Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
rer hende ndfore en lang, vandet Allegorie om en
Han- og en Hnndue, istedenfor at stynde sig at
fortælle Kongen hvad der er vigtigt for ham at
vide? Hvor Kongen, efter at have sonderrevet Haand-
fielkningen, giver- (1Xlz. i den hastigste Vrede) en
Forklariitg over Betydningen af siiie Jnsignitr:
Rigseeblet og Kroneuz og endnu ikke tilfreds her-
med, endog forklarer siti Røst og sit Øiekast som
blotte Sytuboler (5Pag. 135), hvo kan da troe at
høre andet end, jeg vil ei engang sige en Comedie-
Konge, men en Marioueth’onge·k Ingett af Per-
sonerne er bleven ntaaleligere ved denne Feil eud
Grev Jacob, hvis Charatteer har en saa stor Be-
tydning i Plantn· Dersom man tor anvende paa
ham det bekjendte:
Nat-itu ilo ventis. ile taisris starral ariitor,
saa maa han have givet sig af med Landocoiiiknie,
thi mange af hans Lignelser ere hentede herfra. .·Caa-
leves betegner han (Pag. so) sden geistlige Staitd
ved fede Gjæs paa Stnbbemarken, soin valte Tra-
ven om, og rede Komet, for det kommer i Lade.
Derpaa (Pag. 42 o. folg.) taler han om et Dyr
bag Træet, otn Fatte, om Snavs, om et Tradit-
bret til at gaae paa over Solen, oin at satte over
Groft og Glærdc, og otn Pindsvinet. Siden (Pag.
107 o. folg.) taler han otti dem, som pleie-, saae
og haste i urette Tid, otn Snegle som stode deres
Folehorit mod et vissent Lov, og om Vertshauex
skilter. Saaledes har Forf. selv fordærvet i Udfa-
relseti denne Charaeteer, som i Planen ikke blot
havde den vigtige Betydning af et Element i Uti-
skoeratiet, men som ogsaa i individitel Henseeiide
var vel tegnet, idet han nemlig, som den haftigste
og meest opbriisende af de Sammensvorne, først ikke
kan faae Havn nok over Kongen, og siden, da det
kommet- an paa at handle, er den hos hveiuSaim
vittigheden forst vaagner. Det vilde vare overfla-
digt at give flere Exempler paa Forfatteiseris falske
Billedsvrog, eftersont denne poetiske Afvei er i Al-
mindelighed bleven oplyst i deri i disse Blitde op-
tagne Kritik over Tegners Frithiof.
Men da Planen i Erik den Soveiide langt
fra at vare bleven unaturlig for Stoffet, tvert-
imod er i den fuldkomneste Harmonie med dette,
saa kan Anvendelsen af det overdrevtte Billedsprog
ei engang undskyldes med Nødvendigheden af at
bringe Planen paa en lvrisk Omvei tilbage til Stof-
fet. Forf. gior i alle sine Arbeider ligeinegeit Brtig
af Billedsproget, og dette kan saaledes ikke vel be-
tragtes soin andet end en tilfældig Maneer. For-
fattcrens poetiske Stiil har i det Hele den Feil at
være mauiereret, og det ikke blot i det Tragiske,
men ogsaa i det Comiste. I det Tragiske er det
vanskeligt at sige, efter hvilket Forbillede hans
Maneer er dannet, thi det falske Billedsvrog er
nuontstunder saa udbredt hos alle poetiske Fuskere
(og mellem deni der staae langt under hain skulde
en Digter foin Erik deit Snvendes dog vel aldrig
vælge sine Moustre?), at enhver som kan rime
Der paa Smer, strar seger sin poetiske Salighed
i dette GodtkjobH-Stirrogat for egen poetisk Op-
sindelse. I det Comiske er det derimod aaben-
bart, at Forfatterens Maneer er dannet efter
Shakspeare, men her har han vidst at tilegne sig Ma-
neren saaledes at den er bleven ham til Natur,
og derfor hore vi med Fornoiclse Nattens pndseer-
lige Indfald, ligesom ogsaa de eoniiste Scener i
Skuespillet Willlattt Shakspeare· Ja for at varige
det nyeste Exempel, Lovenes Replikcr i Hugo og
Adelhetd ere saa ganske i Shakspeares Maneer,
at iuau neesten skulde troe, de vare ligefrem tagne
ud af eet af denne Mesters drauiaciske Værker.
Det Eneste, som dog noget staeer Virkningen af
alt dette, er den ængstelige Folelse soln det med alt
det opvækker at see en saa strængt maniereret Efter-
ligning, selv hvor den, saaledes sotn her, virkelig
er bleven til Natur. Skulde man nn ikkez fra
den Omstændighed, at Forfatterens komiske Stiil
er maniereret efter Shakspeare, turde slutte, at det
samme ei- Tilfældet med hans tragiske Still? thi
ogsaa Shakspeare anvender ofte sogle Billeder og
haartrukne Lignelser. Men om saa er, da klædte
denne Maneer vor Forf. langt fra ikke saa godt
som den anden. Her føle vi stedse det Munte-
reerre, og savne aldeles det Naturlige.
Dog —- dette vare som det vil. Men Ho-
vedsagen er den falske Anskuelse af Digtekunsttns
Monstere, der bringer mangen en taleiitfiild Dig-
ter til at ansee dem for det absolnte Ideal, hvori
alt er guddommeligt. Jugrci Digter fremstiller
eller bor endog fremstille det absolute Ideal; en-
hver sand Mester bærer tillige Spor af siii Tidsal-
der og sin Ration. Ikke udenfor disse, i en ab-
straet·Tid, og som abstract Cosmovolit, nei tverti-
mod t dem har hatt fremstillet Idealet. Hvo sont
derfor vil tage Shakspeare til Monster, han vogte
sig for at efterligne det der ikke tilhører ham selv,
men liiu hans Tidsalder eller hans Ration. Denne
Skal af deii voetiste Kjirtie bor Digteren tage i
sin egen Tid og sit eget Folk, thi det vilde kun
maadeligt rharaeterifere en nuleoeside dansk Dig-
ter, om Efterverdeueus retfærdige Kritik, tillrods
for det danske Sprog, hvori han har digtet, hen-
forte hans Værket til deu engelske Digtektinst i
Dronning «Elisabeths Tid. Hvo som staaer liden-
fdk sstl Tid og sit Folk, staaer med det samme
udenfor Evigheden. —
· I Henseende til Erik den Sovendes Fremstil-
ling paa Stcllctl, da hører denne til de allerbedste
paa vort Theater. Hovedrollerne ere saa godt be-
satte·, at Euseuiblet derved bliver i hoi Grad for-
trinligt, og det viser sig at Stykket er af en
stor theatralsk Effect, som dog vilde være end-
nu meget storre, dersom Digteren havde und-
gaaet de paaankede Feil i sin lldforelse. Hr. Niel-
sen som Kongen, Hr. Winslow fint. sotn Tyge
Ablldgastd, Hr. soersoiii som Nakken, Mad. Wer-
schall som Drouniugen, og Mad. Heger som In-
grborg ere alle i hoi Grad fortræffeligt. Marsk
enige Rolle blev i Stykket-3 Nyhed udfort af Hr.
D-·- Ryste, og der pakke ikke uoci Mod ut ak
donblere et Parti, som Publiknm allerede havde
seet udført saa mesterligt. Ikke desmindre lykkedes
det Hr. Has; særdeles vel at fremstille denne itndee
slige Omstændigheder dobbelt vanskelige Charactrer,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
