Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om
Tegndrg Rrithiok.
ll-
Planen til Frithiof er i faa Ord folgende:
Bondesonnen Frichiof og Kongedatteren Ingeborg
elske hinanden, men dennes Brødre forsmaae en
saadan Forbindelse, og gifte hende med den gamle
Kong Ring. Frithiof vil hnvrre sig paa Brødre-te,
og træffer dem i Balders Tempel, hvor han til-
forn ofte har havt Sammenkomster med Jrigeborg.
Sin Armring, som han havde givet hende til Er-
indring, og som hun har beseestet om Armen paa
Balders Billedstotte, vil han (og som det synes,
med fuldkommen Eiendomsret) tage tilbage, men
derved gaaer der (Gud veed, hvorledes) Jld i Gu-
dens Billedstvtte« og hele Templet brander op. Be-
ladt med Balders Vrede, gaaer Frithiof i Land-
flygtighed, men kommer siden tilbage, opbyg-
ger Templet igjen, hvorved han forsonet Gaden,
og agter Ingeborg, hvis gamle Mand imidlertid
er dod.
J den videre Udarbeidelse af denne Plan, i
alle de Episoder, og andre Details som ledsage
den, kommer Forf. nrr saaledes ind i den heroiske,
naive Tidsalder, at Planen ganske fjerner sig fra
Stoffet. Derfor gaaer der igjennem hele Digtet
en uopløselig Modsætning af modern lyrisc Semi-
mentalitet og gammeldags Naivetet. Det Sidste
eontrastrerer med det Første paa den meest skjærende
Maade, ja ophører endog i denne Modsætning at
vaere naivt; thi da Læseren nødvendigviis henforer
dette, saavelsotn alt hvad der indeholdes i Digtet,
til dettes fentimentale Grundtone, saa sees ogsaa
det Raive l et modernt Lys; det gjennemtrænges
af den samme Reflekion, der er eiendommelig for
det Seutimentale; men det reflecterende Naive er
ikke længer naiot3 det er meget mere Asseetation
og Svulst. Frithiofo blinde Tillid til sine physiske
Kræfter har derfor overalt noget latterligt i dette
Digt. Hans Forsikkringer om sin Styrke see over-
alt ud som Rodomentader. F. Ex. Pag. g:
Hiigiiltuel iik all kraft, ty Thor,
dets iitlesar. i Thrrulvnng bor.
Han viig-er- lxiirdesr ei’ men viirtlote
en viilklis criare iir Sviirrlet.
Og Pag. 59 det samme næsten med de samme Ord:
Esx viilrlig skvorlnlure, en skarp,
bsr jus, bsu bange-r- virl min venter-i siter-
Fremdeleo Pag« 47:
var ielre tZelri» biir tin- ei farer
strrr stzr der uere meri sitt svsrcks
med leiimpor dog stt oss Gaver-,
om det beholde-, mat en ret-lil-
Pag. 123t
lljrkrm
GZ rloele ej ere-astr. iliu hernng kan otiiusar.
ls’«7l»·oJZ
Ej Fin- jng erraanr, min sviikrl kriljek mees.
Bjckkm
Mine du hur Hasles-et bles hilrsgck i lrsrlxs
Fritlsiox
Den som kan tage-, Zi- viiril att hiin-Ham
Alle disse Kraststeder kunde meget passende anbrin-
ges i Jacob oon Syboes Rolle; men i et semimene
talt Reflectionsdigt forfeile de ganske deres Hensigt.
For nu at redde sit Stof idenne aldeles derfra
fiernede Plan, har Digteren maattet lægge nogetht
i lldforelsen, noget, som var naturligt for Stof-
fet, men som just derved igjen er blevet fremmed
for Planem Hans ældre, rigtig nok meget ubetyde-
ligere, Digt, Axel« har den Fordeel, at Stof og
Plan stemme bedre overeens med hinanden, og at
der følgelig i lldferelsen ikke er noget pludseligt
Spring tilbage til Stoffet, men en naturlig Over-
gang dertil. Men de Palliativer, hvortil Digteren
saaledes har maattet tage sin Tilflugt i lldforelscn
af Frithiof, fortjene nu en nærmere Betragtning.
Det Frappanteste er et vist nyplatouisk Svar-
meri, som ikke blot udtaler sig paa flere enkelte
Steder-, f. Er. Pag. 472
Till binrleu mern lirs till jorrlesr
tnin leiiklele biir, Nik-ars ej ilenl
l bimlosr lis- haa anrmatl vortleu»
ocb liiustnr till slet lrern lgcn.
0 rlen soln ren- tleruppe vor-os
O rletr som nu merl riig licle ds.
ocb segrnnth till Gud-r- fare
i sammen pk sin blekn rnijl —-
men som isle er eonseqvent ndfert, ja endog sysler
matisc fremsat i det sidste Digt i Bogen, kaldet
Forsoningen. Dette Digt, efter at have givet en
Bestrivelse over det af Frithiof paany opbyggede
Balders-Tempel, lader Gudean Præst fremtræde for
Frithiof, ogi en formelig Pratten udvikle for ham,
hvori Forsoningen bestaaer. Resultater af denne
Prnletr er imidlertid vanskeligt at udsinde, deels
fordi Forfatterens nbctvingelige Lyst til store Ord
har isærdeleshed l dette Digt ladet ham sammen-
dhnge en saadan Mængde af affecterede Billeder og
svulstige Trivialiteter, at man har en nasten uen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
