Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mandagen den gad- Rovember.
—
stedigeret af J. L. Heibeeg.
- —
Den farlige Taushed.
17.
Da seg nemlig, faa Dage efter, modte Carl paa
Gaden, kom han meget heftig hen til mig, og
spurgte: "Hvorledes er det med Charlotte ?’« —- Jeg
sande næsten itke bare snlg sor at lee. fattede mig
tog, og sandet "Jeg har i nogle Dage lkle varet
hos min Onkel-; da jeg sidst saae Charlotte, kla-
gede hun over en lille upasselighed« som forhin-
drede hende fra at tage Deel i sin Dandseovelse,
men jeg har det bedste Haab om at hun nu befin-
der sig vel." — «Hvorledes l" udraabte Carl: "Veed
Drt ikke at hnn er farlig syg?" — Hdist bestyrtset
over denne Efterretning, forandrede seg pludselig
Blik og Tone. Jeg tog Carl under Armen, og
aik strax hen med ham til min Onkels. Det var
desværre kun alt for sandt. Charlottes llpasseligk
hed sra forleden Aften havde ikke været noget Paa-
skud. Den var bleven til en hidsig Feber, som
l
udgiveu at Ferdinand prinrzlau.
lige Sorg. As og til gik Carl ind til den Syge-
sad ved hendes Leie, og talte venlig til hende, men
dog uden at robe nogen særdeles Bevægelse. Naar
han derpaa kom ud i det andet Værelse, var han
saa kold, at jeg nasten harmedeo over at see der-
paa. Han gik nted tnin Onkel op og ned ad Gul-
vet, og talte med ham om Conrsen, om kongeligt
leigationer, om de nyeste Avisesterretninger« Dett
hele Stene sorelotn mig saa piinlig, at jeg ikke var
istand til at udholde den, men skyndte mig bort.
Eharlottes Spgdotn varede lange. Snart
havde Lægen Haab, snart havde han Frygt. En
lang Tid hengik for os Alle rinder den fortsatte
aandsforteerende Afvexling as disse tvende Følelser.
Intet er meer end denne ubestemte Svæven frem
og tilbage skikket til at slove os. Min Tante, hvis
Sorg i Begyndelsen as Sygdommen havde varet
oprigtig og inderlig, blev meer og meer ligegyldig
under dens langsomme Gang, og begyndte snart at
sagt sine sædvaitlige Adspredelser· De smaa So-
skende vare nu allerede saa fortrolige med den Tanke
gjorde Lægen meget betænkelig ved hendes Tilstand. I at Charlotte var syg, at det forekostt dem, sotn otn
Hele Huset var i Sorg og Opvar.
og samrede. Jeg selv var neppe Herre over min
Min Tante! hun stedse havde var-et det, og stedse maatte blive
svonnnede i Taarer, alle de smaa Soskende grad det.
Min Onkel var gnaven over at hans for saa
lnslige Huus nu var blevet en vcdvarendc Sygesiue,
Bedrovelse. Kun min Onkel, en temmelig ligegyl- og saae det gjerne, naar der for ham og hans Kone
dig Mand, som i alting var vant til at haabe paa gaves Leilighed til at soge nogen Adspredelse uden
det bedste, og Carl,
den ubegribelige Carl, vare sov Huset-
Carl viste i hele dette Tidsrttm den
rolige, og syntes neppe at deeltage i deri alminde- ubegribeligste Fatning og Rolighed. Kun een ene-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
