Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1827.
Ng 84.
————
Kjøbenhavns
g-·3».c,c».»c«;k):·z:;z·kc;kx;— ·
Om
Tegnier Frithiok.
—.- hed.
1V.
De poetiske Billeder have, isolge det Foregaaende,
ikke leenger Gyldighed som rhetoriske Figurer. I
denne Betydning ere de tvertimod komne iForagt.
En geistlig eller verdslig Taler, som farer hvad
man kalder et blomstreride Sprog, bliver i vore
Tider til Spot for sine Tilhørere, thi enhver foler
at det i vigtige Gjenstande ikke kommer att paa
smnkle Ord, men paa dybsindige Tanker. At man
med alt det taaler de rhetorisce Figurer hos Dig-
teren og paa Theatret, medetts matt laster dem f.Er.
hos Pradicanten, er en Jnconseqvens, sotn synes
at vise, at Mængden er længere tilbage i asthetisl
end i religies Dannelse-. Saalænge man betragter
Poesie og Kunst som en blot Behagelighed i Li-
vet, er det naturligt at matt finder det passende at
sorsljonne dem ved udvortes Midler. Saasnart
man derimod anseer dem for Gjenstande af Vigtig-
hed , saa vil tnan i dem, ligesaavel som i Religio-
nett, fordre at Foredraget skal svare til Gjenstan-
den, at Stilen skal være den naturlige og nederst-
dige Indklædning, som Tanken selv giver sig, itke
en bebraemmet Kaabe, som man ndoendig fra hern-
ger over den. Nuomstisnder ber ethvert Billede
jde allerede i Grundideen selv ere symbolisle.
Udgiden af Ferdinand pinte-slan-
bringe os videre enten i Kundstab eller Anskuelse
af den i Billedet indfattede Gjenstand. Det vælger
ilte til Pkyd, men til Nytte, og af Nødvendig-
Symbolik er den hele nyere Literature Cha-
raeteerz ilte blot i Stilen, allerede isit inderste
Væsen er den symbolisk, Intet rober sig derfor
snarere ved nyere Forsatteres Arbeider end en falsk
og afmeegtig Symboliseren. Den sande Digter vil
langt heller indklæde sine Tanker i de egentlige Ud-
tryk end i falske Symdoler. Saaledes har thhe
skrevet mange Digte, hvori der ikke forekommer et
eneste Billede, og hvor det heller ikke behoves, fordi
Al-
lerede det sorsie Stykke i hans Samling af lyriske
Digte:
Dichter lieben nitht zu schtveigen,
Wollen sich der Menge stigen,
Lob und Tadel muß ja levn, o.s·v.
udmærker sig ved denne ædle Simplicitet. Fdrst i
Slutningen deraf fremkommer et Billede, der ane
tyder Grundideen as Digtet:
Wao ich litt und wae ich lodre-
Was lelj sikitt und toao irlj skrevet-
Sind hier Blumen nur im Strauß.
En Laudsniand af Tegne«r, Digteren Belltnanm
er netop derved saa stor, at han veed at somi-vii-
sere uden at bruge et eneste poetisk Billede- Halte
Naturbeskrivelser, som ere affattede i de simpleste
Ord, en Prosaisk kunde vælge, gjore just derved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
