og benytte en Artikel« som
ihvad man forresten vil doimne om den, upaatvivlelig vil
interessere Alle. Men en Betantelighed fremdod sig i
de nodvendige Udeladelser som hifk og her maatte foreta-
es. Disse var man deii Afdode selo og de Personer-, med
vilke han stod i private, enten venskabelige eller siendts
lige, Forhold, skoldigz men tillige skyldte man Skriben-
ten at give Pudlikum hans Epistel saa ubestaaren som
muligt, deels fordi man ikte har Lov til at stalte og
valte med en Andens- isar en beromt Mande- Arbeide-
deelt for at man ikke ved unodveiidig Netitenset skulde
opvække nogen falsk Mistanke. Jeg smigrer mig med, at
de, som kjende det originale Manaskript« ville give mig
det Vidnesbyrd, at jeg nogenlunde har truffet den rette
tllnitkdelveh og hverken har borttaget for meget eller for
l de e
thatteltren.
Theatret.
Don Juan.
En Anmrlder af Forestillingerne paa det Konge-
ligc Theater kan i dette Øieblik ikke have nogeii
behageligere Gjenstand end Don Juan-, thi i From-
skillingen af denne Opera er neesicn alt at rose, og
saare lidet at dadle· Ved dette Stykke har man
tilfulde seet Vigtigheden af en passende Rolle-besat-
ning. llnder den forrige Bestrtning formaaede dette
Tonctunfkens Mestersinkke ei engang at skaffe fiildt
Huus, og man begyndte næsten at troe om dette,
som om saa mange andre Stykker, at det overgik
vort Theaters Kræfter. Endelig, i Slutningen as
forrige Saison« blev der overveiet, hvad Theatret
virkelig formaaede; alle dets Kræfter bleve fatte i
Bevægelse, og Don Juan blev opfett for et taltigt
og enthiisiastisk Ptibliknm. Madnine Wexfrhalls
Sogdoiii (tildeels maaskee foranlediget ved Elvi-
res angribende Rolle, der rigtignok tilforn aldrig
havde angrebet nogen) standsede Stokkets fortsatte
Triumph. J Toissdags fremtraadte det endelig
igjen, for et ligesaa talrige og ligesaa skjoiisotiit
Piiblikiim, og man tor nii haabe, ofte at henrives
eif·denne» Kroiie for alle Overaer, der nok i dette
Øieblik ikke paa noget (i det mindste mig bekjendt)
Theater iidfores til den Fuldkommenhed — i det
Hele taget —- fom her. Orchesteret, Sangen og
spillet, alt forener sig her til et harmonisk .l:«eelt;
og oni man ogsaa i Paris eller Berlin finder een
eller anden Enkelthed som overstraaler os, saa have
vi igjen andre, og sandelig meget væsentlige (isaer
Don Jiian og Dotina Elvire, som paa ingen as
Stederne kan sammenlignes med vore); sn, vi be-
høve ei engang at fremhæve denne eller hiiii En-
kelthcd, for at vinde Krandsenz men — hvad
som er Hovedsagen — paa intet andet Theater con-
ciirrere dcl mnsitalske og draniatiske Element i Styk-
ket til den Eenhed, til den Harmonie, til det Mari-
innm af Fuldkommenhed i begge Dele-, svin her.
Herr Cetti besidder neesteii alt hvad der no-
fordres til en god Doii Juan, og det er sandelig
ikke lidt: En smiik Stemme-, et godt Foredrag,
Gratie, Lethed, Liv og Ild (l,ians lldfvrelsc eif deii
drillantc Ariet Kjolige Drner cr et Mynster i alle
disse Henseender-P alt dette har Hr. Cetii i hoi
Grad. Men ogsaa deii 2lnstiind, den Noblcsse,
som Rollen udfordrer, overseer han ikke. — Mad.
Wrrsehall er den forle som har viist os hvad El-
viees Rolle betyder-. Det er især i denne Charack
teer at den danske Bearbeidelse afviger fra Origi-
nalen. I den italiensko Don Jiiaii er nemlig El-
vire ikke andet end en skiisset Elsterinde, som af Ja-
lousie lober efter Don Juan, og forstyrrer alle hativ
Kjærligl)eds-Eventi)r. Men Comptiiiisicn hal- givet
hendes Rolle eti langt dybere Betydning. I Folelfeit
heraf har drit danske Bearbeider as Stykket forandret
den blot skiiisyge og hæviigjerrigec5lrii—e til et elskvær-
digt qvindeligtVæsen, en Sværmerinde, hvis Hjerte
og Hoved ere icn sørgelig Strid med hinanden, og
som, ·for at redde sin elskede Trolosc fra den evige
Fortabelse, folger ham overalt og stræber at rive
ethvert nyt Osier iid af hans Klocr. En lignende
Charaeteer har Clvire i Molieres Doii Juan; og
forst derved bliver hiin en poetisk Figiir. Men
den danske Bearbeider har endnii givet hende et
stærkere Anstrog af Sværmeri, der endog underti-
den grtendfer iilVanvid; og derved er hendes Cha-
rattcer kommen i Harmonie med det Udtryk, som
Componistcii har lagt i hendes Partie. Den poe-
tiske Charaeteer af Rolleii har Mad. Wetschall faa
ganske opfattet, og fremstiller den saa fortræffelig
baade i den innsikalske Deel as Stykket (f. Ex. i
Arien Tror ham ei, og i Qvartetten slye for den
salikes glatte Ord), som ogsaa i den reeiteretic
de, at Publltiim hvert Øieblik fvlte sig greben af
den poetiske Sandhed i hendes Spil og Sang, og
lonntde hende med et stokmende Bifald, selv ved
Repliter som man tiiforn neppe havde tænkt paa
at lægge Mærke til. s- Jfr. 3rza, Isr. Wnlsf,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
