Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1827. Re 82.
Kjobenhavns
flydende
Fredagen den 12te October.
l
· Utedigeeet:f«J.-tl.— Heiderg.
j- j- sf En Digter hoeer helst sin egen Sang,
Thi vil jeg taie min saa mangen Gang,
Tanker ved en ituslagen Jydcpoctc -). Tie Anen kommer paa de hvide sneg-e,
.- - mäcqemk m. Og Tkosten bringer.
mat-c- cccs. Om Voen og Linned dromte jeg i Nat-
Eolsks Da vidste jeg, det ei var rigtigt sat.
— Et Skrig fea Kjottenet jog mig af mine Domme-
Du er ei meert Der saae jeg Dine Staari Suppe sov-time-
Din Digter gkxkdkk ved Dkk bkuzxe sem Alt var Forvirring, siutt var Skarsteeni-Ftamtnen,
Din ecd vee drev ce taale sneg og Flamme, Mai-»- grsd og samlede Dia sammen-
Dog stod Du sastz Du var og blev den samme. J Gaarden stal nu Dine Stumpee hvile,
Faa kjendte Dig paa denne store Jord, Smaathotnster snart vil fta Din Gravhsi smile.
Dog i Din Dsd Du n-vne6 stak c Rckdz Lad Tiden dække Alt med sine Vinger-,
Jeg i Avisen vfc ee Grav-Vers sem-, Maaskee i Dsdets den Dit Held Dig bringer-
Saa Taarer stal de Skjsnnee stik-du ey«m, Hvor nu er Land, var foedums Tid et Hat-,
Fyen vee Du see-, nu bctvce Du det ane-; En Bogs-Skov kan voxe om Din Grev;
Saa gaaer det selv Naturens bedste Datter. Et SMU gaa-t-
Aki var Du falden i en Kunstner-C Haand, En AUUCVN Vil Ende Om Skam-3
Du havde vundet ved naae Steder-Aande Dybt i dens Indre taler høit en Stemme-
Svnt Vaie skulde Da da Øiet gmkz At Konge-Støv Du eengang monne gjemme.
Men Skjæbnen bsd, —- Dg blev sn dekqukk, Til et Musaum stac Du Veien finde-
Dit Liv svandt hen saa stille, indgetogenz Som Skaae og Stnmpee Livets Keandie vinde-
Svm Askepot Du sov i Skammelkeogen. Os UU FAEME jks skal Din GMV bespise-
Tidt saae jeg Dig imellem steg og Ild, Men lov mig, at Du aldrig her vil spøge. —-
Naar Maanen skinnede saa bleg og mild. Grad ei, Maienei
ch saae Din Damp-, i den steeg Aander frem, Hun har det godt,
Og søgte gjennem Stoksteens-Piben hjem. Den salig Pok!
Dig glemte de, naae de saae Stjerner tindre; Snart hvile ogsaa vore trætte Bene.
Da hørte jeg det tage i Dit Indre. c) — s-
J·1 Du har iolt og lidt som en Htitinde, —
Fred med Dit Minde! « —«— ————«·«’—«
·) Maa gieesie optaget s Gravdleensterne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
