Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den uhyre Virkning, som ingen anden beskrivende
Digter har opnaaet. Men uagtet deit sande Dig-
ttr saaledes ofte katt undvære den symboliske Still,
saa bliver det dog vist, at denne er i det Hele na-
turlig for den nyere Literatur. Det vilde være
latterligt, at dadle Teguir, fordi hatt ikke har skre-
vet som Gdthe eller Bellmaitn3 tvertimod paoser
Viliedsproget godt til Stoffet i Frithiof; men Fei-
len deri er netop at det ikke er symbolisk, d. e. at
det ikke er et sandt Billedsprog, i den nyere Lite-
raturs Betydning af Ordet.
Billedsvroget i Frithiof mangler nemlig den
fande sytnboliske Charaeteer, denne Nødvendighed
af det valgte Billede, denne dybere Indsigt i Gjen-
standen, eller klarere Anskuelse af den, som Sym-
bolet sorskasfer. Jstedenfor overalt at valge det
rette Billede, og udmale det for vor Phantasie,
griber Frithiofo Digter iblinde efter Billeder-, ube-
kymret om Qvalitcten, naar blot Qvantitetett er
betydelig, og kaster dem alle imellem hinanden, saa
at det ene fortrænger det andet, og ophævet dets
Virkning, og den hele Mangfoldighed tjener kun
til at skjule og forvirre Gjenstanden, ligesom i en
ealeidoseopisk Uorden, der ene ved Gjentagelsen af
sig selv bliver symtnetrisk. For saavidt vilde hans
Billedsprog være at henfore til den orientalske Poe-
sic; men dette lader sig ilke gjare, eftersocn Dig-
tets hele Charatteer giver det en ganske anden Plads;
og saaledes kommer da Stilen iFrithiof til at staae
isoleeet, udenfor alt ijeetivt og Gyldigt.
Den Lov som især synes at have bestemt Val-
get af Teguers poetiske Billedet-, er Idee-Reform-
tionen, den laveste af alle Love, den mindst skik-
kede til at beherske Digteren, eftersom denne saa-
kaldte Lov ikke gjælder uden i det Tilfældige. Lo-
vene for Jdeexillssoeiationen ere kun Lovene for
subjective Forestillingers tilfældige Forbindelse, og
lade sig omtrent henfore til den Grundlov, at de
(indenfor en vis Kreds) modsatte Forestillinger op-
vække hinanden. Saaledes, for blot at vælge eet
execaoeh taler Tegner næsten aldrig om Solen eller
Dagett, uden strar ovenpaa at nævne Maanen eller
Natteit, og decme tomme Fortn har hatr allerede
; M sckstc Digt i Frithiof gjentaget ikke mindre
end tre Gange. Nentlig fokst Pag. 4:
siig ilu tie lrs i tlngens tin-,
tla titneitto riig i Ere-jag itu-,
eier tvunget litet brutlpnk sviusnk
tye-ti gultt lukr oeb rosettt«in3nr·
Most viis- tlu tiem i mtinans olten
stringtlanss uniler lummig gran,
titr tiincittoe unrior lunticns let-ansti-
Elkitunscn med sin drollnirtg Canslm
Dtkntest Pag. 7:
Mir- Dngcn upptl siistet stak-.
Verltlaitnngcu metl tie gzsilnc hist-,
ocit likrest rrirz ocit men-leen- vandret,
Thi tünlts tit- biatt ps ltvnruntlrm
thr Natten ttpth fiiatek stik-,
Vorltisraotiren med tlc miirktu hid-,
oeb lystnml rsr oclt stjcrnok vuntirn,
rer ars-smaa tie blott om henrandt-C
Og endelig Plig. S:
Du lenrtpp nei Otieus Ruus-total-
llu vorlilcnst iigtt« gkllnc sol!
Vnr riu blot ruin, rlin blunltn sirifrs
till ektilel jag ville krilltiof gift-a.
Du lklcta i Allfntlers bue,
tlu mit-to mcel tiitt blclen ljusk
Var tin blutt ruin. jag gsk riig sertts
lill smyoito tit min sktiinu tcrua.
Er det ikke, som om Digteren var bange for at
Maanen skulde blive vred, naar han gjorde for
meget af Solen? Og til hvilke Trivialiteter maa
ikke cl saadant paa Vest ciotoo thecAsspkiokiss oss-k-
det Billedsprog forlede Digteren? De anførte tre
Exempler indeholde allerede en ikke ubetydelig
Mængde deraf.· Til Overflod vil jeg endnu, lige-
ledes as det farste Digt, aufore: Pag. C.
hun ttincktter galt zr Frejus hin-,
eett itornlttntl’ sum stsr vinden gik-.
Frtin tlot kun jag ci ingborgs Utile-
ctt mit ak gultl kristg ros oclt liija.
Dette er endogsaa Nonsens; thi for at skjæltte et
Ret af Guld om Roser og Lilier, fra et Korn-
land, behvver tnan just ikke at være stærk i Di-
stinetivner. Videre:
leiet-tag bar-o iir tilt, tit-11 sleZstt
bntt boppnr under silire griinl;
jag ret Ctt villet-, tie-t- ilot bojsknk
Ljuscskiker teti med roscnitnokjttrr.
Man seer heraf, som ogsaa af flere andre Stede
i Digtet, f. Ex. af Pag. 40,
llon svurmnr i sikker-, bort oiimmnr i snil,
ocit griiter full
sin hung- tiot Sk dagg skyer liljtt —-
og Pag» 127,
sotu lvonnc valteuliljar inutuler stor-men- lartn
stik gunganile kni. rasen, sii inilries ltenues btms s-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
