Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1827.
NS 98.
Kjøbenhavns
Fredagen den 7de December.
s-
stedigere——t— at I. L. H·eiberg.
Rykker- Klokken-.
Et Eventyr paa Havets Bund.
—.–
Det var iIlaret —- -— at! nu kan jeg Aaret ikke bustet
Men Maanen skinnede ret smukt paa Træer og paa Lufte-
Vor Jord er intet Paradiisi som Praat tidt Lykken lyser-
Om Sommeren man har for nedt, om Vinteren man sryser.
At melde i en Elegie, hvor tidt vi her maae grave,
Det nytter jo til ingen Ting , kan ei en Christen glade.
Det var i Aaret, lom De veed, jeg ei kan rigtig haste-
Jeg git om Aftenen en Tour imellem Krat og Buste;
Det hele Liv stod klart for mig, men jeg var ei sotnoiet:
Dog muligt var det Nordens Vind- som sit mig Vand
l Øiet.
Een Tanke gik, en anden tom , og, for enig tort at fatte,
Tilstde jeg paa en Hampesteen mig teet ved Havet satte.
JJlden er derlidt for bedt, paa Jord, som sagt, manfkysek-
Og stige i en LustsBallon——— nei! neii mit Hjerte gyser-;
Dog muligt at paa Havets Bund i siktee Datter-Klokke-
Sit Liv man paa Cotdurner gaaer, og ei- sem her, paa
Seiker.
Saa teentte jeg, og Neisen blev til neeste Dag belavet-
(S Dyklerksilotkeh som man veed, kan vandret gjennem
Halset).
—- Aj klart Krystal var Klokken stobt, de Svende frem
den trætte-,
Tilstuere paa Rysten stod, en lang, en draget Nakke;
Snart var det Hele bragt i Stand, jeg lad saa luunts
derinde-
Nu gleed da Snoren, Tridsen peeb, jeg blev saa leer i
Sinde, -
Udgiven af Ferdinaiid Printzlau.
——-
For Øiet var det sort, som Nat, og Luften pressed’ saare-
Den trykkede som Hjertets Sorg, der lettes el ved Taarn-
Det var, som Stormeno Orgel slog — jeg kan det aldrig
glemmes
Som naar iOelnea en Orkan med Roddvr blander-
Stemme.
— Mere snart jeg bleo til Tingen vant, og dette saae jeg
gjerne;
Helt over mig var ravne-sokt, det bruste i det Fjerne-
Der Solen stod saa rod og stor, men ei med mindste Straale-
Saa at man uden loartet Glas »il)r’.pol)elt" kunde taale.
Mig syntes Stjerne-Himlen hist i sin Studenter-Kjole
Lig Aften af et bkaiidt Papir-, hvor Smaat-Børn gaae af
Skole-.
—- Rundt om mig klarede det op, jeg hørte Fijke blinde-
Hver Gang de paa min Klolke lod og stodte deres Pande-.
Men Stjerbnen, all det stemme Skarn, misunder mig
min Glade,
Og lom en Svarthist var hun nu ved Nattens Snoer
fustcdky
Og hurtigt gik det: »klipl llipl klipl" rask stak hun Sna-
reii averz
Der sad jeg i min Klokle net , dybt under Havets Veder.
Først blev jeg hed, saa blev jeg kold, saa lidt af begge
Dele,
Jeg trosted mig; Du kan kun dee, see det er her det Hele-
Meii silclten sank dog ei endnu, den drev paa Havets
Stamme,
Jeg lukkede mit Øie til, og lod saa Klokken svømme.
Den foer, ret som med Ertrasspvst, vijt sine tnre Mile-
«und immer weieer« hop! lxsopi dopl’« foruden Rast og
Vei-e-
! Een Time gik, der gik vel tre, men Doden tom dog ikke-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
